tirsdag den 25. maj 2010

ApHCDK nyhedsbrev maj 2010

En forklaring :o)

Grundet en uskøn blanding af meget alvorlig sygdom hos den nærmeste familie, skilsmisse, operation mm. der har ramt den samlede bestyrelse for Appaloosaforeningen, har alt arbejde med ApHCDK midlertidigt ligget stille.
Det samme har hjemmesiden.
Men vi arbejder nu på, at blive opdateret igen, og håber på forståelse fra jer medlemmer :o)

Appaloosas go West

Arrangementet på Mulles Cowhouse, ser vi os desværre nødsaget til at aflyse i denne omgang (af samme årsag).

Clinic med Brian Kronborg

Denne clinic afventer vi stadig en endelig dato på. Men fast ligger, at det bliver uden kvæg i år.
Det bliver selvfølgelig afholdt på vores “hjemmebase” hos Benjaco Ranch, som endnu en gang stiller op for os.

Nye klubjakker

Endelig kan vi præsentere vores nye klubjakker, som er Corrib Jackets fra Horseware. De er mørkeblå med broderi: Stort Appaloosa logo på ryggen og lille ApHCDK på brystet.
Pris 700kr. De kan købes her: www.appaloosa.dk

Sponsorer

I vores gruppe af sponsorer kan vi byde velkommen til, og sige tak til AT Horsecare, som har skaffet os jakkerne til en favorabel pris, samt sponsoreret broderiet på brystet.
www.athorsecare.com

Appaloosa EM 2010

EM afholdes i lig med tidligere år i Aachen 30.september‐3.oktober.
Ønsker du at deltage med din hest, så venligst kontakt bestyrelsen, da vi i så fald skal indbetale et gebyr fra den danske klub.

Stævner i Sverige

Vores venner i Sverige, stabler en stribe store shows på benene i år.
Oversigt kan ses på vores kalender.
www.appaloosa.dk
De bliver varmt anbefalet af Mette Heuser med Rocky, der deltog i svenskernes første stævne i år på Bökeberg.

Registrering af hest med ukendt afstamning

Vi bliver ofte kontaktet med forespørgsler om registrering af heste med Appaloosakendetegn, men med ukendt afstamning.
Reglerne er således at avlsdyr ikke kan registreres. Dvs hopper der ikke er neutraliseret og hingste kan ikke registreres.
Har man en vallak der er min. 142,8cm som udvokset, kan det i visse tilfælde lade sig gøre. Dette kaldes “Hardship Registration”.
Betingelserne for dette, er udførligt beskrevet i regelbogen, som kan læses på www.appaloosa.com

Som info kan vi oplyse at mange af henvendelserne omhandler heste importeret fra Holland. Disse heste er som oftest ud af Knabstrupper‐afstamning. Nogle er registreret som Hollandsk Appaloosa. Denne registrering og afstamning har intet med den Amerikanske Appaloosa at gøre, men er som nævnt baseret på Knabstrupper‐gener.

Appaloosa hæfte

Horseconsult har fundet og forhandler nu et nyt hæfte om vores Appaloosaer.
Se mere her: www.hesteraadgivningen.dk


I håbet om, at vi går mod lyse tider,
hilsener fra bestyrelsen ApHCDK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar