mandag den 19. maj 2008

RIDE IN 2008

13. – 15. juni 2008

Så er det igen tid for årets store RIDE IN show, som afholdes på Tuse Creek Ranch nær Holbæk fra den 13. – 15. juni 2008. Dommer er i år tyske George Maschalani, som har både AQHA, NRHA og FEI dommerkort. Det tegner til igen at blive et spændende show med international deltagelse fra Danmark, Sverige og Tyskland. Som sædvanlig er der et bredt udsnit af AQHA klasser og derudover udbydes et fuldt NRHA show med pengepræmier samt en FEI CRI Reining, hvor deltagerne kan kvalificere sig til at deltage i World Reining Masters i USA senere på året. Lørdag afholdes den spændende RIDE IN Trophy Reining i Open og som noget nyt udbydes der også en RIDE IN Trophy Reining i Non Pro regi. Denne klasse ligger søndag. Sidste tilmelding er den 20. maj 2008. Se tilmelding, propositioner og tidsplan længere nede.



Der er naturligvis bestilt solskin, men det blev der vist også gjort sidste år?? Lørdag aften afholdes den traditionelle fest i teltet (med eller uden gummistøvler) og her tør man næsten love "god fest". På musik-siden er det Jens, som tidligere har spillet ved Ride In festen, der sørger for god musik. Derudover forlyder der rygter om underholdning af 2 lokale sangere. I baren har vi igen besøg af de 2 charmerede bartendere. Billetter til festen købes under showet.



Vi ses.



Hent propositioner HER, tilmelding HER og tidsplan HER



Ingen kommentarer:

Send en kommentar