mandag den 25. februar 2008

Forslag til lov om lovpligtig hesteforsikring førstebehandlet

I fredags gik forslaget til ændring af lov om hold af heste (objektivt erstatningsansvar og lovpligtig ansvarsforsikring for løsgående heste) glat igennem 1. behandlingen i folketinget.

Efter forudgående kortlægning af konsekvenserne, vurderer Forsikring & Pension, at de fleste hesteejere i forvejen er dækket af deres forsikring, og at de økonomiske konsekvenser for den enkelte hesteejer derfor er til at overse, såfremt lovforslaget vedtages og ansvarsforsikring dermed bliver lovpligtigt for hesteejere, som det i dag er det for hundeejere.



Dette sammenholdt med de meget tragiske konsekvenser det kan have, såfremt hesteejeren IKKE har en ansvarsforsikring, gjorde at et enigt Folketing sendte lovforslaget videre til Retsudvalget, betænkning og derefter 2. behandling.



Referat fra folketingsmødet i fredags, d. 22. februar 2008, kan læses i sin helhed her.




(Foto: FreeFoto.com)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar