torsdag den 26. august 2004

Hjælper søges til prof. træner i Tyskland

Min ven, Markus Zweverink, en prof. træner af reiningheste har snarest brug for en assistent i Tyskland( 75 km øst for Köln ). I første omgang drejes det om september måned, men en længere periode er mer ønskværdigt.

Arbejdsopgaverne er afhængig af ride-nivået af hjælperen. Denne opgave kan være for enhver yderst lærerigt. ... så hvis du ikke har for meget at lave her hjemme i september måned, kunne det måske være noget for dig ...



vh


paul


Resultater fra Danish Paint Horse Championship 2004

Så ligger de foreløbige resultater klar fra Danish Paint Horse Championship 2004, der blev afviklet d. 21.-22. august 2004.

Resultater, samt stævnekommentar og links til billeder fra showet, finder du altsammen på: www.phcdk.dk

onsdag den 25. august 2004

Ingen World Reining Masters til Globen

Organisationskomiteen bag Stockholm International Horse Show har i samråd med NRHA og FEI besluttet ikke at indsende ansøgningen om at arrangere finalen i World Reining Masters 2005.

Årsagen er, at finalens afviklingsdatoer falder sammen med afviklingen af Futurity’et i Oklahoma, fortælle Micke Karlsson, som var den oprindelige initiativtager bag en evt. afvikling af World Reining Masters finalen 2005 i Globen.



De tilbageværende kandidater er dermed: Bremen, Kreuth og Milano.





Følg udviklingen m.h.t. afholdelsen af;


World Reining Masters på adressen:



www.euroreining.com



Kilde: StallMagasinet

fredag den 20. august 2004

Invitation til Besindighedsprøve

Middelfart Sportsrideklub inviterer alle til Besindighedsprøve, d. 17. oktober 2004.

Besindighedsprøve er et af DRF's mange bredde-tilbud, og Middelfart Sportsrideklub er de allerførste til at tilbyde denne spændende prøve for alle, der har lyst til at deltage, på tværs af klubber og tilhørsforhold iøvrigt.



Du kan læse mere om arrangementet HER



Og du kan se eksempler på øvelser, samt nærmere beskrivelse af Besindighedsprøven HER

tirsdag den 10. august 2004

Resultater fra Vilhelmsborg International Western Cup 2004

Så ligger resultaterne klar fra Vilhelmsborg International Western Cup 2004, der afvikledes d. 15.-18. juli.

Resultaterne finder du på showets egen hjemmeside: www.westernmasters.dk



Og billeder fra showet kan ses HER



torsdag den 5. august 2004

Reining Danmarks mestre 2004.

I 2004 vil der være entydighed om hvem, der bliver danmarksmestre i reining, idet Dansk Rideforbund (DRF), Dansk Western Forening (DWF) og Danish Reining Horse Association (DRHA) er gået i samarbejde om udnævnelse af danmarksmestre 2004.

Den officielle reining danmarksmester bliver vinderen (alternativt bedst placerede danske statsborger) af de go rounds i Open Reining (allbreed). Udover andel af pengepræmierne i DRHA Open (jævnfør placering), vil der ligeledes være pengepræmie fra DRF på kr. 5.000,- til Danmarksmesteren, kr. 3.000 til sølvvinderen, kr. 2.000 til bronchevinderen.



Derudover udnævnes danmarksmestre i følgende klasser :


· Novice Horse


· Youth


· Amatør/Non Pro



DRHA og DWF klasser køres som run concurrently. Dvs. at man kan nøjes med at ride efter pengepræmien i DRHA klassen og således kun tilmelde sig denne. Man kan ligeledes nøjes med at tilmelde sig DWF klassen, eks i forbindelse med kamp om DWF Allround titel.



MEN – hvis man ønsker at være med i konkurrencen om Danmarksmester titlen skal der meldes til i både DRHA klassen og den tilsvarende DWF klasse.



Der uddeles guld, sølv og bronche medaljer i alle fire kategorier (Novice horse, Youth, Non Pro/Amatør og Open) ifm kampen om danmarksmesterskabet.



Alle danmarksmestre modtager desuden flot pokal samt æresdækken fra DRF.



Idet der er tale om danmarksmestre ifølge DRF er kravet, at rytteren har dansk statsborgerskab, jævnfør gældende FEI regler.



Hvad gør jeg ?


Hvis man ønsker at deltage i konkurrencen om danmarksmesterskabet i én eller flere af kategorierne (Novice Horse, Youth, Non Pro / Amatør eller Open) skal man tilmelde sig den eller de pågældende klasser i BÅDE DWF og DRHA reining.



Hvis du er i tvivl kan du kontakte medlemmer af Reiningudvalget : Charlotte Dyremose, Anne Wonge, Conny M. Nielsen eller Pernille Bendix.


DKQHA Nyhedsbrev Juli 2004

Youth World Cup 2004


DKQHA’s ungdoms landshold er netop hjemvendt fra World Cup i Australien.

Selvom de ikke vandt World Cuppen, leverede de flot ridning og af høj kvalitet – som også resulterede i nogle flotte placeringer. For de danske ryttere var uden tvivl kommet i hårdt selskab, hvor blandt andet USA, Canada, Italien, Australien, England og Tyskland var repræsenteret.


Holdets to cutting ryttere slog flere dygtige ryttere, fra de ovennævnte lande.



Carola D. Christensen red sig til en 10’ende og 9’ende plads ud af 24, som gav to medaljer og 3 point til Danmark. Patrick Cappobianco som red sin første cutting konkurrence scorede flere point end Carola ved den ene dommer – hvilket gav ham en 8’ende plads, en medalje og 3 point til Danmark. Utrolig flot kæmpet af begge ryttere som også var holdets to yngste ryttere, med en alder på 13 og 15 år.



Camilla Aarenstrup Nielsen og Trine Søeberg leverede også utrolig flot ridning i trail klasserne, som også resulterede i en 13’ende plads til Camilla og en 11 plads til Trine som kun var et ½ point fra tiende pladsen og dermed en medalje og point til DK. I det andet show lå de endnu engang lige på den anden side af medalje rækken, utrolig flot ridning men desværre ikke overbevisende nok.


Også i Hunter klasserne leverede rytterne ridning af høj kvalitet – og kun marginaler, kan have skilt de danske ryttere fra en finale plads. I Søndagens Hunter strammede rytterne sig ekstra meget an og så lykkedes det Trine Søeberg at komme med i finalen sammen med de 14 bedste ryttere ud af 36. Men i finalen gik det ikke lige så godt – men stadig utrolig flot ridning, sidst lå hun i hvert fald ikke.


I Western Riding havde holdet kun en hest som kunne skifte galop, derfor valgte de at satse på holdets bedste Western riding rytter, Patrick Cappobianco. Maria måtte lave simple lead change med den anden hest – men leverede stadig flot ridning. I den sidste Western Riding klasse får Patrick overbevist sig selv, hesten og dommerne om at det her kan de ”sgu” godt – så han gik ind og red et hamrende godt program som resulterede i en velfortjent 10’ende plads og endnu en medalje og et point til DK.



Selvom det ikke gav medaljer i alle discipliner og til alle ryttere, var Danmark absolut ikke de dårligste – de danske ryttere lå med mindst én rytter lige udenfor medalje rækken i hver eneste disciplin.


Træner Marianne Christensen var også kommet på arbejde dernede, da hun både skulle være i stalden, på trænings banen, til møder og hjælpe rytterne – og det helst på én gang. Så hun havde meget at se til og gjorde et STORT stykke arbejde for og med rytterne.



DKQHA vil gerne benytte lejligheden til at sige et stort tak til Marianne Christensen for det store stykke arbejde hun har ydet for DKQHA’s ungdoms ryttere. Tak.


Rytterne lærte en masse og fik mange oplevelser med hjem.


Læs og se mere på www.YWC.dk eller rytternes individuelle hjemmesider, som I også kan finde under YWC.dk



Mega Clinic


Igen i år gentog DKQHA tidligere års succes og afholdte dette års Mega Clinic. Dog på et sted med langt bedre faciliteter i år. Dette år blev det afholdt i Randers d. 22-25 juli.


Det var en utrolig god clinic og vi her i bestyrelsen er sikre på at alle ryttere fik nogle fif og øvelser med sig hjem.


Vi har kun fået positive tilbagemeldinger, hvor vores medlemmer var tilfredse med trænerne, planlægningen, mad, oplevelserne og stemningen. Vi er glade for alle de positive tilbagemeldinger som også hjælper os, med planlægningen af næste års Mega clinic.


Så alt i alt var det en utrolig god clinic.



DM 2004


- DM bliver igen i år afviklet i Ikast Rideklub. I år er det d. 10.-12. september 2004.


