tirsdag den 24. oktober 2006

Vores tur til Grevagården.

Hvis du ikke har været på Grevagården i Sverige og showe, så skulle du unde dig selv det, til næste forår....

Længe havde vi glædet os til at skulle til Grevagården og showe for første gang. Så da vi pakkede bil onsdag d.4 okt om morgenen, var vi meget spændte.



Bilen var pakket så der ikke kunne være så meget som en Berlinger ekstra (ikke engang i den nye lille størrelse). Så kørte vi afsted ved halv 11 tiden.



Vi havde en dejlig tur derop ad og holdt hvil ca. hver anden time for at se til hestene. De stod bare der og hyggede.


Så "landede" vi på Grevagården ved 18.30 tiden.


WOW... Hvor er det et stort sted. (Vilhelmsborg virkede pludselig så lille) Nå, men vi fandt Staldsekretariatet og fik vores boks nr. Der var rigtigt mange bokse. Jeg tror faktisk at der er omkring 400 stævnebokse så vi skulle gå et pænt stykke, men havde fået bokse oppe i deres nye stald. Lækre bokse...







Efter hestene var "puttet" var det tid til at finde det "Hotel" vi hjemmefra havde booket. Jeg havde bestil på det tlf nr der stor på tilmeldingen (der stod Hotel Billingen) så jeg spurgte i sekretariatet om de kendte vejen. Det gjorde de og gav mig en brochure. Ups... havde jeg booket på et Scandic Hotel? Nå men afsted gik det. Vi var trætte og ville bare i seng. Hotellet lå inde midt i en by og det vrimlede med berusede svenskere og der var musik og larm alle steder. ØV ØV ØV... Det var vi ikke gearet til. Vi slæbte alle vores tasker m.m. fra en parkeringsplads ret langt fra hotellet og ind i receptionen. Men der anede de ikke hvem Lilian Hansen fra Danmark var. Så blev jeg sur.... Hvor havde jeg mon så booket. Der stod jo Hotel Billingen og det hed det her Scandic hotel også. De søde mennesker på hotellet sagde så at der var en tre til fire steder der hed sådan, så vi skulle "bare" køre til et andet sted de mente det var! Hmmm.... Ud og ned på parkeringen efter bilen. Afsted til en ny adresse. Vi fandt stedet og her var noget roligere....


Denne gang var jeg smart og gik ind først før vi slæbte alt ind. Næææ.... Her vidste de heller ikke lige hvem vi var. Igen viste jeg vores tilmelding og bad så om at låne deres telefon. (Min lå i bilen og jeg orkede bare ikke gå frem og tilbage mere!)



Så ringede jeg til det nr hvor jeg havde booket. Så fik jeg så endelig en forklaring om hvor det var henne jeg havde booket. Vi skulle videre op i skoven. Der ligger et hyggeligt Vandrehjem og det var såmænd der vi havde booket! Så det var lige fra Scandic til Vandrehjem, men hvor var der dejligt stille der inde midt i skoven, ret højt oppe.





Næste morgen kunne vi rigtigt se hvor stort og flot der er på Grevagården.











Christina skulle ride torsdag eftermiddag i 3 klasser.


Først Senior Hunter under Saddle. Der var 9 i klassen og hun placerede sig som nr 2 hos begge dommere. Det var dog ingen skam ikke at blive nr. 1. Det blev Åsa Kummerling som rider med ved Europamesterskaberne. Så vi var meget stolte.


Næste klasse var Youth Hunter under Saddle og igen var der 9 i klassen. Her var Christina en suveræn vinder hos begge dommere. Wauw... Det var klasse ridning hos alle, men Christina gjorde det altså så flot. Den sidste klasse hun skulle deltage i var Youth Hunt Seat Equitation som hun har prøvet én gang før. Sjovt nok var der også 9 i denne klasse og her blev hun nr. 1 hos den ene dommer og 3 hos den anden. Det er så skønt at se hvor mange der går rigtigt meget op i Hunter i Sverige. Det var absolut meget flot ridning fra alle rytterne og meget smukke heste. Dejlige konkurrence.





Vi så også nogle meget smukke heste i alle de mange Halter klasser. Bl.a vores egen Anders. Hans nye dejlige Quarter hoppe "Guddie" (eller hvordan det nu staves) er bare så sød og de klæder hinanden så godt.





Vi tilbragte nogle herlige dage deroppe og så rigtigt meget flot ridning i alle klasser. Der var fantastiske "opvisninger" i Working Cowhorse og Cutting og meget flot Reining. I Pleasure klasserne savlede vi nærmest.



Ja det var en herlig tur. Under alle dagene hyggede vi os rigtigt meget med Charlene og hendes mor Lene Eiberg. Dejlige mennesker at være sammen med og Charlene og Christina fik da også "fjollet" noget. De andre danskere og os selv lavede en hel lille gruppe. Det var meget hyggeligt og sidste aften gik det hele op i grin og fjolleri da Louise Nielsson, Charlene, Lene og jeg blev fuldstændigt overgearet og lavede nye regler for Pleasure. Noget med gangstativer og orange blink. Vi fik i hvertfald grinet så maverne gjorde ondt.



Så skulle vi jo også hjem igen og fik taget en masse billeder af sjove og anderledes ting. Bl.a bemærkede vi et skilt oppe ved Vandrehjemmet som stod ved den stejle bakke man skulle ned af.





Så det var ikke underligt at vi fik "propper" i ørene hver dag.



Men en skøn udsigt var der.





På selve turen hjem så vi også en masse og kørte op og ned. Men sådan er det jo i Sverige!







Man bliver også lidt sulten undervejs, og så var det jo godt vi lige havde forsynet os med lidt svensk Hönö brød med Kalles Kaviar, Uhmmmmm...





Vi kørte med GPS og det gik også rigtigt fint det meste af vejenbåde ud og hjem, men nogen gange kom vi til at køre ud af kortet. Så blev vi bedt om at dreje midt på motorvejen. Det er da godt man har sin sunde fornuft hva'? (Billedet er fra turen derop og lige før vi var fremme)





På et tidspunkt overvejede vi at gøre et lille stop. Men en Safari varer næppe som et lille stop!





Vi kørte fra Grevagården ved 11.30 tiden og var hjemme ca. 19.30 tiden. En lang, men god tur. 8 timer bag rattet med 80 i timen. Føj, jeg var godt nok træt da vi satte hestene ind i deres egne bokse. Kosak blev så glad så han måtte rulle lidt. Dejligt at se.



Har du ikke været på Grevagården, så skulle du unde dig selv den oplevelse det er at komme derop.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar