tirsdag den 22. december 2009

DWF Nyhedsbrev nr. 6 - 2009

DWF vil gerne benytte lejligheden til, at ønske medlemmerne og Dansk Westernridning en glædelig Jul og et rigtigt godt nyt år.

2010 vil for DWF betyde mange udfordringer, og ikke mindst store opgaver der skal løses, for at indfrie de forventninger, der er til den nye bestyrelse.



I januar vil vi starte med et målrettet tiltag for at få gang i ”stævneprogrammet”. Der er derfor udsendt en invitation til samtlige DWF klubber. Her tilbyder vi et kursus i brugen af og hjælp til installering af programmet. Der vil blive afholdt 3 kursusdage fordelt strategisk rundt i landet.



Nordjylland:


9. januar 2010. WHC lægger lokaler til kursus på Stald Tougaard, Aalborgvej 154, 8800 Viborg.



Sydjylland, Midtjylland og Fyn:


16. januar. Daugaard Skole, Skolevej 4, 8721 Daugaard.



Sjælland:


23. januar. Tuse Creek Ranch, Hesselvad 15, 4420 Regstrup.



Kursister skal medbringe en PC, så programmet kan blive installeret og bruges under kurset.


(Husk kabler strømforsyning m.m.)



Tilmelding med oplysning om hvor man ønsker at deltage sendes til :


Niels Petersen


nip@westernhorse.dk



Vi allerede modtaget medlemslister fra 5 klubber hvilket er fint. Men jo før vi har fra de resterende klubber jo bedre. At nogen har sendt via ”stævneprogrammer” er vi helt på det rene med. Men vi har fortsat også brug for at disse sendes på ny. Enten ved at bruge listerne vi har sendt ud, eller ved at bruge en udskrift fra programmet. Vi kan kun beklage ulejligheden, men det er desværre nødvendigt på nuværende tidspunkt.




De venligste hilsner


På bestyrelsens vegne


Lars Toftdahl, sekretær.



torsdag den 10. december 2009

Referat DWF bestyrelsesmøde, d. 06.12.2009

Dato: 06.12..2009, kl. 19:00


Sted: Skype konference

Referent: Lars Toftdahl (Sekretær)


Indkaldt: Bestyrelsen : Niels Petersen, Lene Munk Andersen, Lars Toftdahl, Anna Søgaard Hanusova, Lars Sander & Poul Hansen


Fraværende: Kim Christensen, Lars Sander



Medlemsoversigt


Der skal bringes orden i medlemsoversigten, både når det gælder medlemsklubberne og når det gælder klubbernes medlemmer.


Status: Pågår



Lene har taget alle dokumenter hun fik på rep.mødet med sig, og vil sortere dette med henblik på relevante dokumenter for hendes opgaver. Resten afleveres til Lars T. der så tager næste runde.


Status: Pågår



Da "stævneprogrammet" endnu ikke er fuldt operativt, og da det ikke forventes at være det inden 31/12-09 laves Excel-liste og sendes til klubberne for medlemsoversigter. Liste sendes til klubberne ASAP og må retuneres inden 15/1-2010 jvf. Vedtægterne.


Lars T sender lister ud i uge 50.


Status: Pågår



Hjemmeside


Opdatering af bestyrelses info m.m.. Alle sender adresse info m.m. til Niels. Niels samler alt info og sender det samlet til alle. Dem der endnu ikke har Skype navn, må få dette hurtigst muligt. Oplysningerne lægges på hjemmesiden ASAP. Ny frist: Niels må havde hjælp fra Kim, der opsøges i uge 50. SE også 010-09


Status: Pågår



Datoer for "Stævneprogramkursus" sættes på hjemmesiden (forside) sammen om info (link til referat) om repræsentantskabsmødet. Niels sørger for at samle info vedr. kurser og melder tilbage til Lene og Lars T for kordinering og offentliggørelse. Lars T vil evt. offentligøre på WP. HVIS ikke stævneprogrammer er fuldt operativt den 10/1-2010, får dette konsekvenser og bestyrelsen vil foretage fordnødne handlinger.


Status: Pågår



Da der pt, ikke er tilgang til hjemmesiden benyttes Western Portalen og Hestenettet til at formidle info fra DWF. Denne praksis vil også i andre sammenhænge blive anvendt, dersom dette er relevant



NYE SAGER:



DWF struktur


Ledelse i DWF må fremover både være dynamisk og progressiv. Der er brug for en udvalgsstruktur, der afspejler de umiddelbare behov. Der nedsættes derfor udvalg der hver for sig bidrager til en samlet løsning. Bestyrelsen fordeler sig på de forskellige udvalg, og kan sagtens være med flere steder, hvis det er ønskeligt.


Disse udvalg skal også hele tiden være ”levende”. Det vil sige, at bortset fra de faste medlemmer 2 fra bestyrelsen, vil der løbende kunne skiftes ud blandt medlemmerne af udvalgene, således at de hele tiden afspejler, de opgaver der ligger i udvalgene. DWF har 3 store hovedområder der skal udvikles. Områderne er Økonomi, sporten og medlemmerne. Derfor nedsættes følgende udvalg:


Økonomiudvalg, Sportsudvalg og PR & klubudvalg.


Status: Beslutning



Hver udvalg vil blive tildelt min. 2 faste medlemmer fra bestyrelsen. Et medlem er "født" udvalgsformand og en anden er næstforman. Dette sikre at udvalgene altid kan være operative selv om en formand er forhindret over længere tid.


Status: Beslutning



Udvalgene starter umiddelbart med deres opgaver og udvider med udvalgsmedlemmer efter behov.


Status: Info



Økonomiudvalg



Opgaver: Varetager foreningens økonomi. Forvaltning af kontingenter, sponsormidler og støttemidler. Udvalget har fokus på at forbedre foreningens økonomi. Opgave prioitering:


1. Oprydning i området vedr. kontingenterne.


2. Forholdet til DRF. Mangler der støttemidler? Er der muligheder der ikke udnyttes?


3. Lave gennemskuelig struktur og klare regler vedr. støtte ordningerne (dommer, præmier osv.).


4. Skaffe sponsor/ støttemidler fra gamle og nye kilder.


5. Lave aftaler om medlemsfordele (Storebælt, udstyrsforretninger m.m.).


Status: Pågår



Formand (Obligatorisk): Lene Munk Andersen


Næstformand: Lars Toftdahl


Status: Info



PR- & Klubudvalg


Opgaver: Varetager foreningens forhold til klubberne, opsøge potentielle medlemmer og varetage diverse PR-opgaver. Udvalget har fokus på at opbygge gode relationer til medlemsklubberne.


1. Oprydning i medlemsoversigten (klubber).


2. Oprette og vedligeholde medlemlister (menige medlemmer).


3. Vedligehold af hjemmeside.


4. Opdatere vedtægter og vurdere nødvendige ændringer.


5. Udbygge en positiv og nær kontakt til medlemsklubberne.


6. Gennem PR-virksomhed styrke DWF og gøre DWF attraktiv for potentielle nye klubber/ forbund.


Status: Pågår



Formand (Obligatorisk): Lars Toftdahl


Næstformand: Niels Petersen


Status: Info



Sportsudvalg


Opgaver: Varetager den sportslige del af DWF. Regelbogen, pointsystemer, showprogrammet, licenser, showgodkendelse, dommergdkendelse, showkalenderen, resultatformidling etc. etc.. Der er i udgangspunktet ingen forskel på rideklasser, speedklasser og kvægklasser i DWF. Det er derfor også naturligt, at sportsudvalget dækker alle områder, og løser opgaverne med hjælp fra relevante ”specialister”, når behovet er der. Udvalget har særlig fokus på at arbejde hurtigt med punkt 1-4


1. Regelbogen.


2. Pointsystemet.


3. Showprogrammet.


4. Resultatindberetninger.


5. Showkalenderen.


6. Officials.


7. Fornye og udvikle shows.


Status: Pågår



Formand (Obligatorisk): Niels Petersen


Næstformand: Anna Søgaard Hanusova


Øvrige medlemmer: Lene Munk Andersen, Poul Hansen


Status: Info



DWF's kontaktinfo m.m.


Bestyrelsens medlemmer sender den kontaktinfo de ønsker der skal stå på hjemmesiden til Niels med kopi til Lars T.


Status: Pågår



Niels undersøger mulighederne for at få adgang til et mailhotel, så der kan oprettes mailadresser (xxx@dwf.dk) på bestyrelsen.


Status: Pågår



Næste bestyrelses møde 10.01.10 kl. 19:00 på Skype



Referat DWF bestyrelsesmøde, d. 29.11.2009

Dato: 29.11.2009, kl. 16:30


Sted: Vejle Transport Center

Referent: Lars Toftdahl (Sekretær)


Indkaldt: Bestyrelsen : Niels Petersen, Lene Munk Andersen, Lars Toftdahl, Anna Søgaard Hanusova, Lars Sander & Poul Hansen


Fraværende: Kim Christensen



Konstituering af bestyrelsen


Formand: Kim Kristensen, Ikke på valg i 2009.


Næstformand: Niels Petersen, valgt af bestyrelse.


Kasserer: Lene Munk Andersen, valgt af repræsentantskabet 2009.


Sekertær: Lars Toftdahl, valgt af bestyrelsen


Bestyrelsesmedlem: Anna Søgaard Hanusova


1. Suppleant: Lars Sander, valgt af repræsentantskabet 2009.


2. Suppleant: Poul Hansen, valgt af repræsentantskabet 2009.


Formanden, Kim Kristensen, har ved sidste bestyrelses møde meddelt, at han ikke har mulighed for, at efterkomme hvervet som formand før end i marts måned 2010. Næstformanden, Niels Petersen, blev af bestyrelsen bekræftet som konstitueret formand frem til marts 2010. Herefter må bestyrelsen på ny konstituere sig.


Status: Info



Bestyrelsesmøder


Bestyrelsen vil bestræbe sig på at der holdes korte møder via telefon/skype hver måned. Første gang den 6/12-2009, kl. 19:00 som Skypemøde


Foruden disse møder vil man mødes til et bestyrelsesmøde en gang i kvartalet. 1. gang, første kvartal 2010.


Bestyrelsen vi søge at holde omkostningerne ved bestyrelsesmøderne på så lavt nivau som muligt. Dog var der også enighed om at rimlige omkostninger skulle dækkes af DWF.


Status: Info



Medlemsoversigt


Der skal bringes orden i medlemsoversigten, både når det gælder medlemsklubberne og når det gælder klubbernes medlemmer.


Status: Pågår



Lene har taget alle dokumenter hun fik på rep.mødet med sig, og vil sortere dette med henblik på relevante dokumenter for hendes opgaver. Resten afleveres til Lars T. der så tager næste runde.


Status: Pågår



Da "stævneprogrammet" endnu ikke er fuldt operativt, og da det ikke forventes at være det inden 31/12-09 laves Excel-liste og sendes til klubberne for medlemsoversigter. Liste sendes til klubberne ASAP og må retuneres inden 15/1-2010 jvf. Vedtægterne.


Status: Pågår



Hjemmeside


Opdatering af bestyrelses info m.m.. Alle sender adresse info m.m. til Niels. Niels samler alt info og sender det samlet til alle. Dem der endnu ikke har Skype navn, må få dette hurtigst muligt. Oplysningerne lægges på hjemmesiden


Status: Pågår



Datoer for "Stævneprogramkursus" sættes på hjemmesiden (forside) sammen om info (link til referat) om repræsentantskabsmødet.


Status: Pågår



Forberedelse til næste bestyrelsesmøde (6/12-09)


Alle må forberede sig til næste bestyrelsesmøde. Der er ikke nogen dagsorden til dette første møde, men der er en agenda som kræver, at alle har gjort sig tanker om følgende: Definering af de enkeltes opgaver (Stillingsbeskrivelse) - Need to do / Nice to have - Prioitering af opgaverne i DWF.


Status: Pågår



Næste bestyrelses møde 06-12-2009 kl. 19:00 på Skype



DWF Nyhedsbrev nr. 5 - 2009

Lad mig indledningsvis, på vegne af bestyrelsen i Dansk Western Forening, takke repræsentantskabet for den tillid de har vist os, ved valget til bestyrelse. Vi vil naturligvis gøre vores bedste for at leve op til denne.

Vi har, og det er ingen hemmelighed, mange store opgaver der skal løses nu og her, i den nære fremtid, men også på lang sigt. I bestyrelsener der ingen, der har en naiv tro på, at dette alt sammen gøres fra den ene dag til den anden. Nogle ting vil tage mere tid end det vi umiddelbart ønsker, og måske noget går lidt hurtigere en forventet.



Det vi må bede om er lidt tålmodighed og forståelse. Vi har valgt at rette blikket fremefter, og vil ikke bruge flere resourser end nødvendigt på fortiden. Men når det så er sagt, så kan vi naturligvis ikke bare nulstille DWF, og starte fra dette punkt. Så enkelt er det desværre ikke. Dog kommer man under alle omstændigheder ikke til, at opleve bestyrelsen som nogen der vil lynche gamle medlemmer, for de fejl de evt. har begået. Ingen er fejlfri, og hvis der handles, kan det sjældent undgås, at der er lidt spild. Vi vil gøre vores bedste for, at rette op det der må rettes.



Hjemmesiden er fortsat ikke oppe at gå. Dette er naturligvis ikke tilfredsstillende, men desværre sådan på nuværende tidspunkt. Vi arbejder hårdt for at få den nødvendige tilgang, og vil i fremtiden sørge for, at der er flere der har tilgang til redigeringen på denne. Det er blandt andet derfor, vi har valgt at offentligøre så meget på Western Portalen allerede nu.



Bestyrelsen har siden repræsentantskabsmødet afholdt 2 bestyrelsesmøder. Referater fra begge møder vil senre være at finde på hjemmesiden. I mellemtiden vil også offentliggøre dem på WP.



Vi har sendt lister til samtlige klubber, vi ved er medlemmer, eller som vi tror er medlemmer. Disse lister må vi have tilbage så hurtigt, som det er muligt. Der er selvfølgelig en deadline, som er den 15/1-2010. Vi bruger denne metode, da det berømte og berygtede ”stævneprogram” ikke vil være klart tids nok.



Bestyrelsen har taget arbejdstøjet på, og arbejder nu med udgangspunkt i den af bestyrelsen valgte struktur, og med de prioiteringer man ser i referatet fra den. 6/12-2009.





Med de venligste hilsner


På bestyrelsens vegne


Lars Toftdahl, sekretær.



mandag den 7. december 2009

Referat af repræsentantskabsmøde d. 29/11-2009

Der blev den 29. November 2009 afholdt repræsentantskabsmøde i DWF på Transportcenteret ved Vejle. Herunder er referatet fra dette møde. Det vil senere være at finde på DWF’s hjemmeside.

Repræsenterede fra bestyrelsen var:



Næstformand Niels Petersen


Sekretær Camilla Torp Andersen


Bestyrelsesmedlem Martin Nielsen



Formand Kim Christensen havde meldt afbud pga. arbejde


Kasserer Tina Byssing havde ligeledes meldt afbud



Følgende klubber var repræsenteret:



KRK


JWF


HWR


NWR


JUWR


NBC


FWC


BWR (Fyn)


ApHC


OHWR


FCWR


HCWR



1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere


Rene blev valgt til dirigent.


Camilla blev valgt til referent


Morten og Anna blev valgt til stemmetællere.



2. Formandens beretning – blev læst op af Niels, da Kim ikke var til stede


Kim påpeger at hans indsats ikke har været tilstrækkelig i årets løb – viljen har været der, men ikke tiden pga. hans arbejde. Samtidig påpeger han dog at klubberne også skal bidrage (indberette medlemmer i showprogrammet).



Lars Toftdahl kommenterer beretningen samt spørger til afsættelse af formanden samt til showprogrammet.


Niels svarer det er rygter mht. afsættelse af formanden.


Mht. showprogrammet, svarer Niels dette er for at point kan indberettes bedre.



Lene kommenterer beretningen mht. indberetning af medlemmer, idet de ikke kan få programmet til at virke.



Lars Sander kommenterer mht. showprogrammet, som han har fået hjælp til af Kim (uden problemer) Lars mener at det er uddannelse i at bruge programmet der mangler. Derfor er der også afsat 3 weekender i januar 2010 til undervisning.



FCWR har aldrig modtaget noget program.



Gitte kommenterer mht. afskaffelse af highpoint.



Flere ytrer ønske om at de gerne vil kunne se, hvornår de er udklasset af de forskellige divisioner.


Dette bakker Malene Rostell og Anna Hanusova op om.



Lars Toftdahl pointerer at de indberettede point på hjemmesiden også er behæftet med fejl, samt er DWF er handlingslammet pga. showprogrammet ikke virker.



JWF vil gerne have en ny diskette idet deres diskette er forsvundet. Niels kan ikke forstå denne ikke er sendt ud.



Niels oplyser at programmet skal virke om kort tid - også selvom at Kim evt. bliver væltet.



Anna Hanusova oplyser at hun står flere steder i pointlisten under forskellige navne.


Lars Sander pointerer at dette er fordi at der i indberetningerne tit kun står fornavne på folk eller hestens kælenavn, hvilket gør det meget vanskeligt at notere pointene korrekt.



Formandens beretning godkendes med overvælgende flertal. (2 imod)



3. Niels forelægger det reviderede regnskab idet Tina ikke er til stede.



Lars Sander spørger til udgift til regelbogsudvalget, som blev lavet i løbet af en weekend – og der var derfor udgifter til hotel.


Anna spørger til reklamebanner og hvor det ligger.


Martin oplyser at de ligger ved Tina Byssing.


Niels foreslår at de sendes til klubben ifm. stævnegodkendelsen.



Regnskabet blev godkendt af alle fremmødte klubber.



Vedr. budget. oplyser Niels at bestyrelsen foreslår kontingentet fastholdt på 40,- pr. medlem



Lars Sander spørger til at hvordan underskuddet i 2010 skal finansieres.


Lars spørger også til, hvad 1000,- til bestyrelsesmøde skal bruges til, idet han selv betaler brændstof.



Niels oplyser at 1000,- er brugt til bropenge.



Lene oplyser at aftalen med DRF muligvis findes endnu, medmindre den skriftligt er opsagt – hvilket ikke vides pt.



Marlene Rostell spørger til udgift til DM kr. 5000,- Martin svarer at det har været tilskud til pokaler.



Lene oplyser at JWF har fået tilskud til pokaler og rosetter til DM 2009 på det der er udleveret til stævnet.



Niels oplyser at bestyrelsen har intentioner om at skaffe sponsorer i 2010.



Lars Sander spørger til, hvad der sker, hvis budgettet ikke kan godkendes.


Rene oplyser at det udløser et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, med dette ene punkt.



Poul mener ikke at dette budget kan bruges til noget, idet kontingentet ikke er gældende for samme periode.



Lars Toftdahl efterlyser lidt flere ambitioner.



Budgettet blev godkendt af alle klubber.



Anna H. foreslår at budgettet og regnskabet sendes ud sammen med indkaldelsen, så kan man bedre forholde sig til at om der skal foreslås en forhøjelse af kontingentet.



Lars T. fastslår at kontingentet skal vedtages på dette møde jf. vedtægterne.



Anna H. foreslår 50,- pr. år pr. medlem.



Martin foreslår 65,- pr mand men det betyder der skal rettes op på klubbens hængepartier nu!



Lars S. foreslår at der skal laves kontingentforhøjelse, således bestyrelsen ikke skal bruge egne penge for at komme til bestyrelsesmøder.



Kontingentet blev ved afstemning valgt til 50,- pr. medlem gældende fra 2010.



5. Valg af kasserer


Der er ikke kommet nogle forslag.


Morten foreslår Lene - som modtager valget.



6. Valg af bestyrelsesmedlemmer


Camilla og Martin genopstiller ikke.


Niels foreslår Lars Sander – som ikke ønsker at opstille


Lene foreslår Anna Hanusova – som modtager valget


Lars S. og Martin foreslår Lars Toftdahl – som modtager valget



7. Suppleanter


Niels foreslår Lars Sander – som modtager valget.


Rene foreslår Poul – som modtager valget.



8. Valg af revisor og revisorsuppleant


Rene forslår Helle som revisor – som modtager valget


Lene foreslår Camilla til revisorsuppleant – som modtager valget



4. igen – Behandling af indkomne forslag


§ 9 stk. 1 – kan ikke sættes til afstemning



§ 5 stk. 1 – OHWR trækker deres forslag og der stemmes om bestyrelsens forslag eller uændret.


For bestyrelsens forslag 146


Uændret 232


Dvs. forslaget er forkastet og bestyrelsen fortsætter med 5 bestyrelsesmedlemmer.



§ 7 stk. 3 – der stemmes om OHWR’s forslag, bestyrelsens ændringsforslag eller uændret.


Forslagene forkastes med overvælgende flertal og nuværende ordlyd bibeholdes.



§ 5 Ny – OHWR foreslår at bestyrelsen skal være medlem af en medlemsklub.


Forslaget forkastes med overvældende flertal.



§ 7 stk. 3 Nyt punkt vedr. pointregister. Der stemmes om OHWR’s forslag, eller uændret. Bestyrelsens forslag trækkes tilbage.


Forslaget er forkastet med overvældende flertal.



§ 7 stk. 4 OHWR foreslår nyt punkt vedr. highpoint.


Forslaget kan ikke bringes til afstemning, idet ovenstående forslag ikke blev vedtaget.



§ 7 stk. 5 OHWR foreslår uddannelse af dommere ect.


Forslaget kan ikke bringes til afstemning, idet ovenstående forslag ikke blev vedtaget.



Forslag modtaget fra FWC:


§ 8 stk. 2 – Flytte regnskabsår. Bestyrelsen foreslår at repræsentantskabsmødet flyttes til sidste søndag i marts i stedet.


Begge forslag er forkastet, idet der ikke er 2/3 flertal for dem jf. DWF’s vedtægter.



§ 9 stk. 2 – forslag der ønskes behandlet, må være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før.


Bestyrelsen trækker sit forslag.


Forslaget vedtages med overvælgende flertal.



§ 9 stk. 4 – nyt punkt vedr. medlemsantal.


Forslaget er vedtaget



§ 9 stk. 7 – Nyt punkt vedr. repræsentantskabsmøderne. FWC foreslår at alle repræsentanter har mulighed for at komme. FWC trækker deres forslag


Bestyrelsen foreslår at 3 repræsentanter fra hver klub må møde op.


Forslaget vedtages med overvælgende flertal.



§ 10 stk. 1 – FWC ønsker formuleringen ændret til over halvdelen, i stedet for 2/3 flertal.


Forslaget er vedtaget med overvælgende flertal.



9. Evt.



På vegne af Kim oplyser Niels at Kim ville have udleveret nye showprogrammer i dag, men vil pga. sit fravær udlevere disse på de 3 kursusdage i januar i stedet. Han opfordrer derfor klubberne til at møde op.



Møderne afholdes følgende steder:



9/1-2010 Nordjylland


16/1-2010 Sydjylland


23/1-2010 Sjælland



Endelige adresser er endnu ikke fastlagt.



Marlene R synes at DWF shows er ved at blive for dyre pr. klasse, da de nærmer sig priserne for at DKQHA-show.


Rene påpeger at DKQHA får meget større tilskud til dommere.


Annette Trane og Anna H påpeger at har man ikke egne faciliteter og derfor skal leje, så koster det.


Lars T. siger folk vælger DWF-shows fra, fordi det er besværligt og point ikke virker osv. osv. DWF er for bredden – det skal gøres attraktivt. Reglerne skal gøres mere fleksible, således det er til at finde ud af.


Gitte spørger om udgiften til dommere ikke er forskellig om det er DWF-dommere el. AQHA-dommere. Der er ikke meget forskel i dag. Der er typisk kun transporten til forskel.


Niels siger at de kan få deres stævner til at løbe rundt med 100,- pr. klasse og de bruger altid udenlandske dommere.


Marlene R argumentere for at der vil komme flere til stævnerne, hvis prisen bliver sat ned.


Poul håber ikke DM i år bliver kendetegnende for de næste DM der kommer, idet han mener nivauet er for lavt. Men det kræver at reglerne mht. 2 shows overholdes og der er nogle der har styr på det. Der skal ikke være nogle der får dispensation og andre ikke.


Gitte: Kvalifikationskravene til DM skal ikke være sådan at man kan starte 2 halterklasser ved 2 stævner og så starte DM i kvæg!


Martin påpeger at der er givet dispensation på forkerte grundlag til flere stævner.


Både Marlene R. og Lars T. påpeger at det skal være mere fleksibelt for stævnearrangørerne mht. hvilke klasser der udbydes.


Morten Søby er positiv overfor kvalifikationsshows, men på andre præmisser.


Tommy oplyser at der er givet dispensation så sent som 1 time før klassen blev afholdt.


Søren oplyser at klubberne ikke har hørt meget til DWF i år - hvad sker der? Forslår der kommer info 1 gang om måneden.


Niels oplyser at den nuværende (gamle) bestyrelse havde besluttet at droppe dispensationer i 2010. Bestyrelsen ville desuden ændre regelbogen til at der skulle udbydes et minimum antal klasser, så måtte arrangørerne selv bestemme resten.


Niels medgiver at der ikke sket meget fra DWF i år.


Lene: Dommertilskud gives for at opfordre klubberne til at holde DWF-stævner . Lene foreslår at de klubber der holder stævner udenfor DWF-regi, ikke kan være medlem af DWF. Det skal dog ikke gælde for klubstævner


Lene mener også der bør være kvalifikationsshows, inden der startes til DM, men det skal afstemmes virkeligheden, idet der kun var 3 shows inden DM. Lene mener dog ikke der skal være kvalifikationskrav, så længe der ikke er vished for, hvem der har startet hvilke shows – hvilket ikke virker pt.


Martin påpeger at der også var rideklasser til deres 2 Open Cattleshows, således der var 5 shows inden DM på Fyn/Jylland.


Anna H påpeger at det oftest kun Open og Amateur-klasser der udbydes af rideklasser ved kvægstævner.


Vedr. highpoint, så er der mange i hendes klub, der efterspørger dette og kan ikke forstå det skal afskaffes.


Lars T påpeger at det ikke nytter at kritisere formanden nu, når de øvrige klubber har godkendt hans beretning.


Annette Trane spørger til udvalg. Kan der fremsættes forslag til udvalg nu eller er det senere? Og bliver de kontaktet af bestyrelsen eller?


Martin: Mener kvægudvalg mest har at gøre med håndtering af kvæget bl.a. til stævner.


Helle oplyser at highpoint er vigtige og hun indstiller til bestyrelsen om at tage det op igen.


Niels oplyser at han har sendt brev ud til alle klubber vedr. showudvalg og har fået 1 tilbagemelding!


Anna H efterlyser en person der har forstand på kvæg til at hjælpe regelbogsudvalget.



Herefter afsluttes repræsentantskabsmødet.



Referent: Camilla Torp Andersen.



lørdag den 5. december 2009

Clinic

Det er lykkedes os at få fat i Andrea Angeli til at holde en clinic for os.

Ham kan i læse mere om her: www.andrea-angeli.com



Clinicen er en allround clinic og kommer til at ligge 20.-21. februar 2010.


Pris 1350,- inkl frokost begge dage.


Boks 200 kr. pr. døgn, hvor det er muligt at ankomme fredag aften med hesten.



Tilmeldig kan ske til Britta på: spritta@mail.dk


Indbetaling kan ske på:1551 3434348889 (husk at skrive navn på indbetaling)



Adresse:


Brown Hill


Svinemosevej 10


3670 Væksø




De bedste julehilsner fra


DLWR