søndag den 20. april 2008

Vigtig show-information!

Hej Allesammen,

I forbindelse med vort show den 26. april skulle - på Anja Eriksens opfordring (som træner for DKAQHA´s landshold) - de af rytterne, der er på DKAQHA´s ungdoms- og amateur landshold stille op uden for konkurrence.



Ved gennemgangen af tilmeldingsblanketterne viste det sig imidlertid at dette ville medføre aflysning af flere ungdomsklasser, idet disse ryttere ikke på den ene side kan "være uden for konkurrence" og på den anden side tælle med i antallet af startende ryttere (der skal jo være mindst 3 startende for at klassen kan være pointgivende i dwf regi).



I lørdags stod vi så pludseligt over for et valg, hvor vi på den ene side kunne vælge at aflyse de klasser hvor antallet af landsholdsryttere ville få afgørende indflydelse på hvorvidt klassen skulle afvikles, og på den anden side vælge at betale Anja jvf. den indgåede aftale og alligevel vælge en anden dommer, der ikke var inhabil i forbindelse med landsholdets ryttere.



Ohwr´s bestyrelse traf herefter et valg - alene baseret på hensynet til rytterne - hvor vi kunne lade flest muligt stille op og derved også få mulighed for at optjene DWF point.



Resultatet blev at vi valgte at meddele Anja Eriksen at hun på trods af den indgåede aftale alligevel ikke skulle være dommer ved omh. show, men at hun naturligvis ville få den aftalte betaling under alle omstændigheder, idet vi brød aftalen med så kort varsel.



Det bliver i stedet Rolf Blomberg fra Sverige der kommer til at dømme vort show den 26. april.



Vi håber i kan forstå baggrunden for vort valg, samt at det ikke vil få negativ indflydelse på jeres lyst til at deltage i showet - det er trods alt af hensyn til jer, at vi har valgt som vi gjorde.



Vi ses d. 26. april




mvh


Kim Christensen


formand, ohwr


tlf. 2166 1192



Ingen kommentarer:

Send en kommentar