tirsdag den 13. april 2010

Fumle-Famle showet på Turban

I de sidste 3 år, har jeg max siddet på min dejlige Sioux, 5 gange. Og han har bare gået og hygget med en masse sygdom og skader. Så da jeg meldte mig til Conny's Fumleshow i weekenden d. 10 april 2010, forsøgte jeg, at tænke på alt andet end "øm mås" og radbrækket krop.

Vi kørte hjemmefra kvart over 6 om morgenen. For sådan en som mig, er det jo midt om natten, men jeg glædede mig til, at komme i sadlen igen. Vi havde meldt os til et par enkelte trail klasser og en enkelt Pleasure Walk & Trot, og ikke mere. Jeg var lidt bange for, at kaste Sioux ud i for meget, når han nu slet ikke var i form eller havde lavet noget op til showet. Så lidt trail kunne jo ikke være værre end de strabasser han finder på, på folden.

Vi ankom halv 9 og fandt en meget glad Conny i det dejlige morgen solskinsvejr.

Jeg har jo altid kaldt Sioux for min kamel, så det var mægtigt sjovt, at præsentere ham for rigtige de kameler som bor på Turban (eller var det drommedarer?)

Imens vi fik installeret Sioux kom der flere og flere glade folk. Hold da op hvor var det skønt, at se så mange glade folk på Turban igen.
Stemningen var høj og solen skinnede.

Hvor var det skønt at se, at så mange havde kastet sig ud i de forskellige klasser. Specielt nød jeg at se den smukke hingst som Gitte (hundegitte) havde med. Hvor var de bare et flot par sammen og imponerende, at man slet ikke bemærkede, at det var en hingst. Så var der den skønne lille Pot (tror jeg han hed) En super hyggelig Palomino (som havde taget turen helt fra Jylland) og som lavede den flotteste sidepass. Benedicte havde taget sin flotte araber med, som hun lige har fået hjem igen. De to skal vi nok få at se mange gange nu. Jeanette havde selvfølgelig sin smukke Appaloosa med. Og jeg kunne nævne mange mange flere. Alle red flot med en utrolig flot hensynstagen til hinanden.

Sjældent har jeg set så mange publikummer til et show, så det gjorde jo kun dagen endnu mere fantastisk.

I det lille hyggelige cafeteria var der virkelig sørget for det hele. Man kunne købe både vådt og tørt. Jeg blev simpelthen nødt til, at smage den herlige æbletærte flere gange, for at være sikker på, at den virkelig smagte så himmelsk. Herligt.

Anette Sirén så nu også ud til, at nyde os alle sammen. Hun fik æren af at være "sløjfepige" i en af klasserne.

Dommeren (Pernille Bendix) gav sig så god tid til at forklare om det hele. Det tror jeg der var mange der var glade for. Jeg har jo prøvet det før, men derfor syntes jeg alligevel det er rigtigt rart, at en dommer gider tage sig den tid. Det hjælper så meget på stævnenerverne. Så tak til Pernille.

Jørn Hansen var Ringsteward og det klarede han bare så godt (også som sløjfepige) Det var dejligt som han smilede til os alle.

Tja.... så var der jo vores alle sammens Lene Eiberg som speakede. Hun er jo bare kanon god til den slags. Også hun gav sig god tid til at forklare i højtaleren og det hørte jeg mange rose hende for. Gid alle shows dog var så hyggelige og imformerende. Jeg så ihvertfald så mange glade ryttere.

Pludselig var det hele slut og vi skulle hjemad. Trist for dagen var bare fløjet afsted. På vej hjem sad jeg og tænkte på, at jeg helt havde glemt, at være nervøs og også glemt at være nervøs for, om min Sioux nu kunne huske at være i byen. Han var mega cool. Selv da en af Turbans hingste forsøgte, at kravle ind til ham i hans boks. Han er og bliver bare en dejlig hest. Min soulmate.

Jeg vil gerne her inden jeg slutter min lille beretning, takke Conny, fordi hun har lagt så meget energi og kræfter i at stable et mega hyggeligt show på benene og tak dommer og alle hjælpere. Til sidst et mega tak til alle rytterne som sammen skabte en rigtig dejlig dag for os alle.


Mange hilsner Lilian

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar