fredag den 28. september 2012

Film: "Hestehviskeren Buck"

'Hestehviskeren Buck' er den rørende og livsbekræftende film om hesteeksperten Buck Brannaman, der var inspirationen bag Nicholas Evans' roman "Hestehviskeren", der siden blev til Robert Redfords succesfilm af samme navn fra 1998.

"There's no wisdom worth having that isn't hard won", siger Buck Brannaman og det kan man tage helt bogstaveligt, for det er nøjagtigt, hvad hele hans liv afspejler.


Buck blev født i Sheboygan, Wisconsin i 1962 og voksede op i Montana og Idaho. Allerede som lille dreng blev han interesseret i cowboylivet, da han og storebroderen optrådte med lasso-tricks og i tv-reklamer. Men der var en mørk bagside: Faderen var en nådesløs satan, der ikke tillod det mindste fejltrin og alt, der ikke var perfekt i hans verden, blev korporligt straffet. Buck søgte trøst og beskyttelse hos moderen, men da hun pludselig døde, blev Buck klar over, at nu var barndommen definitivt forbi. Heldigvis blev overgrebene afsløret og Buck endte i en omsorgsfuld plejefamilie.


Som 12-årig begyndte han interessere sig for hestetræning og det var allerede tidligt i voksenlivet, at det gik det op for Buck, at han kunne bruge sine dyrt købte erfaringer om opdragelse i forhold til heste; han vidste om nogen, hvordan man som underkuet reagerer overfor den dominerende part - og med denne kundskab kunne Buck nemt sætte sig i hestenes sted. Han så med rædsel, hvordan dyr blev trænet og behandlet og vidste, at der fandtes en helt anden nøgle til at få hestene til at lystre. 'Det handler ikke så meget om at træne heste, som at træne mennesker', lyder hans kloge ord.

Filmen er instrueret af Cindy Meehl og prisbelønnet på festivaler over hele verden og var med i opløbet til en Oscar-nominering for bedste dokumentarfilm.

Filmen havde premiere i udvalgte biografer i går, d. 27. september 2012.

Filmtrailer:



Læs anmeldelse i Politiken HER

Filmens egen hjemmeside: www.buckthefilm.com

Buck Brannaman hjemmeside: www.brannaman.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar