Hej alle sammen,
Så lykkedes det endeligt at få showprogrammet færdigt og sendt ud. I skulle gerne modtage det med posten fredag d. 13. eller lørdag d. 14. juni – forklaringen på spredningen er at jeg ikke havde alle adresserne og har måttet kontakte jer for at kunne sende til jer.
Jeg har efterhånden givet mange frister for hvornår i skal have indberettet medlemskartoteket til DWF, men nu kan jeg så endelig med ro i sinde sige til jer, at i har 3 uger fra i dag (d. 12. juni). Det betyder at medlemsopdateringen skal være DWF i hænde senest torsdag den 3. juli 2008. Herefter vil i inden for nogle få dage få en opdateret fil retur med alle DWF medlemmer.
Jeg beklager naturligvis meget, at vi ikke nåede det inden showsæsonen startede, men som den positive sjæl jeg nu er, vil jeg bede jer se fremad og modtage (og anvende) programmet i den ånd det er tiltænkt … at i skal få det administrativt lettere og at point indberetningerne fremover kommer hurtigere og lettere læsbart.
Skulle i have problemer med programmet er i velkommen til at ringe til mig … så skal jeg nok hjælpe jer videre.
Go´ fornøjelse
Med venlig hilsen
Kim Christensen
Formand, dwf
Tlf. 2166 1192
Ingen kommentarer:
Send en kommentar