Her har vi erfaret at alle forhold er i top; baner, camping, forplejning, standplads, betjening og bokse.


- Som noget nyt har vi besluttet at sætte boks priserne ned. Derfor kan man booke sin boks allerede nu, ved at forud betale 200,- på DKQHA’s showkonto (7230-0001173612)


hvor man tydeligt angiver navn og adresse på rytteren. Så vil prisen kun være 500,- i det hele, hvor man betaler de sidste 300,- ved tilmelding. Dette tilbud gælder til de 100 første bokse, hvor efter vi skal ud og bestille teltbokse til 700,- pr. boks – hvor prisen naturligvis vil stige til de 700,- - så det foregår efter først til mølle princippet.


- Danmarksmesterskaberne for Quarter Horses, bliver afviklet i samarbejde med DWF og DRHA. Tilmeldinger og program findes på www.dkqha.dk


- Vindere AQHA klasserne, eller bedst placerede dansker (jf. reglement) vil opnå titlen


Danish Champion, med tilhørende medalje og ærespræmie.


- Til så stort et arrangement som DM, er der selvfølgelig brug for hjælpere.


Er du interesseret i at blive hjælper til DM, eller kender du nogen som måske ville være behjælpelige, kan du kontakte Henning Christensen på tlf. 86 44 57 00 eller mail@littlecreek.dk Der vil igen i år være gode forhold for hjælperne mht. forplejning, deltagelse i rytterfest lørdag aften, den tilbagevendende gave til hjælperne samt det gode sammenhold, der altid opstår blandt hjælperne til DM.



HUNTER UNDER SADDLE


I AQHA er man begyndt at dømme hårdere og mere korrekt i Hunter Under Saddle klasserne. Efter at flere professionelle Hunter Under Saddle ryttere har brokket sig til AQHA om at der ikke bliver dømt korrekt efter AQHA’s regelbog, er der blev sendt et brev ud til samtlige AQHA dommere hvor man beder dem om at stramme reglerne op. Derfor vil man ikke længere se at hestene går for dybt, eller med mulen under lod. Og man vil heller ikke se pleasure galop i Hunter klasserne, da disse klasser ikke er pleasure klasser, men ”jagt klasser”. Gangarterne skal være med en stabil fremad drift. Ligesom der står i AQHA regelbogen (2004 AQHA Official Handbook of Rules and Regulations).


En hest som går for lavt, under lod og med ”slowness at the canter” vil ikke længere kunne placeres højere end en hest der går korrekt med hoved og tempo.


Læs mere på; http://www.aqha.com/showing/063004_hunterundersaddle.html



DKQHA Hjemmeside


I er stadig meget velkomne til at sende billeder af jeres quarter horses, husk at skrive rytter og hests navn på i mailen eller brevet. Nyheder, informationer osv. modtages også gerne til gennemlæsning, måske bliver det sat på hjemmesiden. Alt kan sendes til Susan på; Susan@hach.dk


Følg jævnligt med på DKQHA’s hjemmeside, da den ofte bliver opdateret og nyheder kommer på forsiden. Sammen med proportioner til diverse stævner.



Med Venlig HilsenDKQHA’s Bestyrelse

DKQHA Youth World Cup 2006 i Texas

Så er det ved at være tid til kvalifikationen til AQHA Youth World Cup 2006, der skal afholdes i Texas.

Er du ungdomsrytter og rider på en Quarter Horse, har du mulighed for at komme på YWC landsholdet, der skal til USA i 2006.



Landsholdet er netop kommet hjem fra Youth World Cup, der blev afholdt i Australien. Det var en hård tur, men alle fik lært meget og fik prøvet kræfter med youthryttere fra hele verden.



Landsholdet bestod af rytterne: Trine Søeberg, Carola Dal Christensen, Maria Gandløse, Camilla Aarenstrup Nielsen og Patrick Capobianco.



Danmark blev ikke verdensmestre, men både Carola og Patrick kom hjem med medaljer, og alle ydede en meget flot indsats Down Under.



Den nye kvalifikation begynder ved DM i Western Ridning den 10-12 september 2004 i Ikast.



Tilmelding senest den 13. august 2004.



Trine, Maria og Camilla bliver nu Amateur´s, så Carola og Patrick skal nu kæmpe om de 5 pladser sammen med de nye emner.



Se det tidligere holds oplevelser og følg kvalifikationen på holdets hjemmeside:



http://www.ywc.dk



Hilsen



Steen

onsdag den 4. august 2004

Resultater fra Ride In 2004

Så ligger resultaterne klar fra Ride In 2004, d. 18.-20. juni, på Tuse Creek Ranch.

Resultaterne finde på www.dkqha.dk



Direkte links:


AQHA-resultater: HER


WRS/DRHA-resultater: HER


Portræt af den 15 årige Carola Dal Christensen

Carola Dal Christensen på 15 år, er en af Danmarks absolut bedste youth ryttere. Carola har redet western ridning hele sit liv, faktisk har hun ikke prøvet andet. Hendes forældre, Jens og Marianne Christensen, ejer nemlig Quarter Horse stutteriet, JMC Quarter Horses i Sønderjylland.

Så Carola er vokset op blandt heste og hun fik da også sin første ride tur inden hun kunne gå, da hendes far tog hende med til stranden på hest, i en ”kænguru pose” hængende på maven.



Efter at Carola ved rigtig mange stævner har vist sit store talent for western ridning og ikke mindst i disciplinen cutting, kvalificerede hun sig til det danske ungdoms landshold 2004. Og dette med en utrolig flot anden plads i det samlede slut resultat fra kvalifikationen – hvor hun som holdets anden yngste rytter slog flere ældre ryttere i kampen om landsholds pladserne. Og da Carola ikke er ældre end 15 år kan hun nå med til YWC 2 år endnu.





Carola har selv to heste, en 7 års Welsh Mountain som hedder Pil og en 9 årig Quarter Horse, Prevail Royal Step. Begge to nogle røde og charmerende vallakker. Carola fortæller at hun selv har trænet begge heste op, Pil red hun også selv til. Dog får hun en del hjælp af sin mor, Marianne, som også er hendes træner. Ind i mellem er det lidt hårdt og svært at det er mor som også har rollen som hendes træner, det er ikke altid lige sjovt at hendes mor skal rette på hendes ridning. Marianne, fortæller også at det til tider er svært at have rollen som både mor og træner – men de er begge enige om at det er hyggeligt at hele familien deler samme interesse.



Carolas favorit discipliner er Cutting, Pleasure, Western Horsemanship og Showmanship at Halter. Carola forklarer at cutting er hendes ynglings disciplin fordi det er sjovt og fascinerende når hesten viser sin selvstændighed til at arbejde med kvæget. Så er det selvfølgelig også en disciplin med lidt fart på, men mest af alt synes hun det er meget fascinerende at sidde på en hest som er så god til sit arbejde og hvor hun også føler at hesten virkelig kan lide det. De tre andre discipliner kan hun godt lide fordi at man både skal tænke meget på hestens holdning, men mindst lige så meget på sin egen opstilling. Ligesom det er er nogle spændende discipliner at træne og i disse discipliner fortæller hun at det også er meget vigtigt at vide hvordan man skal showe sin hest til dommeren og overbevise dommeren om at det er netop hendes hest som er den bedste.



Carola fortæller om sin første cutting konkurrence med et smil på læben, for det var nemlig noget helt specielt. Hun fortæller at hun ikke var mere end godt 11 år og at det foregik i Tyskland. Det havde ikke været meningen at Carola skulle starte, Jens, synes at det var synd for en anden youth rytter at han skulle ride selv og det da kunne være meget sjovt at se om Carola egentlig kunne cutte. Så det endte med at Jens meldte Carola til i cutting klassen. Det viste sig at det var europa mesteren i youth cutting hun skulle starte imod, det havde absolut ikke gjort Carola mindre nervøs. Men nervøsiteten havde nu ikke været nødvendig, for Carola gik rent faktisk ind og vandt over Malte Düring, ved begge dommere. Lige siden den dag, har Carola startet i cutting og klaret sig utrolig flot. Da vi spurgte Carola hvad hendes største bedrift inden for cutting havde været, svarede hun uden tøven; hendes to flotte medaljer fra Youth World Cuppen, som jo var et verdens mesterskab for teams. Carola lavede nemlig to flotte scores på 70 og 71 som gav hende en 9 og 10ende plads.



Da vi spørger den unge lyshårede pige om hendes venner har ændret sig i forhold til Carola efter at hun kom på landsholdet og vandt sine medaljer, ryster Carola smilende på hovedet og fortæller at de er som de plejer overfor hende. Dette kan man også sagtens forstå, da Carola, som er en meget livlig og naturlig pige, glad og uden pral fortæller som sine oplevelser og flotte resultater. Man kan overhovedet ikke mærke på Carola at hun er top rytter i Danmark og er på til at blive kendt. Det er også tydeligt at mærke at Carola er en god kammerat, samt at hun både er en god vinder og en god taber.





