mandag den 6. november 2006

Boons Corner - nr. 9

Og så var der lige projekt banehegn!

Jeg havde jo over en halv pakke reglar tilbage fra boksbyggeriet. Dem ville jeg lave et banehegn af. Jeg vil have et banehegn, der kan holde i mange år og ikke vil opgive ånden, bare fordi en hest enten sparker til det eller prøver at vælte det. Tja, så er der jo også, når jeg kommer lidt for tæt på, når jeg trækker bane over. Host, host.


Så gik der også lidt sport i at det skulle være billigt.



Jeg havde fået reglarne rimeligt billigt, fordi jeg havde købt en hel pakke. Jeg måtte så liste lidt med trælasten for at få stolperne til en acceptabel pris. De var ikke så lette at danse med, men forskellen på det dyreste og det billigste tilbud, jeg fik, var hele 9 kr. pr. meter!! Så det kan godt betale sig, at forhøre sig lidt ved de forskellige firmaer og liste lidt med dem.



Så var der lige det med hullerne til stolperne. Bare tanken om at grave alle de huller gjorde mig træt. Da jeg så havde forhørt mig lidt om priser på at få boret hullerne, revurderede jeg lige min træthedsfornemmelse. Pye ha, de ved godt hvad de vil have for deres arbejde. Ikke at jeg sådan synes, at de skal gøre det gratis, men det ville komme til at knibe med det billige.



SÅ gik der rigtig sport i det og jeg besluttede at det da ikke var så slemt at grave de huller. Jeg gravede og gravede og fik sat lidt af hegnet op. Så blev det regnvejr og hegnsprojektet måtte lige vente lidt, for så pjattet var jeg heller ikke med at grave huller, at jeg ville stå i regnen og blive våd og kold. Da det så holdt det op med at regne, fik vi hedebølge. Ikke det bedste for hulgraveriet, for jorden blev stenhård.


Det gik noget langsomt, faktisk så skete der ikke så meget i et stykke tid, men så dukkede der et par frelsende engle op.


Herman syntes at det gik lidt for langsomt og havde besluttet sig for at hjælpe. Ojjj, det var dejligt. Så skete der noget. Herman og jeg gravede huller, mens Jonna slæbte stolper og reglar ud på banen.



Det var for at sige det mildt, meget lettere bare at klaske stolperne i og smække reglarne op, når de lå klar lige ved siden af. Sikke mange skridt, jeg sparede.


Herman havde taget en drænspade med og det lettede en hel del. Der er et modbydeligt lag i jorden her, der opfører sig nærmest som beton. En almindelig spade er lige ved at bryde grædende sammen bare ved tanken om, at skulle grave sig igennem det, men drænspaden gav ikke ved dørene og bed sig igennem, næsten uden at jeg kom til at svede. Der står drænspade på min ønskeseddel til jul.



Hegnet blev færdigt og ser rigtig godt ud.


Så skulle jeg bare lige lave to låger. Jeg ville have en låge i hver ende af banen, så man kan køre tværs over med en traktor, hvis nu det skulle vise sig praktisk.


Den første låge smækkede jeg bar sammen og hang op uden problemer, men den anden!!


Det skal lige siges, at jeg VIL have at mine låger hænger lige. Jeg hader, når de hænger og dasker skævt.



Jeg lavede en mægtig fin låge- lige til en designerpris – og hang den så op efter alle kunstens regler eller nærmere efter vaterpassets lille boble. Og så hang den skævt!


Jeg kiggede lidt på sagerne og blev enig med mig selv om, at stolpen havde givet sig lidt. Altså afmonterede jeg lågen, gravede stolpen op og støbte den fast.


Efter nogle dage, så prøvede jeg igen. Lågen hang stadig skævt! Nåh….måske kunne stolpen ikke holde lågen, når den blev åbnet? Det komme jo da alligevel en del pres på, når lågen hænger sidelæns ud fra stolpen Jeg gravede en ”hjælpestolpe” ned, mens jeg tænkte ord, jeg slet ikke kan stave til.


Om det hjalp….niks. Lågen hang stadig skævt.


Jeg blev enig med mig selv om, at jeg havde overdrevet de kunstneriske detaljer lidt, så lågen var blevet for tung. Altså modererede jeg den lidt og hang den så op igen. Og den hang stadig skævt!


Nu var jeg begyndt at få et lidt for højt blodtryk og skar vist også en smule tænder. Heldigvis var det ved at blive mørkt, så jeg besluttede at vente til næste dag, mens jeg mumlede noget om, at jeg da også bare var træt, at træet gav sig og hvad jeg ellers kunne finde på at undskyldninger for den genstridige låge.



Næste dag gik jeg med fornyet mod i gang med projekt….at få den f…….. låge til at hænge lige.


Først modererede jeg igen lågen, så den fra smart designermodel endte med at forvandle sig til en ganske almindelig låge.


Jeg kontrollerede beslagene – der var rigelig store til den lille fikse låge, det nu var endt med – og så smækkede jeg vaterpasset på her og der og alle vegne.


Stor var min overraskelse, da vaterpasset pludselig viste, at jeg havde hængt lågen skævt op! Nahhhhh det kunne da ikke passe. Mig – MilimeterLilli - som Herman kalder mig. Havde jeg godt nok sjusket så meget? DET kunne jeg ikke tro, men vaterpasset sagde noget andet.


Jeg sagde grimme ord rettet mod mit eget sjuskeri og startede så forfra. Af med lågen og SÅ skulle der vatters ud og kontrolleres igen og igen. Jeg var ved godt mod, for nu kunne det da ikke gå galt, bare jeg var omhyggelig.


Det GIK galt, lågen endte med at hænge skævt igen og så var jeg lige ved at springe i luften!


Så havde jeg næsten fået nok – jeg trampede fnysende rundt og sagde igen de der ord, jeg ikke kan stave til.



Så fik jeg en genial ide – jeg hentede det andet vaterpas jeg har og ganske rigtigt - mit gamle vaterpas viser skævt, når jeg måler på den ene side af det!!!!!



SÅ kan det nok være at jeg brummede en del, men jeg fik også min selvtillid igen, så det tog ikke mange minutter at få den låge hængt op - LIGE denne gang.




Sådan så det ud, efter at Herman og jeg havde givet den en ordentlig skalle med spaderne.




Her er det så – mit fine hegn – inklusive den famøse låge.




Her er mine frelsende engle Jonna og Herman.



www.lkhorses.dk



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar