mandag den 31. oktober 2005

Fravænning i 5-måneders alderen

I Sverige fravænnes føllene traditionelt ved fire til seks måneders alderen.

Føl, der lever frit, dier normalt helt frem til 8-10 måneders alderen, hvis hoppen er drægtig. Er hoppen ikke drægtig, hænder det at føllet fortsætter med at die frem til 18 måneders alderen. Fravænning er stressende for føllet, og der er risiko for at føllet udvikler adfærdsmæssige forstyrrelser af forskellige slags i løbet af de første måneder efter fravænningen. De metoder, som anvendes ved fravænningen, lader til at have større, almen betydning for stress-forebyggelsen, end den alder føllet har ved fravænningen.





To studenter ved Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU) gennemførte et studie, hvor de afprøvede en metode, som anses for at mindske stress-påvirkningen hos føllene i forbindelse med fravænning. De studerede tre grupper varmblods traverføl (11-12 føl pr. gruppe), der gik sammen med deres mødre i løsdriftsstalde med tilhørende folde. Føllene var af begge køn. Da føllene var 5 måneder gamle, blev 2-4 hopper fjernet fra grupperne hver eller hver anden dag, indtil alle hopperne var ude af flokken. Formålet var at sammenligne adfærden hos føl i grupper, dels før og dels efter at deres mødre var fjernet fra flokken.



Resultatet viste at føllene ”gnæggede” mere den dag deres respektive mødre blev fjernet fra flokken. De gik og sprang også mere omkring, sammenlignet med de føl, som stadigvæk havde deres mor hos dem - hvilket viser, at de ”fravænnede” føl var tydeligt påvirkede af at hopperne nu var væk fra flokken. Desuden brugte disse føl mindre tid på at ligge ned og mindre tid på hvile, sammenlignet med andre dage. De hvilede også i kortere tid, liggende med udstrakte ben, sammenlignet med de føl, der stadigvæk havde deres mor i flokken. Føllene lå også tættere sammen, når de hvilede liggende, hvilket indikerer, at de var mere utrygge.



Da alle hopperne var fjernet fra flokken, tilbragte føllene den samme tid med at æde og hvile, som før fravænningen, hvilket viser at de hurtigt tilpassede sig den nye situation. Studiet viste også, at de fravænnede føl brugte en hel del tid på at forsøge at die på hinanden, i gennemsnit 0,4 gange i timen. Det faktum at føllene dier på hinanden skal studeres mere indgående. I hvor lang tid foregår denne adfærd ? Hvilken betydning har føllenes alder ved fravænningen ? Kan føllenes dien hos hinanden føre til at de udvikler adfærdsforstyrrelser ?





Studiet viser at trinvis fravænning af føllene på marken, hvor føllene efterlades i vante omgivelser, er en metode, der er god at anvende. At føllene dier på hinanden, er noget som bør undersøges nærmere. Hvor og hvornår det er bedst af fravænne føllene fra hopperne bør baseres på studier af hestes naturlige adfærd, snarere end på traditioner fra den tid, hvor hopperne anvendtes til hårdt arbejde i jord- eller skovbrug.



Kilde:


S. Muhonen, M. Lönn and M. Rundgren, 2002. `The behaviour of foals before and after weaning in groups´. ISAE Poster presentation.



Artikel venligst udlånt af: www.horseconnexion.org



tirsdag den 25. oktober 2005

Bagom Back-Up på en Trail-hest

Har du problemer med din back-up ?


Det er ikke usædvanligt, at trail-heste svinger hele bagparten i bak-øvelserne. Noget amerikanerne kalder ”Big Booty Back-up”.

Det ser ikke pænt ud og er ikke specielt effektivt, men her får du nogle tips til, hvordan du kan rette problemet.



Hvad er årsagen til, at din hest gør sådan ? Og hvordan kan du løse det ? Den professionelle Horseman; Sharon Wellmann, har specialstuderet problemet.



Hvad sker der ?


Under et back-up gynger din hest fra side til side med stor afstand imellem bagbenene, i stedet for at løfte dem og bevæge sig ret bagud.



Hvad er årsagen ?


Hestens forpart, inkl. skuldrene og kæben, er låst. Eller at hesten forudser manøvren og ”japper” af sted alt for hurtigt. Alternativt; at du ikke kommunikerer med din hest på en effektiv måde.



Hvad kan gøres ?


Der ligger et stort arbejde forude. Først må du finde ud af, hvorfor din hest svinger hele bagparten i back-up-øvelserne - det som kaldes The Big Booty Back-up.




Lilian Hansen og Colonel Sioux Bar ved træningsstævne i juni 2005 (Foto: Torben Rasmussen)



1. Skridt: Smertekontrol


Din hest er måske stiv og har ondt et sted. Nogle heste kompenserer for smerte i hovene eller benene ved at bruge skuldrene mere.


Vær opmærksom på smerte eller ubehag, og hvis det er tilfældet, skal du rådføre dig med en dyrlæge.


Et problem med bagparten er en følge af et problem i forparten.


Sørg for at få varmet din hest ordentligt op, inden du påbegynder nogen trail-øvelser. Stive muskler øger risikoen for tendensen til ”Big Booty Back-up”.


Lav øvelser der gør din hest blød og smidig, og varier øvelserne så du ikke hele tiden laver det samme.



2. Skridt: Basis-kontrol


”Hvis din hest bevæger sig stift og mærkeligt baglæns, svarer den ikke korrekt fra sin kæbe”, forklarer Wellmann.


Du skal have vertikal kontrol, før du kan opnå horisontal kontrol.


”Hvis din hest bakker og skyder hoften ud mod højre, er han stiv i venstre side af kæben”, siger hun.


Hvis hesten bakker og skyder hoften ud mod venstre, er han stiv i højre side af kæben. Hvis hesten har låst den højre side, kan højre forben ikke gå i takt med venstre bagben, og da bliver bevægelsen sidelæns.


”For at opnå en smidig back-up, skal du have samme kontrol over hesten, som når du beder ham trave fremad”, fortsætter Wellmann.


Back-up har samme diagonale bevægelser som i trav. Vi skal have hesten til at flytte sig smidigt fremad ind i biddet, og så udnytte den energi når vi giver signalet til at bakke.



3. Skridt: Smidighedskontrol


Wellmann’s opvarmningsrutiner inkluderer øvelser, der hjælper din hest med at bibeholde smidighed i hele kroppen.


”Bak din hest i cirkler - skift volte - bøj, og forsøg at få disse øvelser til at blive harmoniske”, siger hun.


Rid din hest samlet, til biddet, med løftet ryg og udfør harmoniske øvelser i valgfrit tempo.


Arbejd på at få din hest til at svare på sluttede schenkler. Hesten skal da gynge fremad ind i biddet, og derefter bakke i en bekvem, samlet form.



4. Skridt: På Trailbanen


Når din hest er opvarmet og giver efter på biddet, prøver du en back-up-through manøvre og koncentrerer dig om grundprincipperne.


Hvis du skal udføre et back-up igennem et L, skal din hest være samlet og stå med skuldrene lige. Desuden skal hesten være modtagelig for schenkeltryk, så han kan fortsætte med at flytte sig baglæns, samtidig med at han flytter sin krop sidelæns.


”Slut schenklerne om hesten og gyng ham fremad, for at få ham til at bakke fra biddet. Derigennem opnår du kontrol fra hestens hofter og frem til hovedet”, siger hun. Hvis du bare trækker i tøjlerne, giver du ikke hesten det rette signal, så han kan balancere sin krop, og derigennem kan han ikke svare op på korrekt vis.


Hvis du fornemmer at ”The Big Booty Back-up” er undervejs igen, skal du stoppe. Hun siger:


”Stop straks med dit forsøg på at bakke hesten, start i stedet forfra, med et eller to skridt fremad, til hesten igen er til biddet. Når han svarer, beder du ham bakke igen. Du skal bruge fremaddriften for at hjælpe hesten med at flytte sig baglæns”.




Lilian Hansen og Colonel Sioux Bar ved træningsstævne i juni 2005 (Foto: Torben Rasmussen)



Forhold dig rolig under back-up. Det er en svær manøvre, og din hest bør få god tid til at bearbejde dine signaler. Hvis du begynder at hidse dig op eller stresse, vil din hest mærke presset og stive sig eller ”flygte” ud af øvelsen.


”Rytteren bliver måske urolig (overdriver signalerne eller giver dem for hurtigt) ved forhindringer, hvor han/hun ved, der kan opstå problemer”, siger hun. ”Hesten svarer ved at tabe den koncentration, der behøves i såvel hoved som krop, for at gennemføre forhindringerne på korrekt vis”.


Giv din hest chancen til at få bearbejdet informationerne og udføre øvelsen i jævnt tempo.


Lav en huskeliste til dig selv, inden du påbegynder manøvren: Slut schenklerne om hesten, gyng hesten fremad, og din hest vil svare ved at løfte ryggen og brystkassen, og blive let på biddet. Og da opnår du kontrol hele vejen, fra hestens hoved og helt bagud til hoften.


”Tag dig den tid, det kræver for at få din hest til at sætte i gang, i stedet for at forsøge at løse et problem bagefter”, siger hun. Giv din hest signalet til at balancere sin krop og svare for trykket bagud med tøjlerne. Vær ikke urolig for om det tager for lang tid at gennemride forhindringen. Hellere det end at få strafpoint for fejl.



Af: Jody Reynolds



fredag den 21. oktober 2005

Homeparty - rigtig hyggeligt...

Homeparty – hyggeligt!



Af og til finder jeg jo på nogle mere eller mindre skøre ting….

Denne her var nu god nok, og kan klart anbefales. Mandag d. 17 oktober kl. 19.00 fik vi besøg af www.Horselife.dk fra Sønderborg. Vi, en flok hestetosser fra det Vestjyske, med hang til dressur, spring og western.



Horselife, er en internet butik, som tager ud og fortæller, viser frem af tidens trend inden for hesteudstyr. Ganske hyggeligt og så tilmed hjemme i den varme stue, sammen med stakken af gode venner. Snakken gik højt, varer som blev vendt og diskuteret.. 5 termokander kaffe, saftevand og lækker chokolade kage m.m. fik godt nok mundene på 18 personer til næsten at gå af led.



Det var helt utroligt alt det udstyr Heidi og Morten kunne vise os, men nu havde de også fyldt en hel hestetrailer med lækre ting.


Dækner er selvfølgelig meget oppe i tiden, det bliver snart rigtigt efterår og vinteren står lige om hjørnet og venter på sin tur. Så alt inden for dækner kunne vi se, røre og mærke ved.


Strigler, vitaminer, urter, jakker, støvler, veste, foder til både heste, hunde og katte, ja det var næsten en hel lille landbutik, de havde med!


Alt skulle lige kikkes efter….


Var der noget de ikke havde med, ja så skaffer de det bare, sådan er deres motto.



Så hvis du også kunne tænke dig en hyggeligt aften i venners lag, så er ideen hermed givet videre.



Du kan kontakte Morten på:



Horselife I/S


Nørremøllevej 9


Øster Snogbæk


Sønderborg


DK-6400


Danmark


Telf: 22 23 62 07



torsdag den 20. oktober 2005

Horse-press: på en anden måde

Lærkehøj Quarter Horses er indgået en samarbejde med billedjournalist og free-lance heste-fotograf Melanie Pruys.

Melanie Pruys har nogle års erfaringer med billedejournalistik og fotografering af heste.


Melanie har altid været sammen med heste; og hendes viden og kærlighed for heste er synligt i alle billeder. Melanie selv er også en aktiv western rytter og dette har store betydning for at få det rigtige moment i 'kassen'.



Under arbejdsnavnet Horse-press; med mottoet "Another way of Showing", tilbyder vi professionelle hestereportages af dine heste til en lav pris.



Nu i oktober og november måned tilbyder vi en 'photo-session' fra Dkr 950,-



Besøg vores hjemmeside:


www.laerkehoj.dk/horsepress.html eller via www.laerkehoj.dk og få en indtryk af hvad vi mener med



"Another way of Showing"



vi håber vi høre fra jer !!!