Alt Carolas dejlige energi, genspejler sig også i hendes andre fritids interesser hvor hun blandt andet går til spring gymnastik, line dance og bruger tid sammen med hendes venner. Hun synes ikke selv at hendes ridning og træning tvinger hende til at give afkald andre ting, for at hun skal kunne opnå hendes mål inden for western ridningen. Hun fortæller at det jo bare gælder om at planlægge sin tid rigtigt, sådan at hun har tid til både hestene og vennerne. Carola siger også at det jo er forskelligt hvor meget tid hun bruger på træningen af hestene om ugen.



Det næste mål Carola har sat sig er at blive World Show Qualifier i en performance klasse og så at komme med til YWC igen i 2006 – og mon ikke også at hun kommer på holdet til den tid, det tror vi i hvert fald.



Carola er glad for at hendes forældre har valgt at avle Quarter Horses, for hun har også prøvet en del andre heste racer, men hun synes nu bedst om Quarter’en fordi den er sådan en alsidig hest og de har et kanon godt temperament. Så stillede vi hende et lidt svære spørgsmål. For på hvilke punkter er hendes hest bedre end konkurrenternes? Hun synes det var svært at svare på eftersom det er forskelligt fra disciplin til disciplin, men hun synes at hendes heste har nogle gode kvaliteter i sig som hun kan udnytte i disciplinerne. Hun har nemlig et rigtig godt tillids forhold til sine heste, så de stoler på hende, når hun beder dem om noget som måske kan virke lidt ”farligt” i hestens øjne. Samtidig er begge hendes heste utrolig samarbejdsvillige og nogle gode all around heste. Og hun mener at det må være nogle af de grunde som også spiller ind når de sammen har fået nogle utrolig flotte placeringer.





Carolas største bedrifter herhjemme i Danmark er at hun 2 år i træk har vundet WRS National Finals i Open Pleasure på hendes pony, Pil. Samtidig har hun vundet 2 bronche heste med hendes hest, Royal, og dette i både halter og performance. Det vil altså sige at Royal har vist sig som en perfekt Quarter da han både er blevet Grand Champion i halter og All around Champion i performance og det er netop dette som betegner en god Quarter, alsidighed. Perfekt bygning, godt sind og en god ride hest.



Til slut spurgte vi Carola om hvad hun laver om 5 år. Carola fortæller at hun meget gerne vil læse til dyrlæge, så derfor knokler hun også meget i skolen for at få gode karakter. Men hun håber også på at hun ved siden af sin uddannelse til dyrlæge kan nyde sin hobby og forsætte med den målrettede træning af hestene i western ridning.



Vi siger tak til Carola D. Christensen for interviewet.


Vi glæder os til at se mere til hende ude ved de store shows.

Best In Western på Bornholm

Den 1/8-2004 havde B' Western Riders besøg af endnu en sponsor. Denne gang var det "Best In Western" der havde lagt vejen forbi deres klubhus på dyrskuepladsen.

De medbragte et imponerende udvalg, af alt fra hatte og boots, til sadler og hovedtøj. Hele deres sortiment importeres direkte fra USA. De kan levere en håndlavet sadel, bygget efter dine ønsker på ca. 7 uger. Desuden forhandler de også de rigtig gode, holdbare amerikanske arbejdsstøvler, som mange af medlemmerne har savnet til daglig brug.



"Best In Western" drives af Poul & Annette Weinecke. Poul er også i bestyrelsen af Dansk Western Forening.



Poul og Annette har tilbudt at komme tilbage med butikken på et senere tidspunkt, såfremt der var ønske om det.




Poul og Annette Wienecke ankommer til klubhuset godt læsset.




En af de mange sadler, blandt showtøj, skilte og sadel underlag.




Kell studerer mulighederne for at få en sadel specielt efter ens egne ønsker.




T-shirts, sadler mm.




I løbet af dagen, kom så godt som alle medlemmer forbi.




Poul fortæller lidt om opbygningen af sadlerne.




"Best In Western" havde også medbragt løse bomme, så man bedre kunne se hvad der passede til hesten, og hvor det gabte.



(Se flere billeder på B' Western Riders hjemmeside.)