fredag den 1. december 2006

Clinic med Katrin Gosch

Vi har i sidste weekend deltaget i en fantastisk god clinic, med den tyskeren Katrin Gosch.



(Billederne er ikke så skarpe, for de er "hapset" fra alt det video jeg fik optaget)

Det er meget længe siden jeg har grinet så meget, hygget mig så meget, spist så meget, været så træt og alligevel haft sådan en skøn weekend.



Vi havde Sioux med og Christina ville forsøge at lære noget nyt af en helt fremmed. Og det skal jeg love for hun kom til.



Katrin havde en fantastisk måde, at se lige præcist hvad folks "problemer" var. Vi troede vi havde et lille "hovedproblem", nemlig at Sioux lige løfter hovedet en lille smule når han skifter gangart, men i virkeligheden mente Katrin, at det snarere var hans skuldre han ikke gad løfte. (Godt nok har vores egen træner Rikke ofte sagt, at han skulle samles lidt mere og løfte sig noget mere. Og at vi skulle lade være med, at være så søde ved ham hele tiden. Bede ham om noget.....) Men på en eller anden måde "fes den altså ind denne gang". Og så blev der redet.





Vi kunne se en kæmpe forskel fra lørdag til søndag. Der blev arbejdet og arbejdet og Katrin skulle da også lige på ryggen af alle hestene.



Det var interessant at se hende sidde fuldstændig afslappet på vores Sioux i springsadel uden bøjler og bare ride og ride. Han protesterede en del og jeg må ærligt indrømme, at jeg nok var trillet af flere gange, hvis det havde været mig der sad på ryggen af ham.





(I aften har vi så lige været på Alhambra, for at se om alle de nye trick nu også virker, når der ikke står en Katrin og siger hvad man skal. Wheee... det virkede)







Alle ryttere knoklede løs og jeg tror at alle fik rigtigt meget med sig hjem.





Ud over fantastisk undervisning, så skulle vi jo også have et sted at sove! Berit og Carsten lade hus og hjem til og jeg skal love for at vi blev opvartet og forkælet.



Herlig mad som Carsten stod for. Vi var så mætte så vi næsten ikke kunne rokke os fra stolene.



Og morgen maden var helt overdådig. Det var bedre end at være på hotel.





Men pyt med at vi var stop mætte hele tiden, for vi fik vist grinet alle kalorierne af igen. Om aftenen da vi var næsten færdige med at spise, fik Berit mig til at grine, så tårerne trillede. Det var så skønt med en gang "fri latter".



Vi boede i deres campingvogn sammen med Charlene og hendes mor Lene.


Lene og jeg var sikre på at pigerne ville ligge og snakke det halve af natten, men det endte altså med at det var os. Og vi fik godt nok fniset og grinet som to skoletøser.


Jeg havde lagt min telefon til opladning og da den lige pludselig tændte lyset i displayet, fik Lene et chok og begyndte at tale om at lampen i loftet lignede en UFO. Og så var det vist tid til at få lagt sig til at sove.



Så alt i alt vil Christina og jeg, gerne takke alle deltagere og især Berit og Carsten for en virkelig dejlig weekend.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar