søndag den 25. maj 2008

Westernsporten i Danmark

Kære ApHCDK, DKQHA, PHCDK; NRHA.DK og DWF

At jeg nu er "dyppet penne i blækket" må ikke opfattes negativt. Jeg er fuld af anerkendelse, for det store frivillige arbejde, der lægges i de mange foreninger, som danner rammen om westernsporten i Danmark. Vilkårne er ikke specielt gode, og økonomien er nok heller ikke noget at skrive om.



Men jeg kan altså ikke lade være med at spekulere på, hvad der ville ske, hvis alle kunne arbejde sammen, mod det fælles mål der jo trods små forskelle er.



* Findes der en fælles showplanlægning? For mig at se er dette ikke tilfældet.


* Kan man se en oversigt over alle shows på et sted? Nej, hverken på DWF eller Westenportalen.


* Er de enkelte forbund/foreninger i krig mod hinanden? Det kunne godt se ud som om, der er nogen der ikke kan tale sammen.


* Er det ikke en fordel for udbredelsen af Westersporten, at der etableres et sammenarbejde? Jo selvfølgelig, det er ikke mindst ved shovs, at man kan nå ud til det store publikum.


* Er det hensigtsmæssigt at Just Slide2 og DWF-DM ligger i samme weekend? Nej egentlig ikke. Dette er for mig at se, et eksempel på, at man ikke har en samlet koordinering.


* Er vores shows publikumsvenlige? Desværre nej. Der er en lang vej at gå, inden vi er væk fra "begravelserne". Det er faktisk stort set kun dem der bærer og de nærmeste pårørende der kommer.



Nu er der måske nogen der straks ligger armene over kors, afviser alt og stempler mig som kveulant. Fint nok, men så når vi altså ikke længere, og det er i grunden synd. Prøv at se på de nævnte punkter med lidt mere milde briller, og se på dem som områder hvor der er plads til forbedring.




Med venlig hilsen



Lars Toftdahl


Red Horse Ranch


Grønmosevej 1


DK-5792 Årslev


lars@redranch.dk



Ingen kommentarer:

Send en kommentar