Med kærlige hilsen


Paul & Melanie




visit:


www.laerkehoj.dk



www.laerkehoj.dk/horsepress.html



lørdag den 15. oktober 2005

Slut med USA chevrolet

GM har besluttet at det senest fra 2008 vil være slut med at kunne købe de store amerikanske chevroletter som mange westernfolk i Danmark ynder at trække deres hestetrailere med.

Efterhånden som de nuværende amerikanske modeller udgår vil de blive faset ud af den europæiske salgsorganisation, og senest i år 2008 vil det kun være de koreanske chevroletter (tidligere Daewoo), som vil kunne købes i Europa.



Så hvis du fremover ønsker en stor amerikansk 4x4 af mærket Chevrolet, må du ty til parallel-import, såfremt deres typegodkendelser overhovedet tillader at de må indregistreres med danske nummerplader.



Efter 2008 vil det nærmeste du kommer på en autoriseret importeret US Chevrolet, være den amerikansk byggede Saab 9-7 offroader, der er baseret på Chevrolet Trailblazer. Den vil kunne erhverves til ca. 1 mio. på hvide plader, og ca. ½ mio. på gule.


Resten af os må blot lære at sige "Daewoo"!



fredag den 14. oktober 2005

Vern Sapergia er gæstetræner i Danmark

Fra fredag den 21. til søndag den 23. oktober får Danmark besøg af den kendte og meget dygtige westerntræner Vern Sapergia.

Vern er canadier men bor i Østrig, hvor han sammen med Silvia Rzepka driver SR Horses Training. De træner i disciplinerne Reining, Cutting og Working Cowhorse. På clinicen i Danmark vil det være Reining, der undervises i. Det er Kenneth Jensen, som er arrangør af clinicen, som holdes på Tuse Creek Ranch, Hesselvad 15, Butterup, 4420 Regstrup. Tilskuere er meget velkomne og der er gratis entre. Clinicen varer hele fredag + lørdag samt til ca. 12.00 søndag. Kenneth kan kontaktes på tlf. 51242126 og Tuse Creek Ranch på tlf. 59472016 eller jette.ceglarek@pc.dk




King Of Hungary er i sin tid trænet af Vern og deltager på clinicen med ejeren Klaus Ceglarek



Læs her om Vern og Silvias træningsfilosofi:



Vern & Silvias filosofi: ”Feel It”


Silvia Rzepka og Vern Sapergia præsenterer filosofien bag deres legendariske program:



”Det er vores mål at få det bedste ud af enhver hest, dog med fuld respekt for hestens værdighed og natur.”



”Vi tilhvisker ikke hesten noget – vi lytter til den”



”Med følelse som basis arbejder vi med hestens natur. Vi får hesten til at samarbejde, ved at vi føler og fornemmer den. Dette giver os mulighed for at forstå hesten og hesten for at forså os. Med følelse kan man lære, hvordan enhver hest lærer.”



”Enhver hest skal gennemgå grundskolen i vores program, lige meget om det er en frisk 2-års eller en ældre hest. ABCen er den røde tråd i vores system – og hemmeligheden bag succesen.”



”Vi betragter enhver hest som et individ, idet enhver hest er anderledes og har sin egen specielle evne til at acceptere pres og træning.”



”Hvis man presser en hest mere, end den kan tage, træder dens overlevelsesinstinkt i kraft. Enten løber hesten væk eller den yder modstand. Vi vil erkende, når hesten kommer til denne grænse – hvis man overskrider den, bliver det en kamp og man arbejder med negative reaktioner. Vi arbejder altid således med hesten, at vi får en positiv reaktion.”



”Give to the bridle, give to the leg – and have fun.”



DVD med Silvia Rzepka og Vern Sapergia


Silvia Rzepka og Vern Sapergia har lavet en trænings-DVD, som absolut hører til en af de bedste western-trænings-DVDer, der findes. DVDen kan købes under clinicen og hos JEKO Western Equipment. Prisen er kr. 595,- + evt. forsendelse. Kontakt Klaus Ceglarek på tlf. 59472016 eller ceglarek@pc.dk



torsdag den 13. oktober 2005

Hvad er meningen

! Tænk efter.


Myriader af meninger fylder verden. Forskellige filosofier, videnskaber, religioner, samfundsformer og kulturer er spredt ud over den jordiske klode et sted i universet.

Også sprogene, der som geniale kommunikationsmidler egner sig til at udtrykke meninger, er forskelligartede.



Alle disse teoretiske aktiviteter, som kan virke meget a-fysiske, formuleres meget fysisk via tale eller skrift. Gennem stemmebåndet og mundbevægelser skabes lydelige forskelle, der kan danne signaler, som kan sammensættes til f,eks, ord.


Eller hænder kan ved hjælp af en pind eller tast frembringe nogle tegn, som kan afkodes.



Det legemlige værktøj er ganske fællesmenneskeligt. Meningen derimod er en slags tanke, som først får ydre betydning, når den offentliggøres. Og som helst skal være eller virke personlig eller individuel. Og markere et eller andet og dermed give betydning (engelsk meaning).


Ved at give noget mening, får det betydning. Betydning vil alle gerne have, derfor er der så


mange meninger i verden.


Ingen ved rigtigt, hvad meningen er, men mange hævder at kende den, og endnu flere prøver at


overbevise andre om, at netop deres mening er den rigtige. Til det formål er der etableret videnskaber, religioner, samfundsformer og kulturer, som positivt forsøger at udvikle gamle eller nye meninger, så vi får nogle pejlemærker at planlægge efter.



Hvis alle havde den samme mening, var det nemt. Delte meninger er bedre. Det bedste er, hvis meningerne kan finde sammen som et fredeligt puslespil.



Skrevet af. Hans Tyrrestrup maler og digter i Jyske vestkysten 6/10-05



mandag den 10. oktober 2005

EU og B/E kørekort

EU har lavet mange ændringer, og arbejder på at lave mange flere. Heriblandt en harmonisering af kørekortsreglerne, som også vil betyde ændringer for os hesteejere.

EU's nyeste "memo" om ændringer af kørekortsreglerne indeholder en del ting man bør tage højde for, såfremt man gerne vil køre med heste fremover. Der er også et par detalier der gør at det vil være en fordel at tage den før en eventuel vedtagelse frem for efter.



I memo'et fremgår det tydeligt at man efter en vedtagelse skal være udstyret med et B+E kørekort, for at have lov til at køre med en trailervægt på over 750kg. Dette vil betyde at man ikke kan komme uden om at erhverve et B+E kørekort, såfremt man ønsker at køre med hestetrailer.



Men hvorfor tage sorgerne på forskud, og ikke vente til en eventuel vedtagelse før man tager B/E kørekortet?


Ændringen af vægtgrænserne på B+E kørekortet er kun én af mange ændringer.


Ud over denne er der også foreslået den ændring at man hvert 10. år skal have fornyet sit kørekort indtil man er 65år gammel. Herefter skal det fornyes hvert 5. år (lastbil og bus kørekort hvert år). Fornyelse af kørekortet hvert 10. år vil være en klar ekstraudgift i længden.


Samtidigt fortæller de under punktet at ændringen kun gælder fra den dag ændringen vedtages. Altså hvis man har et kørekort før reglerne træder i kraft, så vil man ikke være omfattet af reglerne for fornyelse hvert 10. år.


Dermed mener jeg ikke at man bør vente på vedtagelsen, og tage B+E kørekortet (samt til MC og lastbil, hvis man har planer om det) inden reglerne træder i kraft, så man ikke skal til fornyet køreprøve før man er 70år som reglerne er nu.


Mister man efter vedtagelsen sit kørekort, og skal have lavet et nyt, eller skal man have lavet ændringer så som hængerkort eller MC, så vil de nye regler gælde. Derfor skal man lære at passe på det kørekort man har, såfremt man ikke skal ind under de nye regler.

lørdag den 8. oktober 2005

DKQHA FUTURITY 2005

En af årets store begivenheder i den danske westernverden er det danske Quarter Horse Futurity, som afholdes i forbindelse med Danmarksmesterskaberne for Quarter heste.

Ved dette års Futurity blev der udbetalt rekord store pengepræmier og der blev fremvist virkelig gode heste i både Halter (eksteriør) og Performance (ride) klasserne. I det hele taget var det et virkelig godt og velorganiseret show, som den danske Quarter Horse forening havde arrangeret på Ikast ridecenter i dagene 16. – 18. september 2005.




Play Got An Emmy efter Play Time North, vinder af Futurity Weanling Mares. Ejer og fremviser: Camilla Aarenstrup (Foto: Trine Christensen, www.trine-christensen.dk



DKQHA Futurityet er en speciel form for afkomsfremstilling, som udover de store pengepræmier til deltagerne også er meget prestigefyldt især for de danske avlere af Quarter heste. Der afvikles både Halter klasser, som er en eksteriør bedømmelse af hesten samt rideklasser i disciplinerne Western Pleasure, Trail og Reining. Derudover blev der i år, som en test-klasse, udbudt en Hunter under Saddle, hvor westernrytterne skal ride i engelsk udstyr. Denne klasse var en stor succes og vil højst sandsynlig blive optaget som en Futurity-disciplin til næste år.




Royal Maggie San efter Smooth N Royal, vinder af Futurity Pleasure og Hunter under Saddle. Ejer og rytter: Louise Randa Nielsen (Foto: Trine Christensen, www.trine-christensen.dk



Hingsten Smooth N Royal havde flest afkom med i dette års Futurity, idet hele 11 afkom var efter denne hingst fra Little Creek Ranch. Det var dog afkom efter hingsten Mega Pine fra Tuse Creek Ranch, der var de mest vindende. I alt modtog de 6 deltagende afkom efter Mega Pine 15.558 kr. som i gennemsnit vil sige 2.593,- kr. pr. hest. Alle Futurity resultaterne kan ses på www.dkqha.dk.




Mr Mega Power efter Mega Pine, vinder af Futurity Reining og Trail. Ejer og rytter: Ditte Poulsen (Foto: Trine Christensen, www.trine-christensen.dk



Yderligere information om DKQHA Futurity kan fås hos Futurity Program Manager Jette Ceglarek, tlf. 59472016 eller e-mail: jette.ceglarek@pc.dk



Se DKQHA Futurity vindere 2005 HER



onsdag den 5. oktober 2005

Ungdomsclinic OHWR

Der afholdes ungdomsclinic den 26/11-05 med Heidi Magnussen

Clinic´en afholdes på:



HYLDEKÆRGÅRD


Farvergårdsvej 13, Ørby


3200 Helsinge



Pris: Medlemmer 150,- kr / Ikke medlemmer 200,- kr



Max antal deltagere 8 (foreningens egne medlemmer vil få 1. prioritet !!)



DER VIL IKKE VÆRE MULIGHED FOR AT LEJE BOKSE !!



Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 1. november



Tilmelding til Kim Christensen på kimchristensen@privat.dk



BETALING VED TILMELDING TIL FORENINGSKONTOEN: RegNr. 1362 konto 7557 777 177



www.ohwr.dk



tirsdag den 4. oktober 2005

Eendagsclinic - Ungheste v/Finn Christensen og Trail v/Jette Nimand Christensen

Arrangementet vil være to-delt, således at Finn i den ene ende af ridehuset vil arbejde med ungheste og Jette vil arbejde med Trail i den anden.

Finn tager een hest ind ad gangen. Meningen er, at Finn arbejder med om formiddagen og rytteren arbejder selvstændigt om eftermiddagen. Der vil dog være mulighed for at arbejde med Finn om formiddagen og med Jette om eftermiddagen.



Det vil IKKE være muligt at få bokse stillet til rådighed.



Clinic´en afholdes på :



HYLDEKÆRGÅRD


Farvergårdsvej 13, Ørby


3200 Helsinge



Dato & tid: D. 12. november 2005, kl. 10 - 17.



Pris: Betinget af 14 deltagere (6 ved Jette og 8 ved Finn) er prisen 375,- kr. Skulle der ikke være 14 tilmeldinger, vil de tilmeldte få mulighed for at vælge mellem at betale mere eller alternativt vil clinic´en blive aflyst.



Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 1. november



Tilmelding til: Kim Christensen på kimchristensen@privat.dk



BETALING VED TILMELDING TIL FORENINGSKONTOEN: Reg.Nr. 1362 konto 7557777177 - med tydelig angivelse af navn og evt. medlemsnummer



www.ohwr.dk