fredag den 31. marts 2006

Det første kommercielt klonede hoppeføl er født

I går blev det offentliggjort at en klon af AQHA Champion Cutting-hoppen; ”Royal Blue Boon” kom til verden d. 19. februar, på Royal Vista Southwest Farms i Purcell, Okla.

Føllet, der har fået navnet; ”Royal Blue Boon Too”, er den første kommercielt klonede hoppe i verden. Drægtighed og foling har en rugemor-hoppe stået for, for ”Royal Blue Boon” er efterhånden en aldrende dame på 26 år, der for længst har afsluttet sin succesfulde showkarriere.



Den første klonede hest kom til verden i 2003, men inden da havde man klonet muldyr. I 2005 blev det første kommercielt klonede føl født, skabt på baggrund af genetisk materiale fra en top-langdistance vallak. Men altså ingen hopper - før nu.



Læs hele den spændende historie og se billeder af ”Royal Blue Boon Too” på www.thehorse.com



Det første kommercielt klonede hoppeføl er født

I går blev det offentliggjort at en klon af AQHA Champion Cutting-hoppen; ”Royal Blue Boon” kom til verden d. 19. februar, på Royal Vista Southwest Farms i Purcell, Okla.

Føllet, der har fået navnet; ”Royal Blue Boon Too”, er den første kommercielt klonede hoppe i verden. Drægtighed og foling har en rugemor-hoppe stået for, for ”Royal Blue Boon” er efterhånden en aldrende dame på 26 år, der for længst har afsluttet sin succesfulde showkarriere.



Den første klonede hest kom til verden i 2003, men inden da havde man klonet muldyr. I 2005 blev det første kommercielt klonede føl født, skabt på baggrund af genetisk materiale fra en top-langdistance vallak. Men altså ingen hopper - før nu.



Læs hele den spændende historie og se billeder af ”Royal Blue Boon Too” på www.thehorse.com



SPRING FLING - - Og gode tilbud

Spring Fling er navnet på et opvarmnings- og træningsshow på Tuse Creek Ranch på søndag den 2. april.

Showet er for stedets elever og ment som et tilbud til rytterne om at komme godt i gang med showsæsonen. Rigtig mange har gjort brug af tilbuddet og det bliver et helt ”rigtigt” show med nær de 100 starter. Modellen kan varmt anbefales til andre westernsteder, som også synes, at det kunne være rart med et lille opvarmningsshow.



Tilskuere er meget velkomne og her kan der samtidig gøres brug af JEKO Western Equipments ”Spring Fling” tilbud:



En af de bedste trænings-DVDer på markedet ”Horse-Training-Program” ved Silvia Rzepka og Vern Sarpergia kr. 545,- (spar kr. 50,-). Og så giver JEKO 10% rabat på alle Professional Choice Produkter – OGSÅ de helt nye varer, som netop er kommet hjem – underlag, gjorde, boots, bell boots, skid boots, Trailer Door Caddy.



Info: jette.ceglarek@pc.dk



Med venlig hilsen


Tuse Creek Ranch



SPRING FLING - - Og gode tilbud

Spring Fling er navnet på et opvarmnings- og træningsshow på Tuse Creek Ranch på søndag den 2. april.

Showet er for stedets elever og ment som et tilbud til rytterne om at komme godt i gang med showsæsonen. Rigtig mange har gjort brug af tilbuddet og det bliver et helt ”rigtigt” show med nær de 100 starter. Modellen kan varmt anbefales til andre westernsteder, som også synes, at det kunne være rart med et lille opvarmningsshow.



Tilskuere er meget velkomne og her kan der samtidig gøres brug af JEKO Western Equipments ”Spring Fling” tilbud:



En af de bedste trænings-DVDer på markedet ”Horse-Training-Program” ved Silvia Rzepka og Vern Sarpergia kr. 545,- (spar kr. 50,-). Og så giver JEKO 10% rabat på alle Professional Choice Produkter – OGSÅ de helt nye varer, som netop er kommet hjem – underlag, gjorde, boots, bell boots, skid boots, Trailer Door Caddy.



Info: jette.ceglarek@pc.dk



Med venlig hilsen


Tuse Creek Ranch



Shoe to win

Her kommer den sidste af de artikler, jeg har skrevet til WJ.

Selv Michael Jordan kunne ikke præstere sit bedste i sko der ikke passede eller var designet til hans sport.


Det kan din Reining hest heller ikke!



Oversat af Lilian Hansen efter Sushil Dulai Wenholz’s artikel fra NRHA Reiner, Juni 2003



Vi kender sikkert alle sandheden bag det gamle ordsprog ”Ingen hov, ingen hest”


Hov problemer, vi kender til, fører til haltheder m.m. Og det betyder omkostninger, mistet træning og mistede konkurrencer/shows. Opmærksom på hestens skoning og beskæring, er en måde at undgå problemer før de starter. Og så er der en bonus ved det også! Den rette beskæring og skoning kan forbedre din Reiners præstationer.



Her forklarer 3 kendte amerikanske smede om detaljerne ved skoningen, som kan gøre en forskel.



Forskelle…



Forholdsvis nytilkomne i Reining sporten er måske ikke klar over forskellen og vigtigheden mellem beskæring og skoning af en Reining hest og en Western Pleasure hest eller en Cutter hest.


Ohio smeden Mark Flarida (bror til Reining trænerne Shawn og Mike) skoer både Reining og Pleasure heste. Den største forskel han ser, er graden af hvilken vinkel, Pleasure hesteejere og trænere, ønsker at manipulere hoven. Når det gælder Reining hesten, mener Flarida, at ”rode” for meget med vinklen, er en misforståelse. ”Det lægger et større pres på Reining hesten, hvis man kommer for langt ud af balance og væk fra hestens naturlige fysiske make-up” siger han. ”Pleasure heste kan slippe af sted med det, fordi de ikke er trænet eller redet lige så intens som Reining heste” Med Reining heste kan det lade sig gøre i en kort periode, men i slutningen af showsæsonen, vil hesten begynde at få smerter eller blive halt.


Så hvad er den rigtige vinkel? Flarida mener, at der ikke er en ”typisk” vinkel, fordi hver hest er forskellig. Men han siger ”som hovedregel står en Reining hest på sine forben med en vinkel på 53-56 grader, hvorimod Pleasure hesten står på op mod 60 grader”



Dwight Sanders er smed fra North Carolina, som arbejder med heste, trænet af Francois Gauthier, Bryant Pace, Mike McEntire og Mark Arbollo. Han mener at en vinkel på 54-57 grader foran, kombineret med en kort tå, vil forårsage et hurtigere rul, som hjælper hesten til at flytte forbenene hurtigere væk fra bagbenene. Han siger ”det fjerner stressen fra intensiteten og gør det lettere for hesten i et spin. Hvis hesten har en lang tå (lav vinkel) og en lav hæl, er han nødt til at løfte skulderen op, for at løfte knæet op, for at løfte hestens ben op – det er ikke det ideelle”.



Texas smeden Mick Kidner, som skoer heste for trænere som Tim McQuay, Dell Hendricks og Tom McCutcheon er enig i at Reinere bør have mere hæl end en Pleasure hest for bedre at kunne ”rulle over”. Han sidestiller det med, at frigøre hestens forpart og give den en masse ”free knee action” – noget Pleasure hesten ikke ønsker. Kidner bemærker, at opnå en fri forpart også betyder, at hesten kan komme ”igennem” fra bagparten i stedet for at hænge bagud med den. ”For at opnå dette, må man få Reining hesten til at lande mere på sin hæl end på dens tå” siger Kidner. ”Hvis den stopper på sin tå, så går den ingen steder! Formålet er, at få hesten til at træde under sig, lande på sine hæle og derved bevare kadancen.”



Sliding sko…



Når det handler om at sko en Reiner, er sliding sko, typisk brugt på bagbenene, det mest markante i forhold til at sko almindeligt. For det er jo som Kidner siger ”de eneste heste vi ønsker, skal slide i et show/konkurrence”



I virkeligheden er sliding sko bare en hestesko der er bredere end normalt. Mens en almindelig hestesko måske kun er ¾” bred, så kan slidingsko være mellem 1-1/4” brede. Det ekstra stål giver mere kontakt med bunden og mindre modstand. Begge disse forhold, gør foden mere flydende og gør det lettere for hesten at slide.



Sanders og Kidner siger begge, at trænerne de arbejder for, typisk bruger ¾ slidingsko til deres unge heste. I takt med at hesten udvikler dygtighed, kunnen og tillid, øger træneren skalaen. Nogen foretrækker at holde fast i 1” slidesko det meste af tiden mens andre foretrækker en bredere sko. Hvad der er korrekt for den enkelte hest kommer an på en mængde faktorer, incl. hestens attitude, dens stop, rytterens stopmetoder og selvfølgelig bunden.



F.eks, siger Sanders ”Hvis du træner på en hård bund eller hesten har problemer med sit stop, giver vi den 1-1/4 ” sko for at gøre det lettere for hesten at stoppe og for at lære hesten hvordan den skal slide. På den anden side, hvis bunden er glat og hesten ikke viser et ihærdige forsøg, prøver vi med en smallere sko for at opfordre hesten til at prøve at anstrenge sig lidt mere” Han husker et år til et Futurity, da en kunde havde alle sine heste skoet med 1” sko. Men med disse ”storstoppende” heste og det års glatte bund, måtte de gå et trin ned i skalaen og sko med ¾ på showdagen. ”Hestene kunne ganske enkelt ikke ”stille op” i andet” siger Sanders.



Trænere har selvfølgelig også en personlig størrelse de foretrækker. Flarida fortæller, at hans brødre ofte går til 1” sko når en hest er i midten af sit andet år. ”De ønsker det skal være let for hesten, de ønsker den skal kunne lide at stoppe” siger han. Men han anerkender dog, at en bred sko på en ung hest kan give problemer. Han forklarer, at rytteren må have kontrol over hvor drastisk man beder hesten sætte sig. En mindre erfaren rytter, ved måske ikke hvor langt man kan gå og måske skræmme hesten. Hvis rytteren ikke spørger for ”hårdt”, bliver hesten ikke skræmt eller bange.”


På den anden side ønsker mange af Kidner’s kunder at beholde deres sko i ¾ eller 7/8 sko, indtil hestene er et godt stykke i det tredje år. Dette, siger Kidner, ikke bare lærer hesten at stoppe uden hjælp fra skoene, men giver også træneren flere muligheder for at prøve hvilke sko der er de rigtige i forhold til behovet. For eksempel siger han, ”hvis hesten skal arbejde rigtigt hårdt for at stoppe i en 7/8 sko, går du til en 1”. Har den stadig problemer så gå til en 1-1/4”.”



Flarida siger også, at der er en del andre faktorer der skal huskes når det handler om at vælge den rigtige størrelse af slidingsko. For det første skal man overveje hvor godt hesten kan lave cirkler med den valgte sko. ”Har man valgt en for bred slidingsko kan hesten ikke holde balancen i en cirkel. Så prøver vi en smallere sko” siger han. ”Vi prøver os lidt frem til den rigtige størrelse. Man kan lægge en 1-1/4” på en rigtig smal fod eller man kan dække hele foden.” En måde der kan hjælpe denne specielle smalle fod, kunne være en konisk/tilspidset sko, der starter ud i en 1-1/4 bredde i tåen og snævrer ind til kun 7/8 ved hælen. Dette hjælper til, at en åbning bevares.



Den ”firkantede” tå debat!



En ting Reining industrien deler med Pleasure hestes verden er tendensen til at bukke under for ” det nyeste/det der er in”! Det har ført til en ”kogende debat” omkring ”firkantet tå” beskæring på Reining heste. Ligesom mange andre trends i heste verdenen, har dette sine rødder i en fornuftig teori. Ved retvinkel skæring og derefter kortelse vil tåen blive frigjort og tillader derved en hurtigere overrulningspunkt end med en længere, rundere tå, siger Kidner. Men han giver også Sanders og Flarida ret i, at det er muligt at trimme for meget – bogstaveligt. ”Nogen smede skærer tåen tilbage til den hvide linie og så er der ikke noget der holder hoven sammen” forklarer Sanders. ”Og der er heller ikke meget at sætte fast på heller” siger Falrida. Når man begynder at tage af ”væggen” tager man af den vitale beskyttende struktur. Kort sagt, siger Sanders ” En ekstremt kantet tå svækker hoven. Sanders tilføjer ”en for kort tå kombineret med en høj anklet hov kan have en negativ indflydelse på hestens præstation. Det korter hestens skridt, så den ikke er i stand til at strække forbenene langt ud foran sig selv, for at få dem af vejen for de arbejdende bagben. Men når du længer tåen en smule, forlænger du skridtet”, siger han


Det korte af det lange, når vi taler ”square toe” (kantet tå) er, siger Sanders og Kidner som er er enige med Flarida’s sætning: ”Hvis hesten ikke har et problem, så lad være med at give den det!”



Almindelige misforståelser og problemer.



Firkantede hove som er gået for vidt, er ikke de eneste menneskelige fejl som disse 3 smede ser komme snigende i Riening verdenen. Et andet kendt problem er, at nogen lægger sko på forbenene som er for smalle, siger Sander og Flarida. Dette sker ofte når ejeren eller træneren er bange for at hesten skal træde sine sko af med sine bagben. I stedet for at vælge en kortere sko i denne situation siger begge smede, tror de på, at man skal give mere støtte på hælene på forbenene. Det vil hjælpe hesten til at stå mere under sin forpart og vil hjælpe på overrulningspunktet, så kan hesten lettere flytte forparten væk fra den drivende bagpart.


Men, Flarida mener også at, hestens formation af foden, kan være urealistisk, ved en permanent løsning af problemet. Det er bl.a. situationen ved en hoppe han arbejder med. Hun er langbenet og kort i ryggen og stopper som et godstog. ”Hun har ingen steder at gøre af sine ben og vi kan ikke få hende til at beholde skoene på hele året”.



I sager som denne, tror Flarids ikke der er nogen grund til at bekymre sig så meget. I stedet siger han ” Vi efterlader bare ikke så meget søm, så hvis skoen falder af, håber vi, den gør det ”rent” og sætter blot en ny på” Sanders siger dog, at han ville handle anderledes. Han ville gøre hoven lavere på indersiden og dreje skoen let til ydersiden. Det ville udvide hesten bagtil så baghovene bevæger sig på en linie udenfor den linie forhovene bevæger sig på. Hvilket mindsker risikoen for, at hesten træder forskoene af med baghovene..



Flarida fortæller, at unge heste ofte taber deres sko når de starter deres Reining træning, fordi ”de træder på dem selv”. Når de først har opdaget hvor deres krop er og bliver vant til denne manøvre, finder de ud af det og holder op med at træde på sig selv.


På bag hovene bemærker Sanders, at det ikke er sjældent at se sko der er for lange eller for korte. ”Hvis skoen er for lang, skubbes tåen i jorden og hesten vil sikkert træde på hælen på den modsatte fod og ”trække” i skoen når den vender.” siger han. ”Hvis skoen er for kort, er der ikke nok fodfæste”. Så hvilken sko længde er så korrekt? ”hvis du trækker en lige linie ned på bagsiden af benet, skal du have skoen præcis mellem den linie og hælen” siger han.



Udfordring i bygning og præstation.



En god nyhed for Reining entusiaster er, iflg. Sanders og Kidner, at der ses færre revnedannelser i denne disciplin end i andre discipliner. Mens visse avlslinier producerer heste der er en smule udad tået eller lidt kohasede og andre avlslinier producerer andre typer af hove, er de fleste Reining heste avlet med en rigtig god fod” siger Kidner. Sanders mener en af årsagerne er, at mange Reining heste er foundation avlet.



Men både Sanders og Flarida bemærker en speciel fejl der sniger sig ind mere og mere – måske fordi der kommer Cutting blodlinier ind i Reining verdenen, ”Vi får flere heste med fødderne udad i stedet for deres knæ,” forklarer Flarida.” folk prøver at ”banke” foden tilbage under benet”. ”En bedre måde at afhjælpe dette problem er at have ”nok” sko under forbenene, det hjælper hesten til bedre at kunne flytte sig.” siger Sanders. ”Du vil ikke have skoen mere end ca. 1/8 til –forbi hælen, og du vil absolut ikke have den kortere en hælen.


Selvfølgelig er Reining heste ikke totalt imume overfor revnede hove, indad fødder eller udad fødder, men Flarida mener det er bedst at arbejde med naturen i stedet for imod den, når det det handler om at sko heste. ”Jeg tror, at hvis hesten er indfodet, vil den altid være det. Så det er vigtigt at leddet sidder i en naturlig position” siger Flarida. Og han fortsætter, ”medmindre du begynder med en hest når den er ung, får du ikke mange chancer til at ændre ret meget”. Man smede er enige. ”Ben strukturen er sat. Man kan ikke rigtigt ”ændre” noget, men man kan gøre en masse ting.”



Generelt



Slide for bredt eller ujævnt (f.eks. miste fodfæste eller én fod slider for bredt) er et andet almindeligt Reining problem der kan føre til beskærings problemer. ”Især”, siger Sanders, ”nogle smede er tilbøjelige til at beskære for lavt på ydersiden af baghovene i forsøg på at forlænge hestens slide. I stedet får det foden over på ydersiden og forårsager indersiden af foden til at ”falde indad”. I sidste ende bliver resultatet: Halthedsproblemer eller problemer med at holde hesten rengående”. Som Flarids forklarer ”Når du beskærer højt eller lavt forårsager det mere belastning på koden. Og det fører til større chance for halthed”.



Sander tænker på en virkelig historie. ”Jeg så en hest til et show der havde ekstremt mange sår bagtil. Den var så lav på ydersiden at, når den satte sin fod ned, vred den sin kode. ”Jeg rettede den op, og da jeg så den ved et show senere, var den helt ok” Desværre da hestens egen smed beskar den igen, skar han ydersiden lav igen, og ved næste show, var hesten igen halt.



Sanders og Flarida er enige om, at den bedste måde at afhjælpe situationen, er at beskære plant og bruger smedekunsten til at korrigere slidet. Det betyder måske at tåen af skoen skal drejes en lille smule for at give hælen mere støtte med en bredere sko, eller en smallere sko for at hjælpe hesten til at holde sit slide bedre. ”Der er ikke nogen bestemt opskrift på dette” siger Flarida ”Du må blot forsøge dig frem til du finder det der virker for hesten”.



Rutine pleje



Et godt rutine hov pleje program, får enhver hest til at være sund og yde sit bedste. Mens mange ejere holder sig til den gamle ”rettesnor” med 6-8 uger mellem smedens besøg, er normen for Reining heste ca. 4 uger. Det er ikke fordi Reining hestes hove gror hurtigere, men fordi deres sko bliver hurtigere slidt, forklarer Kidner. Men bunden du rider på kan forkorte eller forlænge skoens holdbarhed. ”I Arizona er bunden så tør, at skoene er færdige efter 4 uger, nogen gange kun 3” siger Kidner. Men i det bløde lerede North Carolina holder skoene gerne 6 uger. ”Men når skoene først er nedslidte er det nødvendigt hesten omskoes, uanset om tåen er blevet lang eller ej.” bemærker han. (Ikke forbavsende, er det en dårlig idé at lægge skoen om, siden den højst sandsynligt er blevet godt slidt)



”Selvfølgelig kan hove der bliver for lange også udsætte din hest for haltheds problemer”, siger Kidner. ”Og slidte eller løse sko kan også indebære en fare for halthedsproblemer”.



Der er flere tegn på hvornår din hest har brug for smed:



• Tåen eller skoen er slidt


• Søm er løse


• Skoen skubber ind i hoven


• Skoen ”siger lyd”


• Hoven gror ud over skoen



Kidner anbefaler også at du sørger for en rutine hov pleje incl. en god hovolie. ”Hvor ofte du skal anvende olien – og hvor på hoven du skal smøre det på – kommer an på klimaet hvor du bor. Et fugtigt sted som Oregon, er det nok, kun at gøre det en gang om ugen. I Scottsdale, hver dag!” ”Tørre klimaer betyder også at du skal smøre større dele af hoven, kronranden, væggen og hele undersiden af hoven.” siger han. I mere fugtige steder, kan du sikkert nøjes med bare at smøre ved kronranden.



Ingen formel



Nu har du sikkert gættet en fundamental ting ved smede! Der er ingen formular der kan bruges til alle heste, alle ryttere og alle situationer. ”Der er hundrede af faktorer der indgår i det at sko og en million forskellige opskrifter” siger Sanders. Men når du arbejder tæt med en god smed og fokuserer på det essientielle - nemlig at holde forbenene væk fra bagenden og beholde et godt skridt – er det virkelig ikke så svært at få din hest til at fungere optimalt og yde sit bedste.



Har du brug for en smed



Dwigt Sanders, Mick Kidner og Mark Flarida giver dig disse simple tips til at finde en god smed til din Reining hest.:


Bed om anbefalinger. ”Tag ud og til en anerkendt Reining hestetræner og spørg hvem de bruger. Få gerne et par muligheder fra forskellige trænere.” siger Kidney.


Vælg en Reining ekspert. ”Man kan ikke sko en Reining hest uden at vide hvordan den fungerer” siger Sanders.


Gå til kilden. Nogen steder er smede med Reining erfaring svære at finde. I det tilfælde, foreslår Sanders, må du tage din hest til en lokal træners sted og bruge deres smed.


Som en sidste mulighed, hvis du ikke kan finde en Reining heste smed, må du finde en smed som vil lave et godt sko arbejde – og det betyder at sko hesten efter hvad den laver og tillade den at fungere på en naturlig måde”, siger Flarida. Hvis det ikke fungerer, må du skifte. Din smed vil ikke (eller bør ikke) blive fornærmet hvis du beslutter at du har brug for en anden til jobbet. ”Måden jeg skor på virker måske ikke ved nogen folks trænings metoder og hvis jeg ikke kan klare jobbet henviser jeg måske til Dwigt og han henviser til mig. Det er forretning,” siger Kidner.



Det handler om samarbejde



At give din hest den bedste beskæring og skoning er et samarbejde. Din smed bør tage sig tid til at evaluere din hests benstilling, dens måde at bevæge sig under sadel, og dens arbejde før han begynder sit arbejde. Men du skal også gøre din del af arbejdets ved at fortælle smeden om eventuelle besværligheder du har bemærket, som kan have indflydelse på beskæring og skoning. Og lad så smeden gøre sit arbejde. Hvis problemer ikke bliver løst – eller nye dukker op – så fortæl smeden om det næste gang han kommer. Og husk: Ting forandrer sig. Som dine færdigheder udvikler sig, som din hest vokser og ved nye trænings og show situationer. Beskæringen og skoningen skal måske også ændres!



Shoe to win

Her kommer den sidste af de artikler, jeg har skrevet til WJ.

Selv Michael Jordan kunne ikke præstere sit bedste i sko der ikke passede eller var designet til hans sport.


Det kan din Reining hest heller ikke!



Oversat af Lilian Hansen efter Sushil Dulai Wenholz’s artikel fra NRHA Reiner, Juni 2003



Vi kender sikkert alle sandheden bag det gamle ordsprog ”Ingen hov, ingen hest”


Hov problemer, vi kender til, fører til haltheder m.m. Og det betyder omkostninger, mistet træning og mistede konkurrencer/shows. Opmærksom på hestens skoning og beskæring, er en måde at undgå problemer før de starter. Og så er der en bonus ved det også! Den rette beskæring og skoning kan forbedre din Reiners præstationer.



Her forklarer 3 kendte amerikanske smede om detaljerne ved skoningen, som kan gøre en forskel.



Forskelle…



Forholdsvis nytilkomne i Reining sporten er måske ikke klar over forskellen og vigtigheden mellem beskæring og skoning af en Reining hest og en Western Pleasure hest eller en Cutter hest.


Ohio smeden Mark Flarida (bror til Reining trænerne Shawn og Mike) skoer både Reining og Pleasure heste. Den største forskel han ser, er graden af hvilken vinkel, Pleasure hesteejere og trænere, ønsker at manipulere hoven. Når det gælder Reining hesten, mener Flarida, at ”rode” for meget med vinklen, er en misforståelse. ”Det lægger et større pres på Reining hesten, hvis man kommer for langt ud af balance og væk fra hestens naturlige fysiske make-up” siger han. ”Pleasure heste kan slippe af sted med det, fordi de ikke er trænet eller redet lige så intens som Reining heste” Med Reining heste kan det lade sig gøre i en kort periode, men i slutningen af showsæsonen, vil hesten begynde at få smerter eller blive halt.


Så hvad er den rigtige vinkel? Flarida mener, at der ikke er en ”typisk” vinkel, fordi hver hest er forskellig. Men han siger ”som hovedregel står en Reining hest på sine forben med en vinkel på 53-56 grader, hvorimod Pleasure hesten står på op mod 60 grader”



Dwight Sanders er smed fra North Carolina, som arbejder med heste, trænet af Francois Gauthier, Bryant Pace, Mike McEntire og Mark Arbollo. Han mener at en vinkel på 54-57 grader foran, kombineret med en kort tå, vil forårsage et hurtigere rul, som hjælper hesten til at flytte forbenene hurtigere væk fra bagbenene. Han siger ”det fjerner stressen fra intensiteten og gør det lettere for hesten i et spin. Hvis hesten har en lang tå (lav vinkel) og en lav hæl, er han nødt til at løfte skulderen op, for at løfte knæet op, for at løfte hestens ben op – det er ikke det ideelle”.



Texas smeden Mick Kidner, som skoer heste for trænere som Tim McQuay, Dell Hendricks og Tom McCutcheon er enig i at Reinere bør have mere hæl end en Pleasure hest for bedre at kunne ”rulle over”. Han sidestiller det med, at frigøre hestens forpart og give den en masse ”free knee action” – noget Pleasure hesten ikke ønsker. Kidner bemærker, at opnå en fri forpart også betyder, at hesten kan komme ”igennem” fra bagparten i stedet for at hænge bagud med den. ”For at opnå dette, må man få Reining hesten til at lande mere på sin hæl end på dens tå” siger Kidner. ”Hvis den stopper på sin tå, så går den ingen steder! Formålet er, at få hesten til at træde under sig, lande på sine hæle og derved bevare kadancen.”



Sliding sko…



Når det handler om at sko en Reiner, er sliding sko, typisk brugt på bagbenene, det mest markante i forhold til at sko almindeligt. For det er jo som Kidner siger ”de eneste heste vi ønsker, skal slide i et show/konkurrence”



I virkeligheden er sliding sko bare en hestesko der er bredere end normalt. Mens en almindelig hestesko måske kun er ¾” bred, så kan slidingsko være mellem 1-1/4” brede. Det ekstra stål giver mere kontakt med bunden og mindre modstand. Begge disse forhold, gør foden mere flydende og gør det lettere for hesten at slide.



Sanders og Kidner siger begge, at trænerne de arbejder for, typisk bruger ¾ slidingsko til deres unge heste. I takt med at hesten udvikler dygtighed, kunnen og tillid, øger træneren skalaen. Nogen foretrækker at holde fast i 1” slidesko det meste af tiden mens andre foretrækker en bredere sko. Hvad der er korrekt for den enkelte hest kommer an på en mængde faktorer, incl. hestens attitude, dens stop, rytterens stopmetoder og selvfølgelig bunden.



F.eks, siger Sanders ”Hvis du træner på en hård bund eller hesten har problemer med sit stop, giver vi den 1-1/4 ” sko for at gøre det lettere for hesten at stoppe og for at lære hesten hvordan den skal slide. På den anden side, hvis bunden er glat og hesten ikke viser et ihærdige forsøg, prøver vi med en smallere sko for at opfordre hesten til at prøve at anstrenge sig lidt mere” Han husker et år til et Futurity, da en kunde havde alle sine heste skoet med 1” sko. Men med disse ”storstoppende” heste og det års glatte bund, måtte de gå et trin ned i skalaen og sko med ¾ på showdagen. ”Hestene kunne ganske enkelt ikke ”stille op” i andet” siger Sanders.



Trænere har selvfølgelig også en personlig størrelse de foretrækker. Flarida fortæller, at hans brødre ofte går til 1” sko når en hest er i midten af sit andet år. ”De ønsker det skal være let for hesten, de ønsker den skal kunne lide at stoppe” siger han. Men han anerkender dog, at en bred sko på en ung hest kan give problemer. Han forklarer, at rytteren må have kontrol over hvor drastisk man beder hesten sætte sig. En mindre erfaren rytter, ved måske ikke hvor langt man kan gå og måske skræmme hesten. Hvis rytteren ikke spørger for ”hårdt”, bliver hesten ikke skræmt eller bange.”


På den anden side ønsker mange af Kidner’s kunder at beholde deres sko i ¾ eller 7/8 sko, indtil hestene er et godt stykke i det tredje år. Dette, siger Kidner, ikke bare lærer hesten at stoppe uden hjælp fra skoene, men giver også træneren flere muligheder for at prøve hvilke sko der er de rigtige i forhold til behovet. For eksempel siger han, ”hvis hesten skal arbejde rigtigt hårdt for at stoppe i en 7/8 sko, går du til en 1”. Har den stadig problemer så gå til en 1-1/4”.”



Flarida siger også, at der er en del andre faktorer der skal huskes når det handler om at vælge den rigtige størrelse af slidingsko. For det første skal man overveje hvor godt hesten kan lave cirkler med den valgte sko. ”Har man valgt en for bred slidingsko kan hesten ikke holde balancen i en cirkel. Så prøver vi en smallere sko” siger han. ”Vi prøver os lidt frem til den rigtige størrelse. Man kan lægge en 1-1/4” på en rigtig smal fod eller man kan dække hele foden.” En måde der kan hjælpe denne specielle smalle fod, kunne være en konisk/tilspidset sko, der starter ud i en 1-1/4 bredde i tåen og snævrer ind til kun 7/8 ved hælen. Dette hjælper til, at en åbning bevares.



Den ”firkantede” tå debat!



En ting Reining industrien deler med Pleasure hestes verden er tendensen til at bukke under for ” det nyeste/det der er in”! Det har ført til en ”kogende debat” omkring ”firkantet tå” beskæring på Reining heste. Ligesom mange andre trends i heste verdenen, har dette sine rødder i en fornuftig teori. Ved retvinkel skæring og derefter kortelse vil tåen blive frigjort og tillader derved en hurtigere overrulningspunkt end med en længere, rundere tå, siger Kidner. Men han giver også Sanders og Flarida ret i, at det er muligt at trimme for meget – bogstaveligt. ”Nogen smede skærer tåen tilbage til den hvide linie og så er der ikke noget der holder hoven sammen” forklarer Sanders. ”Og der er heller ikke meget at sætte fast på heller” siger Falrida. Når man begynder at tage af ”væggen” tager man af den vitale beskyttende struktur. Kort sagt, siger Sanders ” En ekstremt kantet tå svækker hoven. Sanders tilføjer ”en for kort tå kombineret med en høj anklet hov kan have en negativ indflydelse på hestens præstation. Det korter hestens skridt, så den ikke er i stand til at strække forbenene langt ud foran sig selv, for at få dem af vejen for de arbejdende bagben. Men når du længer tåen en smule, forlænger du skridtet”, siger han


Det korte af det lange, når vi taler ”square toe” (kantet tå) er, siger Sanders og Kidner som er er enige med Flarida’s sætning: ”Hvis hesten ikke har et problem, så lad være med at give den det!”



Almindelige misforståelser og problemer.



Firkantede hove som er gået for vidt, er ikke de eneste menneskelige fejl som disse 3 smede ser komme snigende i Riening verdenen. Et andet kendt problem er, at nogen lægger sko på forbenene som er for smalle, siger Sander og Flarida. Dette sker ofte når ejeren eller træneren er bange for at hesten skal træde sine sko af med sine bagben. I stedet for at vælge en kortere sko i denne situation siger begge smede, tror de på, at man skal give mere støtte på hælene på forbenene. Det vil hjælpe hesten til at stå mere under sin forpart og vil hjælpe på overrulningspunktet, så kan hesten lettere flytte forparten væk fra den drivende bagpart.


Men, Flarida mener også at, hestens formation af foden, kan være urealistisk, ved en permanent løsning af problemet. Det er bl.a. situationen ved en hoppe han arbejder med. Hun er langbenet og kort i ryggen og stopper som et godstog. ”Hun har ingen steder at gøre af sine ben og vi kan ikke få hende til at beholde skoene på hele året”.



I sager som denne, tror Flarids ikke der er nogen grund til at bekymre sig så meget. I stedet siger han ” Vi efterlader bare ikke så meget søm, så hvis skoen falder af, håber vi, den gør det ”rent” og sætter blot en ny på” Sanders siger dog, at han ville handle anderledes. Han ville gøre hoven lavere på indersiden og dreje skoen let til ydersiden. Det ville udvide hesten bagtil så baghovene bevæger sig på en linie udenfor den linie forhovene bevæger sig på. Hvilket mindsker risikoen for, at hesten træder forskoene af med baghovene..



Flarida fortæller, at unge heste ofte taber deres sko når de starter deres Reining træning, fordi ”de træder på dem selv”. Når de først har opdaget hvor deres krop er og bliver vant til denne manøvre, finder de ud af det og holder op med at træde på sig selv.


På bag hovene bemærker Sanders, at det ikke er sjældent at se sko der er for lange eller for korte. ”Hvis skoen er for lang, skubbes tåen i jorden og hesten vil sikkert træde på hælen på den modsatte fod og ”trække” i skoen når den vender.” siger han. ”Hvis skoen er for kort, er der ikke nok fodfæste”. Så hvilken sko længde er så korrekt? ”hvis du trækker en lige linie ned på bagsiden af benet, skal du have skoen præcis mellem den linie og hælen” siger han.



Udfordring i bygning og præstation.



En god nyhed for Reining entusiaster er, iflg. Sanders og Kidner, at der ses færre revnedannelser i denne disciplin end i andre discipliner. Mens visse avlslinier producerer heste der er en smule udad tået eller lidt kohasede og andre avlslinier producerer andre typer af hove, er de fleste Reining heste avlet med en rigtig god fod” siger Kidner. Sanders mener en af årsagerne er, at mange Reining heste er foundation avlet.



Men både Sanders og Flarida bemærker en speciel fejl der sniger sig ind mere og mere – måske fordi der kommer Cutting blodlinier ind i Reining verdenen, ”Vi får flere heste med fødderne udad i stedet for deres knæ,” forklarer Flarida.” folk prøver at ”banke” foden tilbage under benet”. ”En bedre måde at afhjælpe dette problem er at have ”nok” sko under forbenene, det hjælper hesten til bedre at kunne flytte sig.” siger Sanders. ”Du vil ikke have skoen mere end ca. 1/8 til –forbi hælen, og du vil absolut ikke have den kortere en hælen.


Selvfølgelig er Reining heste ikke totalt imume overfor revnede hove, indad fødder eller udad fødder, men Flarida mener det er bedst at arbejde med naturen i stedet for imod den, når det det handler om at sko heste. ”Jeg tror, at hvis hesten er indfodet, vil den altid være det. Så det er vigtigt at leddet sidder i en naturlig position” siger Flarida. Og han fortsætter, ”medmindre du begynder med en hest når den er ung, får du ikke mange chancer til at ændre ret meget”. Man smede er enige. ”Ben strukturen er sat. Man kan ikke rigtigt ”ændre” noget, men man kan gøre en masse ting.”



Generelt



Slide for bredt eller ujævnt (f.eks. miste fodfæste eller én fod slider for bredt) er et andet almindeligt Reining problem der kan føre til beskærings problemer. ”Især”, siger Sanders, ”nogle smede er tilbøjelige til at beskære for lavt på ydersiden af baghovene i forsøg på at forlænge hestens slide. I stedet får det foden over på ydersiden og forårsager indersiden af foden til at ”falde indad”. I sidste ende bliver resultatet: Halthedsproblemer eller problemer med at holde hesten rengående”. Som Flarids forklarer ”Når du beskærer højt eller lavt forårsager det mere belastning på koden. Og det fører til større chance for halthed”.



Sander tænker på en virkelig historie. ”Jeg så en hest til et show der havde ekstremt mange sår bagtil. Den var så lav på ydersiden at, når den satte sin fod ned, vred den sin kode. ”Jeg rettede den op, og da jeg så den ved et show senere, var den helt ok” Desværre da hestens egen smed beskar den igen, skar han ydersiden lav igen, og ved næste show, var hesten igen halt.



Sanders og Flarida er enige om, at den bedste måde at afhjælpe situationen, er at beskære plant og bruger smedekunsten til at korrigere slidet. Det betyder måske at tåen af skoen skal drejes en lille smule for at give hælen mere støtte med en bredere sko, eller en smallere sko for at hjælpe hesten til at holde sit slide bedre. ”Der er ikke nogen bestemt opskrift på dette” siger Flarida ”Du må blot forsøge dig frem til du finder det der virker for hesten”.



Rutine pleje



Et godt rutine hov pleje program, får enhver hest til at være sund og yde sit bedste. Mens mange ejere holder sig til den gamle ”rettesnor” med 6-8 uger mellem smedens besøg, er normen for Reining heste ca. 4 uger. Det er ikke fordi Reining hestes hove gror hurtigere, men fordi deres sko bliver hurtigere slidt, forklarer Kidner. Men bunden du rider på kan forkorte eller forlænge skoens holdbarhed. ”I Arizona er bunden så tør, at skoene er færdige efter 4 uger, nogen gange kun 3” siger Kidner. Men i det bløde lerede North Carolina holder skoene gerne 6 uger. ”Men når skoene først er nedslidte er det nødvendigt hesten omskoes, uanset om tåen er blevet lang eller ej.” bemærker han. (Ikke forbavsende, er det en dårlig idé at lægge skoen om, siden den højst sandsynligt er blevet godt slidt)



”Selvfølgelig kan hove der bliver for lange også udsætte din hest for haltheds problemer”, siger Kidner. ”Og slidte eller løse sko kan også indebære en fare for halthedsproblemer”.



Der er flere tegn på hvornår din hest har brug for smed:



• Tåen eller skoen er slidt


• Søm er løse


• Skoen skubber ind i hoven


• Skoen ”siger lyd”


• Hoven gror ud over skoen



Kidner anbefaler også at du sørger for en rutine hov pleje incl. en god hovolie. ”Hvor ofte du skal anvende olien – og hvor på hoven du skal smøre det på – kommer an på klimaet hvor du bor. Et fugtigt sted som Oregon, er det nok, kun at gøre det en gang om ugen. I Scottsdale, hver dag!” ”Tørre klimaer betyder også at du skal smøre større dele af hoven, kronranden, væggen og hele undersiden af hoven.” siger han. I mere fugtige steder, kan du sikkert nøjes med bare at smøre ved kronranden.



Ingen formel



Nu har du sikkert gættet en fundamental ting ved smede! Der er ingen formular der kan bruges til alle heste, alle ryttere og alle situationer. ”Der er hundrede af faktorer der indgår i det at sko og en million forskellige opskrifter” siger Sanders. Men når du arbejder tæt med en god smed og fokuserer på det essientielle - nemlig at holde forbenene væk fra bagenden og beholde et godt skridt – er det virkelig ikke så svært at få din hest til at fungere optimalt og yde sit bedste.



Har du brug for en smed



Dwigt Sanders, Mick Kidner og Mark Flarida giver dig disse simple tips til at finde en god smed til din Reining hest.:


Bed om anbefalinger. ”Tag ud og til en anerkendt Reining hestetræner og spørg hvem de bruger. Få gerne et par muligheder fra forskellige trænere.” siger Kidney.


Vælg en Reining ekspert. ”Man kan ikke sko en Reining hest uden at vide hvordan den fungerer” siger Sanders.


Gå til kilden. Nogen steder er smede med Reining erfaring svære at finde. I det tilfælde, foreslår Sanders, må du tage din hest til en lokal træners sted og bruge deres smed.


Som en sidste mulighed, hvis du ikke kan finde en Reining heste smed, må du finde en smed som vil lave et godt sko arbejde – og det betyder at sko hesten efter hvad den laver og tillade den at fungere på en naturlig måde”, siger Flarida. Hvis det ikke fungerer, må du skifte. Din smed vil ikke (eller bør ikke) blive fornærmet hvis du beslutter at du har brug for en anden til jobbet. ”Måden jeg skor på virker måske ikke ved nogen folks trænings metoder og hvis jeg ikke kan klare jobbet henviser jeg måske til Dwigt og han henviser til mig. Det er forretning,” siger Kidner.



Det handler om samarbejde



At give din hest den bedste beskæring og skoning er et samarbejde. Din smed bør tage sig tid til at evaluere din hests benstilling, dens måde at bevæge sig under sadel, og dens arbejde før han begynder sit arbejde. Men du skal også gøre din del af arbejdets ved at fortælle smeden om eventuelle besværligheder du har bemærket, som kan have indflydelse på beskæring og skoning. Og lad så smeden gøre sit arbejde. Hvis problemer ikke bliver løst – eller nye dukker op – så fortæl smeden om det næste gang han kommer. Og husk: Ting forandrer sig. Som dine færdigheder udvikler sig, som din hest vokser og ved nye trænings og show situationer. Beskæringen og skoningen skal måske også ændres!



torsdag den 30. marts 2006

Ny website Danish Slide 2006

Vi har fået en blå stempel af NRHA-USA. Showet er blevet optaget på den internationelle reining kalender.

Programmet og propositionerne kan ses på:



www.danishslide.dk



Showet bli'er arrangeret af Horse-press og Toos's Westernbutik



Mvg



Paul & Melanie,


& Toos & Lambert




Ny website Danish Slide 2006

Vi har fået en blå stempel af NRHA-USA. Showet er blevet optaget på den internationelle reining kalender.

Programmet og propositionerne kan ses på:



www.danishslide.dk



Showet bli'er arrangeret af Horse-press og Toos's Westernbutik



Mvg



Paul & Melanie,


& Toos & Lambert




Americana 2006 - ny website

Americana-showet, der afvikles fra d. 6.-10. september i Augsburg, Tyskland, har fået ny hjemmeside.

www.americana2006.com forefindes alle nødvendige informationer, uanset om du er deltager, udstiller eller tilskuer.



Americana’s nye website er nok et af de mest detaljerede websites overhovedet, for enkelt-westernshows. Her finder du; billeder fra tidligere Americana-shows, sponsorlister, rejseoplysninger, online billet-booking o.m.a. Og har du egen hjemmeside, kan du deltage i konkurrencen om bl.a. entrébilletter, ved at placere et Americana-banner på din hjemmeside. Læs mere om konkurrencen under menupunktet ”Advertising”.





Americana 2006 - ny website

Americana-showet, der afvikles fra d. 6.-10. september i Augsburg, Tyskland, har fået ny hjemmeside.

www.americana2006.com forefindes alle nødvendige informationer, uanset om du er deltager, udstiller eller tilskuer.



Americana’s nye website er nok et af de mest detaljerede websites overhovedet, for enkelt-westernshows. Her finder du; billeder fra tidligere Americana-shows, sponsorlister, rejseoplysninger, online billet-booking o.m.a. Og har du egen hjemmeside, kan du deltage i konkurrencen om bl.a. entrébilletter, ved at placere et Americana-banner på din hjemmeside. Læs mere om konkurrencen under menupunktet ”Advertising”.





Hjælpere til Show/Festival

Vi søger et hold hjælpere til at varetage forskellige opgaver ved vores store western stævne og festival på Texas Ranch i weekenden 7-8-9 juli.

Der er brug for både folk til banen og andre praktiske opgaver, samt officials, sekreatriat, kvæget, altså både folk med erfaring og andre som også sagtens kan gøre en stor forskel.



Der vil blive noget gratis mad og drikke , samt gratis afgang til den store westernfest lørdag aften med live westernbands mm...



Vi vil meget gerne høre fra jer hurtigt, da i skal deltage i nogle arrangement smøder i et omfang i forvejen.



Se mere på www.sitecenter.dk/ranchhorse og


www.texasranch.dk under events.



Ring til os på 57650212 eller 50591483 eller 25372247 (sidste efter kl. 19).



Eller send os et mail....



Lone og John.





Hjælpere til Show/Festival

Vi søger et hold hjælpere til at varetage forskellige opgaver ved vores store western stævne og festival på Texas Ranch i weekenden 7-8-9 juli.

Der er brug for både folk til banen og andre praktiske opgaver, samt officials, sekreatriat, kvæget, altså både folk med erfaring og andre som også sagtens kan gøre en stor forskel.



Der vil blive noget gratis mad og drikke , samt gratis afgang til den store westernfest lørdag aften med live westernbands mm...



Vi vil meget gerne høre fra jer hurtigt, da i skal deltage i nogle arrangement smøder i et omfang i forvejen.



Se mere på www.sitecenter.dk/ranchhorse og


www.texasranch.dk under events.



Ring til os på 57650212 eller 50591483 eller 25372247 (sidste efter kl. 19).



Eller send os et mail....



Lone og John.





Træningsstævnet i Give

Her følger lidt billeder fra træningsstævnet i Give, d. 25.-26. marts.

På billederne ser vi Helle Kristensen og Golden Spring. Fotograf er; Betina Nielsen.













Træningsstævnet i Give

Her følger lidt billeder fra træningsstævnet i Give, d. 25.-26. marts.

På billederne ser vi Helle Kristensen og Golden Spring. Fotograf er; Betina Nielsen.













onsdag den 29. marts 2006

Tahitian Noni Juice til utrivelige heste?

Gennem år og dag, kommer der mange forskellige produkter på banen, der lover mirakuløse virkninger på alt fra nedgroede tånegle til sclerose.

Nogle af disse midler forvilder sig også ind i dyresektoren og efterhånden lærer man at reagere med et vist gran salt, når man bliver præsenteret for et NYT MIRAKELMIDDEL!



Jeg for min part havde ihvertfald en sund og naturlig skepsis, da jeg blev præsenteret for Tahitian Noni Juice. Jamen der er nærmest intet som midlet ikke hjælper for, så efter at have været alternativt interesseret i over 35 år og prøvet alverdens mere eller mindre vellykkede præparater, var jeg nærmest klar til at feje dette her af bordet som: Nå ja der er så meget, der er ”meget godt”. Alligevel blev min nysgerrighed langsomt, men modvilligt vakt.


Af høflighed lyttede jeg til den danske distributør på Vilhelmsborg og han snakkede da også godt for sagen.


Han fortalte om heste, der allerede havde været i succesrig ”Noni terapi” herhjemme med stress og maveproblemer, men også en hingst med fertilitetsproblemer havde været udsat for forsøg med forbløffende resultater.


Det der nok var ret interessant var at dyrlæger som havde været involverede i forsøgene var rimeligt imponerede.


Det kan enhver jo komme og sige, men Vagn Malmskov giver bestemt det indtryk, at han er en ærlig og meget reel mand. Så til trods for min skepsis, så blev jeg ihvertfald så interesseret at jeg blev enig med mig selv om at jeg måtte prøve det på egen krop. Også al den stund at min ”nye bladkarriere” bestemt havde kørt mit stressniveau op på max og kogepunktet. Symptomer der var stærkt mavesårslignene havde også gjort sit indtog og energispejlet var i bund, hvilket mange ikke undlod at bemærke på Vilhelmsborg.


Så nuvel! ”Hvis det virkelig er så godt, så lad os prøve en flaske!”


Flasken ankom og man måtte jo smage på ”skidtet”. Ja jeg må indrømme at jeg havde svært ved at styre min skepsis. Det levede op til mine skrækkeligste forventninger og jeg havde bestemt ikke gode ting at sige om, hvordan det smagte.


Der kom fra min mund nogle meget maleriske beskrivelser om, hvordan jeg mente at denne Juice blev fremstillet.


Vagn Malmskov ringede mig op og vi snakkede lidt om tingene og jeg bestilte en kasse mere. For som Vagn sagde, så måtte man regne med lidt længere tid til at skulle vurdere det.


Det kunne jeg jo udmærket godt se, så det logiske måtte være at give det en ordentlig chance


Jeg hørte da også om andre der havde syntes at det smagte afskyeligt i starten, men efterhånden havde vænnet sig til det.


Så jeg hængte i og bemærkede, hvorledes min smagssans enten forandrede sig eller også vænnede jeg mig til det. Inden længe begyndte jeg at få duften fra det i næseborene, når jeg passerede de to dunke jeg havde stående på trappen til heste og efterhånden tog jeg mig i at det duftede godt. Som tiden gik, begyndte det også at smage godt. En temmelig radikal ændring, som jeg bestemt ikke kan love andre, men som flere ihvertfald har givet udtryk for også er deres oplevelse.



Jeg havde sat mig for, at jeg objektivt ville prøve varen selv før den skulle afprøves på en sagesløs hest. Så hvad skete der så med mig?


Det har taget et par måneder, men de mavesårssymptomer, der startede i Februar og til sidst var blevet aldeles voldsomme er væk. det er faktisk lykkedes mig at blive lidt mere smidig – ikke så dårligt. Stressniveauet er helt nede, er væk - forduftet - faktisk er min hukommelse og mit fokus blevet væsentligt bedre. Hår og negle er blevet stærkere og kraftigere. Har altid lidt af hvide neglepletter, men de er væk. Andre gevinster?


Mit søvnmønster er ved at ændre sig radikalt. Jeg har altid været ekstremt B Menneske, men det er ved at vende, så jeg er træt om aftenen og vil sove, men vågner så til gengæld tidligt om morgenen og er kampklar (og må jeg modvilligt indrømme - får mere fra hånden).


Det er altsammen noget som jeg bestemt kan bruge og jeg har tænkt mig at fortsætte, nu hvor jeg er på den 3. kasse.



For 3 uger siden, var det så på tide at forsøge med at hælde på vores problemhest Sonny. Ja Sonny er faktisk Jens Chr. Lunds. Sonny er krybbebider og trives i perioder ret dårligt. Den nyeste forskning viser jo at krybbebideri skyldes forkerte reaktioner i maven. Så hvorfor ikke ?




BG Tuff Sonny dagen efter han kom hjem fra Shane. Han var dog ikke bedre da han kom derop, til trods for han gik på døgnfold med græs og blev fodret på folden. (Foto: CMN Western Journalen



Nu er det jo et hesteblad det her og historien her skal handle om Sonny og det er klart meningen at der skal komme bulletiner efterhånden som der kan spores en udvikling.



Sonnys historie:


Sonny er 3 år! Født på Alhambra, på en breedingstockhoppe efter ”Eagle”.


Alle afkommene efter Eagle har altid været nemme at fodre på, men Sonny har i perioder været lidt svær.


Da Jens Chr. købte ham, skubbede jeg lidt til ham, for at han skulle behandle ham med noget maveregulerende, men han kom sig godt hjemme hos ham og der var ikke noget der tydede på, at der ville blive flere problemer.



Sent på vinteren i år skulle vi så se at få redet Sonny til.


Jeg havde en del heste i ridning på det tidspunkt og da Sonny`s tilridning var en slags vennetjeneste, var han nok den hest der blev skubbet ned i bageste række hele tiden og jeg fik gjort lidt med ham en gang imellem, men ikke nok.


Særlige omstændigheder havde gjort at jeg pludselig stod med en masse staldarbejde ud over de andre træningsheste og det gik også lidt ud over Sonny træningsmæssigt.


Han havde trivedes fint i løsdrift hjemme hos Jens Christian, og blev derfor sat i løsdrift hos os, men langsomt faldt han af og trivedes ikke rigtigt.


Nu kan jeg som regel få hvad som helst til at trives, men ham her gled til min frustration lidt ud mellem fingrene på mig.


Jeg havde i det tidlige forår haft saddel på ham nogle gange. Det var sådan set gået meget ok og også med hovedtøjet. Så kom der et slip i kontinuiteten.


På et tidspunkt tager jeg så bolden op og vi skal til at arbejde udenfor.


Da jeg ikke har arbejdet med ham et stykke tid starter jeg ham først i longe et par dage, det går fint. Så tager jeg sadlen med ud på ridebanen og lægger den på. Det går fint!.


Da jeg så lukker ham ud i longen, går han fuldstændig ”nuts”. Nå ja det er set før, men til sidst må jeg slippe ham og han braser ud igennem hegnet og løber bukkende og skrydende ned bag ridehuset, hvor jeg kan gå ned og hente ham, da han står helt stille. I første omgang tager jeg det helt roligt. Nå ja han reagerede lidt voldsomt, det er der jo nogen der gør.


Jeg tog ham så op på banen igen og longerede ham og nu var der ikke noget. Han havde jo også afreageret omend lidt voldsomt.


Så går der nok et par dage igen før jeg får fat i ham, men lidt overraskende for mig gentager historien sig. Nu synes jeg det begynder at ligne noget der kunne blive lidt træls.



Jeg plejer nok at kunne styre de der ungheste, men Sonny går tilsyneladende helt balistisk og glemmer alt om sig selv og virker nærmest sanseløs. Ikke af skræk, men af hvad så?


Jeg kan og kunne ikke finde nogen fysiske defekter i form af rygproblemer eller andet og har slet ikke nogen følelse af at det er her problemet ligger. Det skal også lige siges, at han er ikke typen der rent adfærdsmæssigt skulle reagere sådan. Det giver bare ingen mening!


Efter at have prøvet endnu et par gange med samme resultat, bliver man lidt mærket af det.


Jeg beslutter mig så for at tage ham i ridehuset og prøve der. Denne gang vil jeg bare slippe ham, så han kan afreagere. Jeg prøver det et par gange, hvor jeg så når han er bukket færdig fanger ham og longerer ham lidt og det går da også passabelt. Men der er bare ingen bedring!



Et par gange sætter jeg ham i boksen med saddel efterfølgende, men han virker lidt ”spændende”.


Alarmklokkerne er lidt i beredskab, jeg bryder mig ikke rigtigt om det, men synes stadig ikke jeg kan sætte fingrene på noget rigtigt og hele mit ”teoridannelsesapparat” er ude af funktion og står på ”Programmet svarer ikke”.



Jeg snakker med Jens Christian og overbeviser ham om at Shane Mosele nok er løsningen.


Godt så! Jeg kører Sonny op til Shane. Som Shane udtrykte det da jeg ringede for at høre hvordan det gik: ”Joo jeg lever endnu!”


Han havde fået ham til at acceptere sadlen, sådan ok, han kunne sætte sig op på ham uden saddel, men saddel og rytter - umuligt! Han brasede ud igennem hegnet og Shane måtte springe af. Tjaa hvad så?


Jeg måtte jo så hente ham og vi snakkede lidt om det. Shane havde heller ikke opfattelsen af at ryg eller ben var problemet. Derimod følte han sig overbevist om at når hesten blev lidt stresset, fik den ondt i maven og som han sagde:.....”mavesmerter er noget der kan gøre en hest fuldstændig hysterisk og nærmest få den til ”at begå selvmord” ved at rulle sig, til den får tarmslyng”!


Den gled rent ind! Det gav simpelthen mening. Shane mente heller ikke at der var noget galt med hesten rent psykisk, så vi var ret enige om at der ikke burde være nogen problemer overhovedet.



Jeg tog så hjem med ham og efter samråd med Jens Christian begyndte vi så at give ham Noni Juice.



De første par dage han var hjemme gik for så vidt godt, men han slugte luft, så jeg blev helt chokeret, når han spiste. Luften passerede så i en stadig strøm, så han fik ikke rigtig kolik.


Efter et par dage satte jeg ”Nonien” op og så skal jeg love for der kom en reaktion. Så fik han koliksmerter.


Vagn Malmskov havde fortalt om en travhest der havde reageret sådan, så jeg var lidt forberedt.


Jeg gik lidt med ham og smerterne gik over, men jeg satte ham omgående ned i dosis fra næste fodring.



Nu har han så fået det i 3 uger!


Hvad er status?



Jooo, jeg er overbevist om at vi skal fortsætte.


Han sluger da stadig luft når han spiser, men slet ikke i samme grad og der sker væsentlige pelsforandringer, et tydeligt tegn på at ”Nonien” er begyndt at arbejde.


Det skal lige fortælles at da han gik på græs i sommer, stod han og slugte luft, ved at ”sætte tænderne” på hegnspælene, det gør han slet ikke mere.


Langsom, men sikkert begynder han at tage på, han har fået glans i øjnene og han er ikke oppustet længere. Han er blevet ekstremt glad for sin mad og spiser på en energisk og glad måde.



Nu er jeg så blevet sat i forbindelse med en amerikansk dyrlæge, der har kørt forsøg med over 50 heste og Noni Juice, hvor man har kørt jævnlige gastroskopiundersøgelser, for at følge virkningen på tarmfloraen og maven og jeg vil så konsultere ham for at kunne starte træningen af Sonny igen på det rigtige tidspunkt og i øvrigt løbende holde mig ajour med ham.



Vagn Malmskov har så fortalt mig om at travtræneren Rene Kjær fra Billund havde en hest, som de hverken kunne køre i trailer, eller lægge sulky på. Den blev totalt desperat.


Da hesten var god var det lidt træls, for den kunne jo så ikke komme ud at starte.



Efter godt en måned med en temmelig høj dosis Noni, kunne man begynde at lægge sulkyen på hesten og træne den. Snart kunne man sætte den i trailer og transport og efter 2 måneder blev den startet i løb i en exelent kondition og - den vandt!


Jeg har klart en fornemmelse af en parallel her og jeg er meget spændt på om vi er lige så heldige.



Trivselsmæssigt er der masser af vidnesbyrd i USA omkring forbedringer, så her skal vi bestemt nok kunne følge trop.




Lucy i sine velmagtsdage, på toppen på springbanerne



F.eks. er der historien fra et nyhedsbrev for nyligt om Lucy, der var en super springhest, som pludselig udviklede en foderallergi, der bevirkede at den i 3 år har måttet leve af en diæt på gulerødder. Det blev den nu ikke særlig pæn af.




Som det ses er 3 år på gulerødder ikke noget at stræbe efter. Det er lidt utroligt at de har ladet den leve.



Efter 14 dage på Noni Juice er hesten allerede i bedring. Ribbenene stikker bare ikke ud i den grad på den mere og pelsen har fået glød og har forandret sig. Frem for alt reagerer hesten ikke allergisk mere og den kan begynde at optage normal fodring.





Øverst:


Lucy taget bagfra kort tid efter hun påbegyndte indtagelsen af juicen.


Godt en måned senere, ser hun ud som nedenstående.





Jeg kan ikke benægte at jeg er meget spændt på, hvordan det vil gå med Sonny, og som sagt, vil der blive kørt stadige bulletiner.



Artiklen er tidligere bragt i Western Journalen



Tahitian Noni Juice til utrivelige heste?

Gennem år og dag, kommer der mange forskellige produkter på banen, der lover mirakuløse virkninger på alt fra nedgroede tånegle til sclerose.

Nogle af disse midler forvilder sig også ind i dyresektoren og efterhånden lærer man at reagere med et vist gran salt, når man bliver præsenteret for et NYT MIRAKELMIDDEL!



Jeg for min part havde ihvertfald en sund og naturlig skepsis, da jeg blev præsenteret for Tahitian Noni Juice. Jamen der er nærmest intet som midlet ikke hjælper for, så efter at have været alternativt interesseret i over 35 år og prøvet alverdens mere eller mindre vellykkede præparater, var jeg nærmest klar til at feje dette her af bordet som: Nå ja der er så meget, der er ”meget godt”. Alligevel blev min nysgerrighed langsomt, men modvilligt vakt.


Af høflighed lyttede jeg til den danske distributør på Vilhelmsborg og han snakkede da også godt for sagen.


Han fortalte om heste, der allerede havde været i succesrig ”Noni terapi” herhjemme med stress og maveproblemer, men også en hingst med fertilitetsproblemer havde været udsat for forsøg med forbløffende resultater.


Det der nok var ret interessant var at dyrlæger som havde været involverede i forsøgene var rimeligt imponerede.


Det kan enhver jo komme og sige, men Vagn Malmskov giver bestemt det indtryk, at han er en ærlig og meget reel mand. Så til trods for min skepsis, så blev jeg ihvertfald så interesseret at jeg blev enig med mig selv om at jeg måtte prøve det på egen krop. Også al den stund at min ”nye bladkarriere” bestemt havde kørt mit stressniveau op på max og kogepunktet. Symptomer der var stærkt mavesårslignene havde også gjort sit indtog og energispejlet var i bund, hvilket mange ikke undlod at bemærke på Vilhelmsborg.


Så nuvel! ”Hvis det virkelig er så godt, så lad os prøve en flaske!”


Flasken ankom og man måtte jo smage på ”skidtet”. Ja jeg må indrømme at jeg havde svært ved at styre min skepsis. Det levede op til mine skrækkeligste forventninger og jeg havde bestemt ikke gode ting at sige om, hvordan det smagte.


Der kom fra min mund nogle meget maleriske beskrivelser om, hvordan jeg mente at denne Juice blev fremstillet.


Vagn Malmskov ringede mig op og vi snakkede lidt om tingene og jeg bestilte en kasse mere. For som Vagn sagde, så måtte man regne med lidt længere tid til at skulle vurdere det.


Det kunne jeg jo udmærket godt se, så det logiske måtte være at give det en ordentlig chance


Jeg hørte da også om andre der havde syntes at det smagte afskyeligt i starten, men efterhånden havde vænnet sig til det.


Så jeg hængte i og bemærkede, hvorledes min smagssans enten forandrede sig eller også vænnede jeg mig til det. Inden længe begyndte jeg at få duften fra det i næseborene, når jeg passerede de to dunke jeg havde stående på trappen til heste og efterhånden tog jeg mig i at det duftede godt. Som tiden gik, begyndte det også at smage godt. En temmelig radikal ændring, som jeg bestemt ikke kan love andre, men som flere ihvertfald har givet udtryk for også er deres oplevelse.



Jeg havde sat mig for, at jeg objektivt ville prøve varen selv før den skulle afprøves på en sagesløs hest. Så hvad skete der så med mig?


Det har taget et par måneder, men de mavesårssymptomer, der startede i Februar og til sidst var blevet aldeles voldsomme er væk. det er faktisk lykkedes mig at blive lidt mere smidig – ikke så dårligt. Stressniveauet er helt nede, er væk - forduftet - faktisk er min hukommelse og mit fokus blevet væsentligt bedre. Hår og negle er blevet stærkere og kraftigere. Har altid lidt af hvide neglepletter, men de er væk. Andre gevinster?


Mit søvnmønster er ved at ændre sig radikalt. Jeg har altid været ekstremt B Menneske, men det er ved at vende, så jeg er træt om aftenen og vil sove, men vågner så til gengæld tidligt om morgenen og er kampklar (og må jeg modvilligt indrømme - får mere fra hånden).


Det er altsammen noget som jeg bestemt kan bruge og jeg har tænkt mig at fortsætte, nu hvor jeg er på den 3. kasse.



For 3 uger siden, var det så på tide at forsøge med at hælde på vores problemhest Sonny. Ja Sonny er faktisk Jens Chr. Lunds. Sonny er krybbebider og trives i perioder ret dårligt. Den nyeste forskning viser jo at krybbebideri skyldes forkerte reaktioner i maven. Så hvorfor ikke ?




BG Tuff Sonny dagen efter han kom hjem fra Shane. Han var dog ikke bedre da han kom derop, til trods for han gik på døgnfold med græs og blev fodret på folden. (Foto: CMN Western Journalen



Nu er det jo et hesteblad det her og historien her skal handle om Sonny og det er klart meningen at der skal komme bulletiner efterhånden som der kan spores en udvikling.



Sonnys historie:


Sonny er 3 år! Født på Alhambra, på en breedingstockhoppe efter ”Eagle”.


Alle afkommene efter Eagle har altid været nemme at fodre på, men Sonny har i perioder været lidt svær.


Da Jens Chr. købte ham, skubbede jeg lidt til ham, for at han skulle behandle ham med noget maveregulerende, men han kom sig godt hjemme hos ham og der var ikke noget der tydede på, at der ville blive flere problemer.



Sent på vinteren i år skulle vi så se at få redet Sonny til.


Jeg havde en del heste i ridning på det tidspunkt og da Sonny`s tilridning var en slags vennetjeneste, var han nok den hest der blev skubbet ned i bageste række hele tiden og jeg fik gjort lidt med ham en gang imellem, men ikke nok.


Særlige omstændigheder havde gjort at jeg pludselig stod med en masse staldarbejde ud over de andre træningsheste og det gik også lidt ud over Sonny træningsmæssigt.


Han havde trivedes fint i løsdrift hjemme hos Jens Christian, og blev derfor sat i løsdrift hos os, men langsomt faldt han af og trivedes ikke rigtigt.


Nu kan jeg som regel få hvad som helst til at trives, men ham her gled til min frustration lidt ud mellem fingrene på mig.


Jeg havde i det tidlige forår haft saddel på ham nogle gange. Det var sådan set gået meget ok og også med hovedtøjet. Så kom der et slip i kontinuiteten.


På et tidspunkt tager jeg så bolden op og vi skal til at arbejde udenfor.


Da jeg ikke har arbejdet med ham et stykke tid starter jeg ham først i longe et par dage, det går fint. Så tager jeg sadlen med ud på ridebanen og lægger den på. Det går fint!.


Da jeg så lukker ham ud i longen, går han fuldstændig ”nuts”. Nå ja det er set før, men til sidst må jeg slippe ham og han braser ud igennem hegnet og løber bukkende og skrydende ned bag ridehuset, hvor jeg kan gå ned og hente ham, da han står helt stille. I første omgang tager jeg det helt roligt. Nå ja han reagerede lidt voldsomt, det er der jo nogen der gør.


Jeg tog ham så op på banen igen og longerede ham og nu var der ikke noget. Han havde jo også afreageret omend lidt voldsomt.


Så går der nok et par dage igen før jeg får fat i ham, men lidt overraskende for mig gentager historien sig. Nu synes jeg det begynder at ligne noget der kunne blive lidt træls.



Jeg plejer nok at kunne styre de der ungheste, men Sonny går tilsyneladende helt balistisk og glemmer alt om sig selv og virker nærmest sanseløs. Ikke af skræk, men af hvad så?


Jeg kan og kunne ikke finde nogen fysiske defekter i form af rygproblemer eller andet og har slet ikke nogen følelse af at det er her problemet ligger. Det skal også lige siges, at han er ikke typen der rent adfærdsmæssigt skulle reagere sådan. Det giver bare ingen mening!


Efter at have prøvet endnu et par gange med samme resultat, bliver man lidt mærket af det.


Jeg beslutter mig så for at tage ham i ridehuset og prøve der. Denne gang vil jeg bare slippe ham, så han kan afreagere. Jeg prøver det et par gange, hvor jeg så når han er bukket færdig fanger ham og longerer ham lidt og det går da også passabelt. Men der er bare ingen bedring!



Et par gange sætter jeg ham i boksen med saddel efterfølgende, men han virker lidt ”spændende”.


Alarmklokkerne er lidt i beredskab, jeg bryder mig ikke rigtigt om det, men synes stadig ikke jeg kan sætte fingrene på noget rigtigt og hele mit ”teoridannelsesapparat” er ude af funktion og står på ”Programmet svarer ikke”.



Jeg snakker med Jens Christian og overbeviser ham om at Shane Mosele nok er løsningen.


Godt så! Jeg kører Sonny op til Shane. Som Shane udtrykte det da jeg ringede for at høre hvordan det gik: ”Joo jeg lever endnu!”


Han havde fået ham til at acceptere sadlen, sådan ok, han kunne sætte sig op på ham uden saddel, men saddel og rytter - umuligt! Han brasede ud igennem hegnet og Shane måtte springe af. Tjaa hvad så?


Jeg måtte jo så hente ham og vi snakkede lidt om det. Shane havde heller ikke opfattelsen af at ryg eller ben var problemet. Derimod følte han sig overbevist om at når hesten blev lidt stresset, fik den ondt i maven og som han sagde:.....”mavesmerter er noget der kan gøre en hest fuldstændig hysterisk og nærmest få den til ”at begå selvmord” ved at rulle sig, til den får tarmslyng”!


Den gled rent ind! Det gav simpelthen mening. Shane mente heller ikke at der var noget galt med hesten rent psykisk, så vi var ret enige om at der ikke burde være nogen problemer overhovedet.



Jeg tog så hjem med ham og efter samråd med Jens Christian begyndte vi så at give ham Noni Juice.



De første par dage han var hjemme gik for så vidt godt, men han slugte luft, så jeg blev helt chokeret, når han spiste. Luften passerede så i en stadig strøm, så han fik ikke rigtig kolik.


Efter et par dage satte jeg ”Nonien” op og så skal jeg love for der kom en reaktion. Så fik han koliksmerter.


Vagn Malmskov havde fortalt om en travhest der havde reageret sådan, så jeg var lidt forberedt.


Jeg gik lidt med ham og smerterne gik over, men jeg satte ham omgående ned i dosis fra næste fodring.



Nu har han så fået det i 3 uger!


Hvad er status?



Jooo, jeg er overbevist om at vi skal fortsætte.


Han sluger da stadig luft når han spiser, men slet ikke i samme grad og der sker væsentlige pelsforandringer, et tydeligt tegn på at ”Nonien” er begyndt at arbejde.


Det skal lige fortælles at da han gik på græs i sommer, stod han og slugte luft, ved at ”sætte tænderne” på hegnspælene, det gør han slet ikke mere.


Langsom, men sikkert begynder han at tage på, han har fået glans i øjnene og han er ikke oppustet længere. Han er blevet ekstremt glad for sin mad og spiser på en energisk og glad måde.



Nu er jeg så blevet sat i forbindelse med en amerikansk dyrlæge, der har kørt forsøg med over 50 heste og Noni Juice, hvor man har kørt jævnlige gastroskopiundersøgelser, for at følge virkningen på tarmfloraen og maven og jeg vil så konsultere ham for at kunne starte træningen af Sonny igen på det rigtige tidspunkt og i øvrigt løbende holde mig ajour med ham.



Vagn Malmskov har så fortalt mig om at travtræneren Rene Kjær fra Billund havde en hest, som de hverken kunne køre i trailer, eller lægge sulky på. Den blev totalt desperat.


Da hesten var god var det lidt træls, for den kunne jo så ikke komme ud at starte.



Efter godt en måned med en temmelig høj dosis Noni, kunne man begynde at lægge sulkyen på hesten og træne den. Snart kunne man sætte den i trailer og transport og efter 2 måneder blev den startet i løb i en exelent kondition og - den vandt!


Jeg har klart en fornemmelse af en parallel her og jeg er meget spændt på om vi er lige så heldige.



Trivselsmæssigt er der masser af vidnesbyrd i USA omkring forbedringer, så her skal vi bestemt nok kunne følge trop.




Lucy i sine velmagtsdage, på toppen på springbanerne



F.eks. er der historien fra et nyhedsbrev for nyligt om Lucy, der var en super springhest, som pludselig udviklede en foderallergi, der bevirkede at den i 3 år har måttet leve af en diæt på gulerødder. Det blev den nu ikke særlig pæn af.




Som det ses er 3 år på gulerødder ikke noget at stræbe efter. Det er lidt utroligt at de har ladet den leve.



Efter 14 dage på Noni Juice er hesten allerede i bedring. Ribbenene stikker bare ikke ud i den grad på den mere og pelsen har fået glød og har forandret sig. Frem for alt reagerer hesten ikke allergisk mere og den kan begynde at optage normal fodring.





Øverst:


Lucy taget bagfra kort tid efter hun påbegyndte indtagelsen af juicen.


Godt en måned senere, ser hun ud som nedenstående.





Jeg kan ikke benægte at jeg er meget spændt på, hvordan det vil gå med Sonny, og som sagt, vil der blive kørt stadige bulletiner.



Artiklen er tidligere bragt i Western Journalen



TRÆNERLIV

Vi starter nu et nyt forum, der vil fungere som en klumme, men hvor der også kan debatteres og kommenteres.

Klummen hedder "Trænerliv". Her vil Conny Mearlyn Nielsen fortælle om løst og fast fra en træners hverdag.


Det vil kun være hende, der kan starte trådene, men i forbindelse med de enkelte tråde, kan der hoppes på og stilles spørgsmål og kommes med kommentarer eller egne oplevelser, som fortællingerne har tricket, ligesom i enhver anden tråd.



Det er ofte omgærdet med en aura af mystik og glamour at være træner. Men ud over de få stunder, hvor "fanklubben" klapper og hujer ved stævnerne, er det hårdt arbejde, mange timer - oftest 7 dage om ugen, med en ustabil økonomi.


Selvfølgelig er der alle de dejlige oplevelser og dem er der mange af. Dem vil vi komme til at læse om her.



Conny håber med denne klumme at give et indblik i trænerens arbejde, liv og hverdag, men vil også komme med "hints" om dette og hint og betragtninger om træningsmetoder. Ind imellem kommer der samtaler med andre trænere, fortællinger fra stævner og clinics, og kort sagt meget andet.



Conny har jo til tider en skarp pen, men et stort hjerte, der har banket for westernridningen i snart 40 år. Hun har været aktiv skribent på både WP og HN i over 4 år og har tilført begge sider masser af gode debatter.


Fra Conny`s hjemmeside har vi sakset "Lidt om hende selv"



"Jeg har redet siden 1962 har siden 67 beskæftiget sig med westernridning, de sidste fra 86 som fuldtidstræner.


Udstyret med en stor pakke optimisme og tro på fremtiden, drog jeg i 1986 til USA og "overlevede" i Cutting stalden hos Carol Rose i Gainesville i et år.


Det var et eventyr uden sidestykke. Da jeg kom hjem i 1987 var heldet efter mig igen og jeg blev ansat hos Kay Wienrich og Horst Geier på "Flachsberg Ranch" i Schwanewede. Her blev jeg så i 2 1/2 år.


Da jeg kom hjem i slutningen af 1989 havde vi 35 registrerede westernryttere i Danmark.


Som den første og eneste træner i det første stykke tid, var det selvfølgelig svært at bryde igennem janteloven, men konkurrence er sundt og snart kom Rick Lemay til. Der skulle knokles og nytænkes hele tiden for at fremme sagen og det er ikke altid gået helt stille af sig. Summa summarum! Ringene bredte sig i vandet, westernridningen er vokset og i dag er der mange trænere.



Personligt er det en pragtfuld følelse, at mange af de bedste ryttere vi har i dag har trådt deres barnesko hos mig. Nogle af dem i en længerevarende uddannelse, nogle af dem i en kortere, men mange af de der er kommet langt, har jeg givet de "hug", der har gjort dem i stand til at komme videre!" Mine egne favoritdicipliner er: REINING, WORKING COWHORSE, CUTTING OG WESTERN PLEASURE.


Der ud over tager jeg ind imellem et tur i trail og western horsemanship, og ikke mindst cattle og team penning.



TRÆNINGSFILOSOFI:


At træne heste er en af de mest spændende og givende leveveje man kan vælge. Sidder man på heste, hvor kemien passer, modtager man så meget energi fra hesten at det er helt fantastisk.


At få ejeren til at komme i harmoni med sin nye hest er for mig en kæmpe udfordring, der bærer en fantastisk stor løn, når det lykkes.


Det er uhyre svært at sidde på en hest og bevare kontakten til og kontrollen med sin krop. Det kan ofte kræve mange års øvelse, men i det øjeblik, man som træner får hest og rytter til at svinge sammen og man oplever at harmonien vibrerer imellem dem, tilføres man en næsten euforisk lykkefølelse.



Jeg forsøger i min undervisning at møde rytteren på det niveau han/hun er. Gennem indlæring af en korrekt opstilling og forståelse af hvordan opstillingen og kroppens bevægelse indvirker på hesten, når rytteren frem til en forståelse af hestens bevægelsesapparat i samspil med sit eget.


Jeg lægger meget vægt på at rytteren lærer at lære og derved kan modtage og omsætte de informationer der gives.



Hesten mangler ikke kontakt med sin krop. Den reagerer villigt på alle tegn den forstår. Hvis den ikke forstår tegnene, bliver den måske ophidset eller stædig, men de fleste heste vil meget gerne "lege" med.


Jeg har den opfattelse at hesten ikke decideret skal lære et tegn at kende. Er hjælpen indgivet rigtigt reagerer hesten villigt og prompte. Selvfølgelig vil den efter kort tid reagere genkendende på tegnene og reagere endnu hurtigere. Den vil i andre tilfælde selvfølgelig skulle optræne styrke og balance i den pågældende øvelse.


"Non resistance" principperne bygger på hele tiden at placere sig så ideelt på hesten som muligt og ikke være i vejen for den. Det kræver meget af rytteren, men giver større forståelse for hesten. Her er det altid "pilotens" skyld, hesten viser nemlig rytterens fejl. Hesten har ikke selv nogen plan om at ville gå dressur, trail ell. reining, så der er kun en der bestemmer kvaliteten af det arbejde der udføres, - DET ER RYTTEREN!


Hesten har selvfølgelig mere eller mindre talent, men den har ofte mere talent end de fleste ryttere kan ride ud, så det, det drejer sig om for rytteren er selvudvikling,- at lade hesten lære rytteren det der skal til. At lytte til sin hest, men samtidig være dens leder.


Det lyder simpelt - det er det!


Men i ridning er det simpleste oftest det sværeste!”



"NÅR DU SIDDER DEROPPE PÅ HESTEN,


OG HARMONIEN OPSTÅR,-


BLIVER DET PLUDSELIG SOM OM,-


AT HESTENS BEN BLIVER TIL DINE!"


Sagt af Gabriella Grillo, international Grand Prix Dressurrytter.



TRÆNERLIV

Vi starter nu et nyt forum, der vil fungere som en klumme, men hvor der også kan debatteres og kommenteres.

Klummen hedder "Trænerliv". Her vil Conny Mearlyn Nielsen fortælle om løst og fast fra en træners hverdag.


Det vil kun være hende, der kan starte trådene, men i forbindelse med de enkelte tråde, kan der hoppes på og stilles spørgsmål og kommes med kommentarer eller egne oplevelser, som fortællingerne har tricket, ligesom i enhver anden tråd.



Det er ofte omgærdet med en aura af mystik og glamour at være træner. Men ud over de få stunder, hvor "fanklubben" klapper og hujer ved stævnerne, er det hårdt arbejde, mange timer - oftest 7 dage om ugen, med en ustabil økonomi.


Selvfølgelig er der alle de dejlige oplevelser og dem er der mange af. Dem vil vi komme til at læse om her.



Conny håber med denne klumme at give et indblik i trænerens arbejde, liv og hverdag, men vil også komme med "hints" om dette og hint og betragtninger om træningsmetoder. Ind imellem kommer der samtaler med andre trænere, fortællinger fra stævner og clinics, og kort sagt meget andet.



Conny har jo til tider en skarp pen, men et stort hjerte, der har banket for westernridningen i snart 40 år. Hun har været aktiv skribent på både WP og HN i over 4 år og har tilført begge sider masser af gode debatter.


Fra Conny`s hjemmeside har vi sakset "Lidt om hende selv"



"Jeg har redet siden 1962 har siden 67 beskæftiget sig med westernridning, de sidste fra 86 som fuldtidstræner.


Udstyret med en stor pakke optimisme og tro på fremtiden, drog jeg i 1986 til USA og "overlevede" i Cutting stalden hos Carol Rose i Gainesville i et år.


Det var et eventyr uden sidestykke. Da jeg kom hjem i 1987 var heldet efter mig igen og jeg blev ansat hos Kay Wienrich og Horst Geier på "Flachsberg Ranch" i Schwanewede. Her blev jeg så i 2 1/2 år.


Da jeg kom hjem i slutningen af 1989 havde vi 35 registrerede westernryttere i Danmark.


Som den første og eneste træner i det første stykke tid, var det selvfølgelig svært at bryde igennem janteloven, men konkurrence er sundt og snart kom Rick Lemay til. Der skulle knokles og nytænkes hele tiden for at fremme sagen og det er ikke altid gået helt stille af sig. Summa summarum! Ringene bredte sig i vandet, westernridningen er vokset og i dag er der mange trænere.



Personligt er det en pragtfuld følelse, at mange af de bedste ryttere vi har i dag har trådt deres barnesko hos mig. Nogle af dem i en længerevarende uddannelse, nogle af dem i en kortere, men mange af de der er kommet langt, har jeg givet de "hug", der har gjort dem i stand til at komme videre!" Mine egne favoritdicipliner er: REINING, WORKING COWHORSE, CUTTING OG WESTERN PLEASURE.


Der ud over tager jeg ind imellem et tur i trail og western horsemanship, og ikke mindst cattle og team penning.



TRÆNINGSFILOSOFI:


At træne heste er en af de mest spændende og givende leveveje man kan vælge. Sidder man på heste, hvor kemien passer, modtager man så meget energi fra hesten at det er helt fantastisk.


At få ejeren til at komme i harmoni med sin nye hest er for mig en kæmpe udfordring, der bærer en fantastisk stor løn, når det lykkes.


Det er uhyre svært at sidde på en hest og bevare kontakten til og kontrollen med sin krop. Det kan ofte kræve mange års øvelse, men i det øjeblik, man som træner får hest og rytter til at svinge sammen og man oplever at harmonien vibrerer imellem dem, tilføres man en næsten euforisk lykkefølelse.



Jeg forsøger i min undervisning at møde rytteren på det niveau han/hun er. Gennem indlæring af en korrekt opstilling og forståelse af hvordan opstillingen og kroppens bevægelse indvirker på hesten, når rytteren frem til en forståelse af hestens bevægelsesapparat i samspil med sit eget.


Jeg lægger meget vægt på at rytteren lærer at lære og derved kan modtage og omsætte de informationer der gives.



Hesten mangler ikke kontakt med sin krop. Den reagerer villigt på alle tegn den forstår. Hvis den ikke forstår tegnene, bliver den måske ophidset eller stædig, men de fleste heste vil meget gerne "lege" med.


Jeg har den opfattelse at hesten ikke decideret skal lære et tegn at kende. Er hjælpen indgivet rigtigt reagerer hesten villigt og prompte. Selvfølgelig vil den efter kort tid reagere genkendende på tegnene og reagere endnu hurtigere. Den vil i andre tilfælde selvfølgelig skulle optræne styrke og balance i den pågældende øvelse.


"Non resistance" principperne bygger på hele tiden at placere sig så ideelt på hesten som muligt og ikke være i vejen for den. Det kræver meget af rytteren, men giver større forståelse for hesten. Her er det altid "pilotens" skyld, hesten viser nemlig rytterens fejl. Hesten har ikke selv nogen plan om at ville gå dressur, trail ell. reining, så der er kun en der bestemmer kvaliteten af det arbejde der udføres, - DET ER RYTTEREN!


Hesten har selvfølgelig mere eller mindre talent, men den har ofte mere talent end de fleste ryttere kan ride ud, så det, det drejer sig om for rytteren er selvudvikling,- at lade hesten lære rytteren det der skal til. At lytte til sin hest, men samtidig være dens leder.


Det lyder simpelt - det er det!


Men i ridning er det simpleste oftest det sværeste!”



"NÅR DU SIDDER DEROPPE PÅ HESTEN,


OG HARMONIEN OPSTÅR,-


BLIVER DET PLUDSELIG SOM OM,-


AT HESTENS BEN BLIVER TIL DINE!"


Sagt af Gabriella Grillo, international Grand Prix Dressurrytter.



Boons Corner - nr. 2

Så kom foråret. Hos mig kom det i form af en mindre syndflod!

Det var helt mærkeligt at gå over til hestene for at fodre. Vinden, der plejer at bide i næsen og kinderne, smøg sig nu lunt om kinderne. Jeg kunne mærke den der enorme energi i naturen, der indikerer at alt vågner og nu skal der ske noget.



Jeg lukkede hestene ud og glædede mig over, at de ikke skulle stå i pivende frostvejr. Det var en stakket glæde, for jeg havde næsten ikke nået at lukke leddet, før regnen stod ned i tykke stråler. Kors, hvor det regnede. Lige pludselig var der store søer – ja, nærmest et helt Atlanterhav rundt på markerne. Ridebanen forsvandt under mægtige vandmasser. Mon jeg skulle begynde at holde søheste?



Jeg skal vist skynde mig, hvis jeg skal have fældet flere træer dette forår. Jeg er ved at ”få orden” på stykket med ”vilde træer”. De står hulter til bulter. Nogle er døde, andre truer med at lægge sig ned, så jeg har en del kvalitetstid sammen med min motorsav i disse dage. Det skulle gerne munde ud i en dejlig fold, hvor hestene kan gå i skyggen af de stor træer, jeg ikke fælder.



Foråret er en travl tid. Forårsblomsterne bryder igennem jorden. Græsset begynder snart at buldre op – ukrudtet ligeså. Alle dyr har travlt med at forberede sig på familieforøgelse. Der er sådan en energi i naturen, at man kan blive helt forpustet.



Hestene fælder i store totter. Jeg har heldigvis mit hemmelige våben mod det. En hundekarte! Det er ganske enkelt det bedste ”våben” mod fældeperioden. Man kan lynhurtigt løsne alt skidtet og man skal ikke engang svede for det, for hestene bryder sig absolut ikke om det, hvis man kradser hårdt. Bagefter, så er det bare at børste alt det løse af og så har man en fin, ren og skinnende hest. Man og hale er ligeså lette at hold fine med karten. Så er der så kun alle de hove, der skal renses. 20 stk. er der. Et værre kradseri, men hestene synes vist, at det er vældigt hyggeligt, når jeg sådan render ind og ud af boksene.



Jeg kan ikke lade være med at tænke på, da jeg arbejdede for majoren. Vi skulle strigle alle heste helt i bund, hver dag. Han kontrollerede det og stakkels os, hvis han fandt en hest, han mente ikke var i orden. Så var det ikke bare den hest om igen, men hele stalden. Han mente, at hvis vi havde sjusket med en hest, så havde vi nok også sjusket med alle de andre. Pye ha, hvor blev vi gode til at strigle. Vi havde et helt arsenal af forskellige strigler og udtænkte mange strategier for at lette arbejdet. Majoren ville vende sig i sin grav, hvis han så mig stå og kradse lidt på hestene med en hundekarte.



Nu er det også tid for mig til at tænke i huller. Ca. 100 stk. skal jeg have lavet.. Jeg skal nemlig have lavet et træhegn omkring ridebanen. Jeg laver hegnet i de samme reglar som stalden blev bygget af. Hvis jeg gør mig lidt umage med at sætte stolperne godt fast, så burde jeg have et hegn, der holder i mange år.



Boons Corner - nr. 2

Så kom foråret. Hos mig kom det i form af en mindre syndflod!

Det var helt mærkeligt at gå over til hestene for at fodre. Vinden, der plejer at bide i næsen og kinderne, smøg sig nu lunt om kinderne. Jeg kunne mærke den der enorme energi i naturen, der indikerer at alt vågner og nu skal der ske noget.



Jeg lukkede hestene ud og glædede mig over, at de ikke skulle stå i pivende frostvejr. Det var en stakket glæde, for jeg havde næsten ikke nået at lukke leddet, før regnen stod ned i tykke stråler. Kors, hvor det regnede. Lige pludselig var der store søer – ja, nærmest et helt Atlanterhav rundt på markerne. Ridebanen forsvandt under mægtige vandmasser. Mon jeg skulle begynde at holde søheste?



Jeg skal vist skynde mig, hvis jeg skal have fældet flere træer dette forår. Jeg er ved at ”få orden” på stykket med ”vilde træer”. De står hulter til bulter. Nogle er døde, andre truer med at lægge sig ned, så jeg har en del kvalitetstid sammen med min motorsav i disse dage. Det skulle gerne munde ud i en dejlig fold, hvor hestene kan gå i skyggen af de stor træer, jeg ikke fælder.



Foråret er en travl tid. Forårsblomsterne bryder igennem jorden. Græsset begynder snart at buldre op – ukrudtet ligeså. Alle dyr har travlt med at forberede sig på familieforøgelse. Der er sådan en energi i naturen, at man kan blive helt forpustet.



Hestene fælder i store totter. Jeg har heldigvis mit hemmelige våben mod det. En hundekarte! Det er ganske enkelt det bedste ”våben” mod fældeperioden. Man kan lynhurtigt løsne alt skidtet og man skal ikke engang svede for det, for hestene bryder sig absolut ikke om det, hvis man kradser hårdt. Bagefter, så er det bare at børste alt det løse af og så har man en fin, ren og skinnende hest. Man og hale er ligeså lette at hold fine med karten. Så er der så kun alle de hove, der skal renses. 20 stk. er der. Et værre kradseri, men hestene synes vist, at det er vældigt hyggeligt, når jeg sådan render ind og ud af boksene.



Jeg kan ikke lade være med at tænke på, da jeg arbejdede for majoren. Vi skulle strigle alle heste helt i bund, hver dag. Han kontrollerede det og stakkels os, hvis han fandt en hest, han mente ikke var i orden. Så var det ikke bare den hest om igen, men hele stalden. Han mente, at hvis vi havde sjusket med en hest, så havde vi nok også sjusket med alle de andre. Pye ha, hvor blev vi gode til at strigle. Vi havde et helt arsenal af forskellige strigler og udtænkte mange strategier for at lette arbejdet. Majoren ville vende sig i sin grav, hvis han så mig stå og kradse lidt på hestene med en hundekarte.



Nu er det også tid for mig til at tænke i huller. Ca. 100 stk. skal jeg have lavet.. Jeg skal nemlig have lavet et træhegn omkring ridebanen. Jeg laver hegnet i de samme reglar som stalden blev bygget af. Hvis jeg gør mig lidt umage med at sætte stolperne godt fast, så burde jeg have et hegn, der holder i mange år.



Hyggeligt stævne i Give

Træningsstævnet i Give i weekenden var som altid en hyggelig og positiv oplevelse.

Marlene Rostell og resten af arrangørerne havde som altid gjort et flot stykke arbejde. Vi glæder os allerede til næste gang.



Jeg deltog desværre selv kun søndag.


Vi stod op MEGET tidligt søndag (kl. 4.00) for at gøre Hamlet klar. Køreturen derop tog ca. 2 timer. Vi fik lov at varme op i ridehuset, pga. det usædvanligt dårlige vejr. Det mildest talt stod ned i stænger.


Pernille Bendix, som skulle være dommer, var lidt forsinket så de første klasser blev dømt af Sanne Klindt.



Der var et pænt fremmøde af ryttere søndag hvor Green as Grass og Greenhorn klasserne blev afholdt.


Jeg selv deltog i Pleasure, Walk & Trot, Showmanship at Halter og Trail. Det blev til 1x 1.plads og 2 x 2.plads og en enkelt DQ.



Trailbanen var de fleste heste ikke særlig vilde med her ovenpå vinterpausen, i Greenhorn var der 3 ryttere ud af 9 som blev placeret, resten blev DQ.



Der var masser af fine sponsergaver. Bla. gav Heidi fra KreativFoto et billede af hver hest og rytter (under den forudsætning at billederne blev gode).



Kl. 16. trillede vi mod Fyn igen, godt trætte oven på en lang dag. Men vi gør det gerne igen.



Se lidt billeder fra stævnet HER



Hyggeligt stævne i Give

Træningsstævnet i Give i weekenden var som altid en hyggelig og positiv oplevelse.

Marlene Rostell og resten af arrangørerne havde som altid gjort et flot stykke arbejde. Vi glæder os allerede til næste gang.



Jeg deltog desværre selv kun søndag.


Vi stod op MEGET tidligt søndag (kl. 4.00) for at gøre Hamlet klar. Køreturen derop tog ca. 2 timer. Vi fik lov at varme op i ridehuset, pga. det usædvanligt dårlige vejr. Det mildest talt stod ned i stænger.


Pernille Bendix, som skulle være dommer, var lidt forsinket så de første klasser blev dømt af Sanne Klindt.



Der var et pænt fremmøde af ryttere søndag hvor Green as Grass og Greenhorn klasserne blev afholdt.


Jeg selv deltog i Pleasure, Walk & Trot, Showmanship at Halter og Trail. Det blev til 1x 1.plads og 2 x 2.plads og en enkelt DQ.



Trailbanen var de fleste heste ikke særlig vilde med her ovenpå vinterpausen, i Greenhorn var der 3 ryttere ud af 9 som blev placeret, resten blev DQ.



Der var masser af fine sponsergaver. Bla. gav Heidi fra KreativFoto et billede af hver hest og rytter (under den forudsætning at billederne blev gode).



Kl. 16. trillede vi mod Fyn igen, godt trætte oven på en lang dag. Men vi gør det gerne igen.



Se lidt billeder fra stævnet HER



tirsdag den 28. marts 2006

Ny Travo til højtydende heste

Vitfoss i Gråsten markedsfører nu en ny velsmagende pelleteret mineralblanding til heste. Produktet hedder Travo-EXtra og er en videreudvikling af den kendte Travo Sport-serie.

Travo-EXtra er ændret/forbedret på følgende områder:



- Ekstra højt indhold af E-vitamin


- Indeholder organiske mikromineraler, der sikrer optimal optagelighed i alle fodringssituationer/foderrationer.


- Indeholder ekstra selen , der sammen med det høje E-vitaminindhold sikrer en optimal beskyttelse mod cellenedbrydning


- Indeholder Micro-Aid som er et ekstrakt af ørkenplanten Yucca Shidigera. Micro-Aid har en speciel virkning på kvælstofomsætningen i dyr og i gødning. Resultatet er bl.a. en reduktion af lugtgener som følge af nedsat ammoniakbelastning i hestestalden.



Yderligere oplysninger:


Agronom Hans L. Jepsen, Vitfoss, tlf. 74 13 71 24.





www.vitfoss.dk



Ny Travo til højtydende heste

Vitfoss i Gråsten markedsfører nu en ny velsmagende pelleteret mineralblanding til heste. Produktet hedder Travo-EXtra og er en videreudvikling af den kendte Travo Sport-serie.

Travo-EXtra er ændret/forbedret på følgende områder:



- Ekstra højt indhold af E-vitamin


- Indeholder organiske mikromineraler, der sikrer optimal optagelighed i alle fodringssituationer/foderrationer.


- Indeholder ekstra selen , der sammen med det høje E-vitaminindhold sikrer en optimal beskyttelse mod cellenedbrydning


- Indeholder Micro-Aid som er et ekstrakt af ørkenplanten Yucca Shidigera. Micro-Aid har en speciel virkning på kvælstofomsætningen i dyr og i gødning. Resultatet er bl.a. en reduktion af lugtgener som følge af nedsat ammoniakbelastning i hestestalden.



Yderligere oplysninger:


Agronom Hans L. Jepsen, Vitfoss, tlf. 74 13 71 24.





www.vitfoss.dk



Handy Gaffatape

Du har sandsynligvis for længst opdaget de uendelige anvendelsesmuligheder, der er for Gaffatape i stalden.

Men hvad med Gaffatape på dine tøjler ?


Clinton Anderson har nedfældet følgende smarte tip i bogen; ”Downunder Horsemanship”:



”Et stykke Gaffatape, strategisk placeret på dine træningstøjler, kan hjælpe dig med at bibeholde en korrekt håndposition. Sæt et stykke Gaffatape omkring hver tøjle, cirka 45 til 60 cm fra biddet. Så har du en god, visuel hjælp til hele tiden at kunne se, hvor dine hænder bør være placeret.”



(Frit oversat fra ”Horse & Rider”, marts 2006)