søndag den 7. august 2005

I gang igen

Jeg har fået lyst til at få hest igen efter flere års pause og jeg er ret hooked på tanken om westernridning.

Nu "kører jeg solo", så midlerne er ikke ubegrænsede. Mit spørgsmål går derfor på hvad man skal regne med at det vil koste en´ at komme i gang igen?



Hvor finder man en rimelig hest og til hvilke penge?



Jeg bor i Christiansfeld i Sønderjylland. Hvor finder jeg den nærmeste klub?



Liselotte



Svar:


Hej Liselotte!


Det er næsten underligt at du ikke har hørt om JMC Quarterhorses i St. Anslet.


Der er en klub mere eller mindre tilknyttet. - Lillebælt Western Riders.


Du kan finde den i vores Klub og Foreningsfortegnelse.


JMC Quarterhorses ligger på Kystvejen 61, St. Anslet.


Der kan du både få hjælp med at finde hest, saddel og undervisning.


Har du lyst til at gå andre veje, er der en træner både i Give og en i Brædstrup.


Begge kan som fagfolk hjælpe dig med at finde det rigtige, hvad angår hest og udstyr.



En passende hest kan være af en, næsten hvilkensomhelst race, men hvis du vil have noget originalt for en billig penge, kan man kun anbefale en breedingstock Paint (ensfarvet painthest). Dem kan man få rideklare indenfor 20. - 30.000,-kr.


En god brugt saddel kan man få til melllem 6.-7000,- kr.


Så skal man regne med hovedtoj, tøjler mm. det løber op i omkr. 1500,-



Kan du ikke finde den rigtige hest indenfor de amerikanske rækker, ja så har vi gode erfaringer med flg. racer:


Små oldenborg heste, Knabstruppere, nogle pintoer,Connemara`er, Araberblandinger,


Haflinger og Fjordhesteblandinger.



Husk at hesten ikke skal være for høj i stangmålet. Når den passerer 155, går den over idealmålet, der ligger mellem 145 og 155.



MH


Conny Mearlyn Nielsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar