Nu også bedre muligheder for træning og uddannelse af cutting og kvægheste på Sjælland.
Alhambra i Haslev har nu investeret i en såkaldt cutting maskine / mechanicle cow, som er en slags simulator til hest og rytter og en kærkommen hjælp i træning og uddannelse af heste og ryttere både i cutting, men også grundarbejde til andre kvægdiscipliner.
Maskinen har den fordel at den både kan fjernbetjenes og selvbetjenes af rytteren selv, og ydermere kan den indstilles til at arbejde i intervaller. Dette gør det muligt at træne de situationer som man ellers ikke selv er herre over når man arbejder med levende kvæg .
Ved at kombinere disse to ting opnår man større fleksibilitet i træningen af hestene.
Cuttingmaskinen er således også en stor hjælp når man starter op med træning af unghestene.
Maskinen kører på wirere mellem et hjul i den ene side af banen og en betjeningsbox med hjul i den anden side. Man kan således indstille hastighed og tempo på vendingerne og dermed tilgodese forskellige niveau af heste og ryttere. På wirene hænger så en stofudgave af en ko stoppet med evt. skumfyld eller et banner som så skal simulere kalv. Den kalder vi dummy´en. Den skal så bevæge sig fra side til side så rytteren kan korigere hesten derefter.
Den uddannede cuttinghest har optimale forhold for træning med en dummy, idet man her bedre kan koorigere og irettesætte hvis det er nødvendigt, hvor man med levende kalve hurtigt kan tabe situationen når kalven løber fra hesten.
På Alhambra er det muligt at leje maskinen på timebasis .
Den vil ligeledes fremover indgå i mange af RHDK´s clinics og træningsdage, både med og uden levende kalve.
I løbet af efteråret afholdes en intruduktionsdag hvor alle interesserede kan komme og prøve maskinen gratis. Når datoen er fastlagt vil den blive slået op her på Westernportalen, samt på HN og ranchhorse.dk
Andre steder i Danmark som vi ved har en cuttingmaskine, er hos Mulle i Jensens Cowhouse i Give, samt hos Uwe Weissenborn i Silkeborg.
Interesserede kan ringe til John eller Lone på 25372247 eller 50591483 eller send os et mail for tilbud eller yderligere info.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar