onsdag den 16. april 2008

Trans Am træf i det vilde vest

Trans Am Club Denmark og Texas Ranch etablerer nyt stort amerikaner træf i Klippinge syd for Køge.

Bil interesserede med en forkærlighed for amerikanske biler kan nu glæde sig over, at der langt om længe bliver afholdt et træf, hvor også familien kan få en sjov dag. Trans Am Club Denmark vil sammen med Texas Ranch lave et kæmpe træf d. 20.-22. juni, på Texas Ranch i Klippinge, med flere end 1000 amerikaner biler og Harley Davidson motorcykler. Da Texas Ranch er en eventvirksomhed, med underholdende faciliteter for familier, vil der også være masser af aktiviteter for børn.



”Vi har igennem forskellige klubber inviteret flere end 10 000 bil- og motorcykel ejere og fået tilsagn fra en del. Desuden har der været stor interesse fra den almene offentlighed omkring arrangementet, så det bliver helt sikkert en succes!” siger Jette Kristensen, bedre kendt som Mamma Dalton, indehaveren af Texas Ranch.



Texas Ranch er det ideelle sted at udstille de smukke amerikaner biler, med sine små 30 tønder land og gode til/frakørselsveje. Der vil i øvrigt blive mulighed for at campere på området.



”Tilslutningen har været overvældende og interessen for amerikanske biler er jo stigende, så det er med at være rask ved havelågen, hvis man vil med som udstiller,” siger John Smidt fra Trans Am Club Denmark. ”Det er første gang vi kan lave et totalarrangement, hvor også familien kan have en god dag – Det gør det hele meget sjovere”, slutter John.




Se mere omkring arrangementet på www.transamclub.dk


Se mere om Texas Ranch på hjemmesiden www.texasranch.dk



Tilmelding kan ske til Trans Am Club Denmark, John Smidt på e-mail jms-transport@mail.tele.dk, telefon; 2673 1458.



Adresse:


Texas Ranch


Kirkeskovvej 30


4672 Klippinge



Ingen kommentarer:

Send en kommentar