torsdag den 2. november 2006

Ratata's Reality - Nr. 2

Altså hvor er de mærkelige…

Ja når man sådan får lyst til at tage ud for at se om det der western er for USA orienteret eller ej, må man først gå i gang med at finde nogle steder i nærheden. Vi kunne jo ikke blive ved med at køre ud og kigge på 2 westernvannabee heste på en westernlignende gård.



Hmmm google er en kær ven, op popper der sider, der fortæller at der findes noget derude der hedder klubber og stævner.


Det næste store hmm - de der klubber er vist ikke ret gode til at lave annoncer i lokal sprøjten. Altså det må være for de indviede, vi blev enige om at der stod fri entre, så betød det vel at man sådan kunne dumpe ind….som sagt som gjort efter søndagsmorgenmaden tog vi af sted. Dagen før havde jeg været til dressurstævne…ikke særligt godt klima sådan rytterne imellem.



Efter at have kørt det ud, hvor man bliver i tvivl om man nu er på rette vej, så synede der noget westernagtigt i horisonten i form af amerikanske flag. Dette måtte være stedet, selvom der ikke var noget der indikerede at vi var på vej til et stævne, ja ja de indviede måtte nu sande at tre grønskollinger var på vej…



Vi ankom midt i en gang hesten rutcher hen af banen og drejer rundt om sig selv…høfligt spurgte vi en tilskuer om hvad det var for noget det der. Så skete det mærkelige han fortalte og fortalte. Vi så nu på reining og senere gik vi i gang med at se på ko fangning.


Sidsnævnte synes jeg var lidt slow med de der køer, men manden ja han slog sig ned og havde androgene stjerner i øjnene. Datteren havde kun en kommentar til hele dagen sejt!!



Så er det mærkelige kommer ind -nu havde jeg jo som sagt været ude dagen før – set knive gennem luften og nej vi har ikke lyst til at snakke med hinanden – her snakkede rytterne med hinanden før og efter turen inde på banen…og de smilede sågar når de snakkede sammen….mon de havde fået for megen kaffe…ondt i maven kan jo give trækninger om munden.



Flere ryttere samt tilskuere fortalte gerne alt hvad vi ville vide. Det var sgi mærkeligt! Da vi så til og med mødte hesten Joe, som datteren fik lov til at sidde på, så havde dagen bare var så spændende.


Vi blev nødt til at tage et par shows til for at finde udaf om det var en engangsfornøjelse, men næ nej samme tendens, ak ja tænk sig man kan være søde ved hinanden og hjælpsomme. Så den teori med kaffen måtte nok droppes.



Så kort og godt, shows er simpelthen ikke til at finde uden at man ved det i forvejen (lad være med at kigge i avisen) og folket derude på de shows dem skal du passe på med – du kan ikke andet end at blive solgt til westernverdenen….



Ingen kommentarer:

Send en kommentar