fredag den 26. november 2004

Westerntøjler?

Hej brevkasse,


Jeg har undret mig over jeres tøjler.


Hvorfor rider westernryttere med delte tøjler?

Har det en fordel, og generer det ikke hesten at deres ender hænger og


kilder dem på siderne?


Jeg har også set at der er nogle der rider med en y-formet tøjle, som


fortsætter ud i en samlet ende, og nogle gange med kvast. Hvad er den til?


Lisbeth



Svar:


Hej Lisbeth!


Det er da et yderst relevant spørgsmål!


Svaret er, at da cowboyen red rundt, benyttede han oprindeligt tøjlerne til at slå over tøjrbomme ell. lign., hvis han skulle parkere hesten for "en kortere bemærkning". Man ser det jo bl.a. i film. Det kunne være nødvendigt, hurtigt at komme på hesten og være rideklar med det samme.


Hvis hesten først skulle have grimen af og hovedtøj på, kunne kostbar tid gå spildt.


De åbne tøjler er en fordel, hvis hesten slap løs, så hænger de ikke fast i benene. Længden nødvendig når der skulle tøjres og var og er yderligere til hjælp, hvis man har behov for at "slappe" hesten en bagi, altså en slags pisk.


Nu om stunder har man bevaret tøjlelængden fordi det giver en god balance i vægtfordelingen på tøjlerne og hjælper rytteren til at mærke når vægten tages væk fra biddet, altså når tøjlen strammes.


Den lukkede californiske tøjle "Romal`en" er oprindelig en kunstfærdigt flettet tøjle med flettede knuder, for at give tøjlen yderligere vægt.


Enden på tøjlen er faktisk næsten identist med en "Quirt" en flettet blød pisk som brugtes af nogle cowboys før i tiden.


Mange hilsner


Conny Mearlyn Nielsen

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar